A-ha: The Movie

Der er langt mere (underspillet) drama her end i mange spillefilm, så selv om ’A-ha: The Movie’ er en klassisk dokumentarfilm om en popgruppes vej til succes, har den så meget mere at byde på end det. 

Titlen spiller selvfølgelig på den klassiske ABBA: The Movie fra 1977. Og ligesom svenskerne har A-ha været banebrydende i forhold til at komme fra et lille, upåagtet skandinavisk land og få det store, internationale gennembrud. Her er historien om, hvordan de tre bandmedlemmer mødtes - Pål Waaktaar og Magne Furuholmen har spillet i band sammen siden de var 10-12 år - deres ambitioner, som allerede tidligt strakte sig langt ud over Norges grænser, mødet med Morten Harket og ikke mindst den massive succes med ’Take On Me’. 

Foruden gamle og splinternye interviews er der klip fra nyere koncerter, for gruppen kan stadig fylde store stadions i både hjem- og udland. Men de taler ikke længere sammen, udover når de er på scenen og når de giver nogle få fælles interviews til internationale medier. De har adskilte rum back stage, bor på forskellige hoteller og forsøger at undgå at rejse sammen. Og i ’A-ha: The Movie’ giver de kun interviews hver for sig. Waaktaar ovenikøbet på engelsk, hvilket forekommer lettere besynderligt, når instruktøren også er nordmand. 

Der har været interne konflikter, som de hver især har deres opfattelse af, men selv om de tydeligvis har et anstrengt forhold til hinanden og i hvert fald den ene af dem nægter at gå i studiet og indspille ny musik, er de stadig i stand til at gå på scenen og spille fantastisk live. For de elsker musikken og det lykkes bestemt instruktøren Thomas Robsahm at få kærligheden til musikken frem. 

Dokumentaren er indspillet over en periode på flere år, blandt andet mens de øver til en MTV Unplugged indspilning og Robsahm har fået adgang til alt – også det mindre flatterende. Man efterlades forsigtigt optimistisk, for hvor dybt kan problemerne stikke, når man stadig er i stand til at give koncerter? Det giver filmen en forholdsvis god idé om og det er bare en af mange ting, der gør den så seværdig. 

Vær forberedt på, at man efter at have set ’Aha: The Movie’ vil få en næsten uimodståelig trang til at lytte til deres bagkatalog, som indeholder langt flere hits end man måske umiddelbart husker. Og de holder altså stadig her 35+ år efter.