Østerbro-kvarter lukker for gennem­kørende trafik

Men ikke i dag. I stedet for den rolige genvej, du kender, bliver du mødt af “indkørsel forbudt” og ensrettet-skilte.

Der scenarie bliver snart til virkelighed, efter de københavnske politikere endeligt har besluttet at gøre det såkaldte 'Klimakvarter' på Østerbro til Danmarks største ‘trafikø’ — et område, hvor biler stadig kan køre til bestemte adresser, men ikke længere bruge gaderne som genveje.

Ambitionen er at fjerne en stor del af den trafik, der findes i de mindre gader mellem Lyngbyvej og Østerbrogade på den ene akse og Jagtvej og Kildevældsparken på den anden. Klimakvarteret skal være et roligt kvarter, forbeholdt bløde trafikanter.

Og bilerne? Ja, de må køre uden om.

Stort trafikeksperiment

En trafikø er et koncept, hvor et område bliver inddelt i zoner, som man i bil udelukkende kan køre ind i eller ud ad — ikke igennem.

Bilister skal derfor tilbage på den større adgangsvej for at komme til den næste zone. Der er altså kun adgang til en zone fra en større vej, ikke fra en anden zone.

På den måde kan bilister stadig komme til enhver adresse inde i området, men man undgår biltrafik, der bare vil igennem området uden at have et ærinde i det. 

Cyklister og gående, derimod, kan frit hoppe fra ø til ø, som de plejer.

Klimakvarteret bliver det hidtil største trafikale forsøg, hvor man kan undersøge, hvad der sker, når bilens færden bliver begrænset på den måde.

Det forslag, som netop er blevet stemt igennem på Københavns Rådhus, gør hele Klimakvarteret til én stor trafikø.

I første omgang er der tale om et forsøgsperiode med mulighed for at foretage mindre ændringer undervejs. Men fra 2027 skal det være en permanent løsning.

Mere ro og tryghed i kvarteret

Der har været flere planer i spil, men den løsning, som nu er blevet vedtaget er den, som i højeste grad nedbringer trafikken i området og skal skabe roligere og tryggere veje for kvarterets beboere og børn — ikke mindst de mange elever, der har kvarteret som skolevej, når de hver morgen møder ind på Kildevældsskolen.

I alt er der tale om på én gang at ensrette hele 20 veje for billister, mens cyklister fortsat må køre i begge retninger.

Den enkelte bilist kan komme til at savne sin genvej og blive frustreret over at skulle udvikle nye vaner. Men foruden mere tryghed og ro er det forventningen, at signifikant færre gennemkørende biler vil medføre en forbedring af luftkvaliteten og reduktion af støjgener.

Inspiration fra Gent

Klimakvarteret er ikke alene. København eksperimenterer allerede med trafikøer på Nørrebro, og flere politiske partier vil have konceptet udbredt til hele byen.

Visionen er et København, hvor gennemkørende trafik samles på få hovedveje, mens boligkvartererne bliver rolige oaser med bedre plads til cykler og legende børn.

Idéen om at inddele hele byen i trafikøer kommer oprindeligt fra Enhedslisten, som bragte den i spil i 2023 med tydelig inspiration fra et udspil fra danske Jaja Arkitekter og fra den belgiske by Gent.

Her viste erfaringerne, at trafikøer nedbragte biltrafikken, øgede cyklismen med mere end 25% — og i tilgift skabte mere restaurant- og butiksliv.

Med et erklæret, kommunalt mål om at maksimalt hver fjerde tur i København skal foregå i bil, kan flere trafikøer være en del af løsningen. I 2024 foregik 29% af alle ture i byen i bil.

Den første trafikø i København blev etableret i Blågårdsgadekvarteret, der tidligere var præget af meget gennemkørerende trafik. I dag, hvor en stor del af gaderne — bl.a. den tværgående Korsgade — er blevet ensrettet, er det fortsat muligt at komme til alle adresser i kvarteret. Men det ikke længere attraktivt for en bil at bruge området som en forbindelse fra Åboulevard til Nørrebrogade.

Ny lov kan slå bremsen i

Som det ser ud lige nu, bliver fredeliggørelsen af Klimakvarteret altså en permanent realitet fra 2027.

Men den endelige gennemførsel forudsætter en ændring af det lovudspil, der kom fra Transportministeriet tidligere i år og som vil begrænse kommunens selvbestemmelse på trafikområdet.

Den nye lov kan gøre trafikøer umulige, da den indeholder en ganske enkel regel: Kommuner må ikke ensrette veje der bruges af mere end 1.000 biler om dagen, svarende til blot godt 80 i timen.

Den begrænsning vil ramme mange af gaderne i Klimakvarteret — og uden mulighed for at ensrette gader, kan planen ikke gennemføres. 

Københavns Kommune har kritiseret lovforslaget i skarpe vendinger bl.a. med henvisning til, at det vil påvirke deres mulighed for at “imødekomme borgernes ønsker […]”

Som reglerne er i dag, er det Politiet, der skal godkende kommunens ønsker om at ensrette gader. Der findes ikke en skarp grænse for, hvor meget biltrafik der vil afholde kommunen fra at lave ændringer.