pixel

Frederiks­bergs nye 'hospitals­kvarter' rykker tættere på

Helhedsplanen for det kommende bykvarter på Frederiksberg Hospital ligger klar — nu står den på lokalplaner og midlertidige aktiviteter frem til hospitalet flytter ud.

frederiksberg hospital port indgang

Det er en transformation af de helt store, som vel bedst kan sammenlignes med Carlsberg-områdets forvandling fra bryggerihovedsæde til ny bydel.

For efter mere end 100 år som centralt sygehus, skal Frederiksberg Hospitals store grund udvikles til et grønt og levende bykvarter midt i byen.

Sidste sommer vandt 'Team Effekt' konkurrencen om at udvikle sygehusgrunden med et forslag, der vil samle den fremtidige bydel omkring en ny, stor park — Hospitalshaven — ud fra ét styrende princip: 'Gro det nye af det gamle'.

Det er et princip, der kort fortalt betyder, at man vil bygge videre på hospitalsområdets eksisterende kvaliteter, og at "hvert et træ, hver en bygning og hvert et byrum skal analyseres med henblik på at finde ud af, hvordan det kan bruges i transformationen af Frederiksberg Hospital."

Siden sidste sommer er der blevet arbejdet med at videreudvikle vinderforslaget til en endelig udviklingsplan, som netop er blevet præsenteret for politikerne i Frederiksberg Kommune. 

Og det betyder, at der nu ligger en langsigtet plan for udviklingen af det gamle hospitalsområde, der både rummer udviklingsstrategi, fysiske planer, økonomi of tidsplan. 

Hospitalshaven bliver kvarteres hjerte

Essensen i Effekts vinderforslag, som de blandt andre har udarbejdet sammen med Arkitema og Cowi, er bevaret i den endelige udviklingsplan.  

Områdets hjerte er fortsat Hospitalshaven, som påtænkes at blive anlagt, inden de første beboere flytter ind. Tanken er at sætte gang i kvarteret fra starten og skabe et samlingspunkt, der kan lokke folk til og skabe den grønne identitet, som skal være kvarterets særkende. 

Effekt og Arkitema fordobler i deres vinderforslag også hospitalsgrundens grønne arealer. I dag er næsten halvdelen af området belagt med asfalt, men det vil blive revet op og erstattet med mere grønt. Et finmasket stisystem skal binde hele området sammen, og langs stierne vil man støde på små pladser og naturkroge.  

Hele kvarteret inddeles i mindre minikvarterer, som igen inddeles i mindre klynger, der skal give de kommende beboere mulighed fot at komme tættere på hinanden.

Mange af de originale, gamle hospitalsbygninger vil blive bevaret, da de skaber den arkitektoniske sjæl, som kendetegner området i dag. Mindre skønne til- og sammenbygninger mellem de originale bygninger vil blive fjernet, så man ikke adskiller de forskellige minikvarterer fra hinanden med store bygningskroppe, men i stedet letter passagen mellem dem.

Højhusbyggeri bliver et absolut no-go på den gamle hospitalsgrund.

Nye huse vil blive opført som fritstående bygninger i mindre skala med vinduer hele vejen rundt. 

Burde være bilfri 

Fra vinderforslaget blev udpeget sidste sommer, og til det reviderede forslag nu er blevet fremlagt for politikerne, har teamet sammen med forvaltningen, taget livtag med en række 'arbejd-videre-med-punkter' som et fagligt udvalg har peget på.

Derudover har frederiksberg-borgerne og andre interesserede haft mulighed for at give deres input til planerne, så det kunne blive indarbejdet i den endelige udviklingsplan. 

Der er kommet mange forskelligartede indspark, og de lokale stiller eksempelvis spørgsmålstegn ved, om "barren sættes højt nok" ud fra betragtningen om, at bykvarteret skal fungere som et grønt fyrtårnsprojekt, mens "biler og betonkældre synes at fylde meget". 

I samme boldgade er borgerne bekymrede for, at de omkringliggende veje kan blive belastet af parkerede biler, og ser det som en skam, at bydelen ikke bliver helt bilfri. Der kom derfor også forslag om udelukkende fossilfri kørsel, cykelparkeringstårne og lav cykelhastighed. 

