Et dukkehjem

Udenfor Ole Suhrs Gade nr. 16 er en lille hob mennesker. På afstand kan det godt ligne en familie, som står og venter på at blive lukket ind. Da jeg kommer tættere på, mærker jeg en åbenhed blandt os publikummer, som umærkeligt opstår iblandt sådan en lille intim skare, men som normalt ikke hersker på et teater.

Vi ved at på et teater ringer klokken tre gange, vi sluses ind, vi sætter os ned, vi lader os opsluge af mørket og foran os skal en forestilling udspille sig – måske med en pause. Det er præmissen. Men sådan er det ikke i aften. Tværtimod.

Trods dét at vi alle står og venter på at komme ind og se ’Et dukkehjem’ på baggrund af Henrik Ibsen, er intet som det er på et teater, som vi kender det. Traditioner og kutyme har Fix & Foxy valgt at ophæve – i Ibsens ånd, får jeg lyst til at sige. Atmosfæren imellem os publikummer starter ud i en dirrende og spændt fornemmelse. Og den fornemmelse slipper ikke min krop hele aftenen.

Ibsen var naturalist, han var interesseret i naturligheden imellem skuespillerne såvel som i sit skrevne værk. Han var nysgerrig på det ærlige, det grimme, det menneskelige.

Vi møder først skuespillerne Lise Lauenblad, Rolf Hansen og Pelle Nordhøj Kann. De er vores bindeled mellem fiktion og virkelighed, i kød og blod. De tre skuespillere skal guide vores to værter gennem aftenens oplevelser.

Sidsel og Jesper byder os indenfor i deres hippe Københavner-lejlighed. De fortæller at de har større tilknytning til Nørrebro end det Indre By, som de egentlig befinder sig i. De fortæller om dem selv. Sidsel er psykolog. Jesper arbejder i reklamebranchen. De fortæller om hvad de godt kan lide at lave, når de er alene. De er ikke skuespillere.

Sidsel og Jesper er dog begge aftenens hovedroller. Hende som Nora, ham som Helmer. Herfra bliver vi sendt ud på en rørende rejse ind i disse to menneskers indre, under dække af Ibsens klassiker. Lauenblad, Hansen og Nordhøj Kann dikterer tempoet og retningen med stor indlevelse – men ingen, ikke engang Sidsel og Jesper selv, ved hvad der kommer til at ske.

Fix & Foxys ’Et dukkehjem’ er et modigt studie af mennesket, og jeg føler mig beæret som sjældent før i teaterøjemed, over at have taget del i denne rejse.