pixel

Byens åndehuller forsvinder

Der er brug for flere åbne pladser, grønne parker og opholdssteder i byen.

Søndermarken

København er en by i rivende udvikling. Der er kraner og vejarbejde overalt i byens gader, og det er jo dejligt, at landets hovedstad ikke står stille — heller ikke når det kommer til byudvikling. 

Jeg bifalder den udvikling, som byen står midt i, for der er brug for plads til alle de nye ’Kjøvenhavnere’, som flytter hertil fra Jylland.

Ja, for hvor skal de bo? Der er mangel på boliger i Købehavn, må man forstå, og derfor skal der bygges nyt. Nyt i Ørestad, nyt i Nordhavn og nyt på Carlsberg. Jo, jo, her går det godt, som man siger i Jylland. 

Men det er ikke kun i de nye byområder, at der bygges. Nej, der bygges overalt. Der er snart ikke et levende spot tilbage i byen uden kraner og mursten.

Der skal bygges nyt, der hvor slagtergårdene på Vesterbro engang lå fredeligt hen. Der ryger også snart en finke af panden på Amager Fælled, ligesom at byens overborgmester, Frank Jensen, er godt i gang med planlægge (læs: sælge) ”Lille Vesterbro” til ejendomsoligarkens byggekraner.

Hvordan skal København se ud i fremtiden? Hvor skal de ”leve”, alle de nye københavnere, som kommer hertil? 

Plads til at bo, men hvor skal man leve?

Snart er der boliger nok til alle, men der er ingen steder, hvor livet kan udfolde sig. Der er nærmest ingen grønne parker og ingen fredsommelige pladser, hvor teaterkunst og børnenes boldspil kan foregår. Alt det har bystyret nemlig solgt til ejendomsudviklere for ussel mammon.

Jeg spørger derfor; Hvornår sætter vi livskvalitet over flere penge i kommunekassen? Nuvel, der skal da penge til at få hjulene til at dreje rundt, men vi har også råd til at give noget tilbage til byen i form af grønne åndehuller, liv og leg. Det er bare som om, at byens styre prioriterer flere mursten, kraner og parkeringspladser.

I årtier har staten og kommunen brugt enorme milliardformuer på at befri byens borgere for 1900-tallets nedslidte baghuse, der var så kummerlige, at end ikke solens stråler skinnede ind ad ruderne på sommersolhverv. 

Men nu skal enhver ubebygget grund resolut sælges og veksles til nybyggeri. Hvorfor ikke lade det gamle falde til fordel for det grønne?

Lav flere parker med græs, træer og buske, hvor københavnerne kan leve, ånde og sætte børnenes leg fri.

Der er uendelig meget plads udenom København til nybyggeri og flere mennesker, men pladsen inde i byen er allerede trang, så hvorfor skal byen fortættes? 

Der er brug for flere åbne pladser, grønne parker og opholdssteder i byen — ikke flere boliger, de skal i stedet findes uden for den fortættede bymidte.

Vær med i debatten. Send indlæg til opinion@magasinetkbh.dk.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

seneste
opinion