Frederiksberg-borgernes ønske er altså ikke mindst, at det nye område bliver så grønt og så bil-fattigt som overhovedet muligt   

Bydelen er fortsat åben for biler i den endelig udviklingsplan, men forvaltningen skriver i deres indstilling til politikerne, at der "skal arbejdes videre med løsninger for, hvordan biltrafik kan minimeres for at skabe mest muligt plads til et fredeligt, grønt bymiljø."

Og frederiksberg-borgernes input givet anledning til en række andre ændringer og anbefalinger. 

Blandt andet er der nu lagt op til at bevare endnu flere eksisterende bygninger, og der er blevet arbejdet på at sikre mere samspil med de tilstødende villakvarterer. 

På samme vis er der arbejdet med at mindske koncentrationen af sundhedsfunktioner og plejeboliger, så bydelens 'Sundhedsstrøg' henvender sig til flere aldersgrupper med fokus på velvære og forebyggelse — frem for at have ældre som den primære målgruppe.

Ifølge kommunen kan flere input blive indarbejdet i de kommende år, som den mere detaljerede planlægning af byomdannelsen går i gang.  

Sidste patient i 2026

Selv om udviklingsplanen nu ligger klar, er der stadig et par år til første spadestik.  

Region Hovedstaden lukker og slukker nemlig først for de sidste aktiviteter på Frederiksberg Hospital i 2026, hvorefter de flytter til nye faciliteter på Bispebjerg Hospital.

Herefter overtager Frederiksberg Kommune det 106.000 m2 store område — hvad der svarer til to procent af hele Frederiksberg Kommunes areal — for den nette sum af 771 millioner kroner. Det er penge, der gerne skulle komme tilbage med tiden, når de forskellige byggegrunde og lejemål bliver afsat.

Frem mod overtagelsen lægger Team Effekt op til, at Frederiksberg Kommune skal gøde interessen for området ved at invitere til løbende Åbent Hus-arrangementer og rundvisninger — og ved at arrangere forskellige midlertidige aktiviteter under hensyntagen til, at der stadig drives hospital på området. Det kunne for eksempel være byhaver, events eller aktivering af mindre bygninger. Noget der alt sammen skal invitere københavnerne til at lære området at kende og pege frem mod transformationen til et nyt, blandet bykvarter. 

Sideløbende med de midlertidige aktiviteter venter en række opgaver, der skal være med til at få styr på de nærmere detaljer for udviklingen af området.

Første punkt på dagsordenen er at fastlægge den endelige rækkefølge for udviklingen af de enkelte delområder, som bliver styrende for kommunens udbuds- og salgsstrategi.   

Derudover skal der laves en overordnet lokalplan, der skal sætte rammerne for hele området, samt mere konkrete lokalplaner for de enkelte delområder, der skal fastsætte alt fra den maksimale bygningshøjde til placeringen af cykelstativer.

Magasinet KBH følger naturligvis udviklingen af Frederiksbergs nye bykvarter. 

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

lasse

Jeg går tit tur på Frederiksberg Hospital og er kæmpe fan af det her projekt. At "genbruge" så meget af den eksisterende arkitektur og natur, giver så meget mening, og er en mulighed for at give området en sjæl fra starten af.

På en byvandring i sommers blev det nævnt at man vurderer området til lige nu at have en biodiversitetsfaktor på 0,5 (på en skala der går fra 0 til 2), og man forventer at få den op på 1,1, måske 1,2 – altså mere end en fordobling. Jeg håber vitterligt at man holder fast i den linje, og det ikke blot er et forsøg på at sælge det nye byområde ind som grønt med grønt på.

Det giver sig selv at fossilbiler ikke skal være velkomne – vi taler om et projekt hvor de første beboere velnok tidligst kan flytte ind i 2027/28, og elbilens indtog i Danmark er som bekendt nu uundgåelig (krydser snart 50% af nyt bilsalg). Men elbiler fylder også, ikke mindst når de er parkeret. På byvandringen blev nævnt muligheden for underjordisk parkering i yderkanten af området.

På selve området kunne en mere ideel løsning være kun at tilladde mikromobilitet. Altså køretøjer fra de mindste som (elektiske) cykler/løbehjul op til lidt større 3/4-hjulede eldrevne køretøjer, der dog stadig er max halv størrelse af en mindre personbil. Gadenettet skal dog stadig indrettes således at der er plads til at større udrykningskørertøjer, som f.eks. brandbiler, kan komme frem.

Potentialet for "Frederiksbergs nye grønne perle" er enormt. Men det skal stadig eksekveres.

Frederiksberg Kommune, please don't f*ck this up.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling