De smukkeste år

De store ord og følelser. Det kan italienerne, og Gabriele Muccino er altid generøs med kærlighedens fokus i sine film. Så selvom der er drama og temperament, er der altid garanti for lykkelige og smukke scenarier.  

Hvor sidste års ’Min italienske familie’ omfavnede familiedynamikken, indrammer ’De smukkeste år’ de livslange venskaber, der også rummer stor kærlighed. Igen får Muccino det optimale ud af sine karakterer med fire vidunderlige stjerner: Pierfrancesco Favino, Kim Rossi Stuart og Claudio Santamaria som ungdomsvennerne, der svinger ind og ud af hinandens liv – og en sprudlende Micaela Ramazzotti som det kvindelige krydderi, der både skiller og forener dem. 

Over 40 år skildres deres kærlighedsaffærer og familieudfordringer, jobs og ambitioner, samt andre op- og nedture, der bliver ved med at forbinde dem. Så de til sidst kan skåle for det, der gør dem lykkelige – selvom nogle problemer består. Det er så ærke-italiensk at man indimellem kan kvalme lidt over de over-sværmeriske replikker og ditto skuespil. Men efterhånden flyder man med charmen og stemningen, så nostalgien rammer rent til sidst.

Handlingen har ikke de store overraskelser, men karakterer og stemning forfører. Ikke mindst med musikken som ekstra følegear. Det starter med 1982-hittet ’Just an Illusion’: Tjept fra diskotekssjov til oprørsskuddrama, som forener de tre fyre for evigt. Gennem internationale og italienske hits til en smægtende sekvens over Gemmas kærlighedsudvikling til ’Tosca’-arien ’E lucevan le stelle’, hvis sidste bragende smukke ord er at man(d) aldrig har elsket livet så meget (som på tærsklen til døden). En replik, der spejles flere gange i filmen, også i Claudio Baglionis titelsang ’Gli anni più belli’. 

Det er det søde liv – på sjovt og skidt – som italienerne ynder at vise det. Med referencer til andre filmklassikere, allermest tydeligt til Fellinis ’La Dolce Vita’-scene i Trevi-fontænen – et af filmhistoriens mest velkendte billeder på hedonisme – og her med opfordringer til at ønske, ville og turde livet fuldt ud. Fra illusion til drøm til ideal minder ’De smukkeste år’ os om at gå efter nydelsen og det der gør os lykkelige.