pixel

Den nye bølge

  • Richard Linklater
  • premiere 22. januar 2026
  • 4.02

Den nye bølge

Fakta

DRAMA

Originaltitel: Nouvelle Vague

Premiere 22. januar 2026

Richard Linklater har skabt et cinefilt periodedrama om en turbulent tid, hvor der blev skrevet filmhistorie - en pittoresk våd drøm for enhver filmnørd om at være til stede lige der i det kreative miljø i Paris i 1959, da det hele skete.  

‘Den nye bølge’ holder fokus på tilblivelsen af filmen ‘Åndeløs’ (1960), der ikke kun blev Jean-Luc Godards første spillefilm og gennembruddet for hovedrolleindehaveren Jean-Paul Belmondo, men også blev et markant eksempel på den nye bølge i fransk film, der med sin dristige visuelle stil og ukonventionelle fortælleform, tiltrak sig international opmærksomhed sammen med film af blandt andre Francois Truffaut og Alain Resnais. 

Guillaume Marbeck gør det godt som den solbrillebeklædte Jean-Luc Godard - en skarp skribent og filmkritiker ved magasinet Cahiers du Cinéma. Flere af kollegerne på magasinet er allerede debuteret som filminstruktører og Godard længes også selv efter at lave film, da han mener det er den bedste form for filmkritik. Han overtager en idé fra Francois Truffaut, der sammen med Claude Chabrol har bearbejdet en nyhedsartikel om en kriminel mand der skyder en politimand og flygter sammen med sin amerikanske kæreste. Godard arbejder videre med handlingen som senere udmunder i filmen ‘Åndeløs’. 

Med grønt lys fra producenten Georges de Beauregard (Bruno Dreyfürst) til lave en lavbudget-film henvender Jean-Luc sig til den amerikanske filmstjerne Jean Seberg (Zoey Deutch). Hun er stadig traumatiseret af sit samarbejde med Otto Preminger på ‘Bonjour Tristesse’ men går modvilligt med til at deltage i Godards revolutionerende film sammen med skuespilleren Jean-Paul Belmondo (Aubry Dullin).

Da produktionen begynder, er det alt andet end almindeligt. Skuespillerne og crewet bruger dyrebar tid på at hænge ud på caféer, mens Godard venter på at inspirationen rammer ham. Når de endelig filmer er det et enkelt skud eller to - og det uden et færdigt manuskript at holde sig til. Mens Beauregard går i panik, og Seberg mister tålmodigheden med den vordende filmskaber, er det kun Godard, der ved, hvordan han ønsker at hans film skal se ud, og han kæmper for at bevare sin vision.

‘Den nye bølge’ er en hyldest til filmmediet og nogle af de mennesker der var med til at forny måden at fortælle historier på. Richard Linklater genskaber problemfrit en af filmkunstens mest banebrydende produktioner, men modsat Godards film - som i bund og grund var et chok for etablissementet på grund af hans dristige valg - bidrager Linklater ikke selv med nytænkning, men serverer en letfordøjelig, pæn og mainstream film. Måske endda på grænsen til kedelig, hvis ikke man har filmnørdens beundring for datidens store mestre.

Filmen er optaget i smukt sort/hvid og modsat Godards hang til jump cuts, undgår Linklater at følge trop. Han har dog beholdt de gamle markeringer i øverste højre hjørne, hvor filmoperatører før i tiden skulle skifte spoler. ‘Den nye bølge’ er fyldt med berømte navne som grundigt oplistes, hvis nogen skulle have lyst til at tage noter og slå instruktører op. Og måske er det det filmen kan: Inspirere et nyt publikum til at se nærmere på markante filmskabere der skrev sig ind i historiebøgerne med deres passion og eksperimenterende vildskab, som omdefinerede hvad film kunne være.

Mest læste

seneste
film

100 Liter Guld
5.04

Teemu Nikki
No Other Choice
5.04

Park Chan-wook
The Housemaid
4.02

Paul Feig
Den Nye Triumfbue
2.04

Stéphane Demoustier
2.04

Noah Baumbach
Bugonia
4.02

Yorgos Lanthimos

seneste
scene

Broken Theatre
5.04

Østre Gasværk
Bambi er tilbage
4.02

Nørrebro Teater
Ønsker i sky
3

Teater Får 302
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling