pixel

Københavns tæmmede å skal sættes fri

Harrestrup Å skal være smuk skybrudssikring. Åen er i dag spærret inde i beton, men kan om få år igen få lov til at bugte sig igennem København.

fremtidens harrestrup å ved lav vandstand

En stor grøn plæne omkranset af trækroner.

Sådan kan Valbys Vigerslevparken lidt overfladisk beskrives i dag. Men om et par år vil en beskrivelse af parken kræve, at man også nævner vand.

For den gamle og undselige å, der klukker på den anden side af parkens træstammer, kommer fremover til at fylde betydeligt mere.

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har netop fremlagt mere detaljerede planer for Harrestrup Å, som markerer kommunegrænsen mellem København og Hvidovre. Og særligt i Valby er der store forandringer på vej.

Harrestrup Å løber hele vejen fra Harrestrup Mose lidt syd for Ballerup til sit udløb ved Kalvebod Strand nede ved Valbyparken.

Hvis du ikke kender til den, er det muligvis, fordi den er gemt væk og afrettet med beton. Den ligner i virkeligheden mere en lille kanal end en vild å.

Men det skal et storstilet naturgenopretningsprojekt lave om på.

Harrestrup Å skal slippes fri fra betonen, så den kan få lov til at genopstå og igen slynge sig let gennem København og Hvidovre.

I Vigerslevparken får den endda lov til at skære igennem den store plæne og brede sig ud i et delta af vand med fire fugleøer.

Fra drikkevand til åben kloak

Hvis vi går 200 år tilbage, var Harrestup Å et af de steder, hvorfra hovedstaden hentede sit drikkevand. Men senere blev den degraderet til åben kloak og fyldt med spildevand og kloaksnask under voldsomme skybrud.

Det var på grund af dette nye virke, at den blev placeret i en rende af beton, gravet dybere og rettet ud.

Omkring 1990 fik den igen lov til at få status som vandløb. Men den forblev pakket ind i beton — og det er den stadig den dag i dag, ligesom at den flere steder er spærret af med hegn.

Der er ikke meget natur tilbage over åen.

Men i løbet af 10'erne begyndte politikere i de 10 kommuner, som er opland til Harrestrup Å, at arbejde på en løsning, hvor åen både kan få lov til at spille en rekreativ rolle for københavnerne og sikre deres kældre i tilfælde af skybrud.

Udover København og Hvidovre Kommune er det Frederiksberg, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Rødovre, Glostrup, Albertslund og Brøndby.

Bredt men lavere vand

Planen er på én gang at skabe mere levende områder i og omkring åen — og at udvide dens kapacitet, så den ikke løber over sine bredder, når der er skybrud, men derimod kan absorbere de store mængder vand.

Den storstilede omlægning bliver udført således:

Betonen forsvinder, og åen får lov til at slynge sig mere naturligt igennem landskabet. Samtidig bliver dens udformning ændret, så den ved normal vandstand løber i en smallere rende i bunden af et bredere vandløb. Det er det, man kan se på billedet øverst i artiklen.

I perioder hvor det regner meget, kan regnvandet gradvist fylde det nye, bredere vandløb op til kanterne — og dét vil i mange tilfælde være nok til at undgå oversvømmelser.

Men skulle åen alligevel gå sine bredder, vil vandet blive ledt til 20 nye, grønne arealer og syv bassiner langs åen, så områderne omkring åen ikke bliver oversvømmet.

Når regnen holder inde, kan vandet så trække sig tilbage til åen igen.

Det er ikke hele Harrestrup Å, der får en makeover. Hvis man vil se den del, det drejer sig om, kan man tage S-toget til Hvidovre Station og følge åen forbi Åmarken station ned til udløbet i Kalvebod Strand. Så har man gået godt og vel 4 km.

Grønnere og mere levende

Planerne vil ikke kun gøre åen i stand til at rumme voldsomme mængder vand. Den planlagte transformation vil også gøre Harrestrup Å mere levende, grøn og tilgængelig.

Når der ikke vælter vand ned fra himlen, så vandløbet fyldes op, vil bredden langs åen nemlig agere grøn trampesti.

De nye, sumpede skråninger skaber også bedre forhold for planter og dyr som insekter, fisk og fugle — til glæde for dyrenysgerrige.

Og både naturelskere og motionsløbere vil fremover ikke blot kunne følge åen ad nyanlagte stier, men også kunne krydse den over flere nybyggede broer.

Samtidig har en række spildevandsprojekter i hovedstadskommunerne efterhånden befriet Harrestrup Å for funktionen som nødkloak — det er derfor, at badevandskvaliteten ved udløbet i farvandet syd for Sydhavnen endelig er ved at være god nok til en strand i Valby Parken.

Flagermus er taberne

Fiskere kan altså se frem til fisk på krogen, børnehaveklasselærere kan tage ungerne med ud for at lede efter frøer, og valbygenserne får en strand. Helt så fantastisk bliver forandringen dog muligvis ikke for områdets flagermus.

For genopretningsplanen koster træer. Godt og vel 2.600 træer på mere end fem meters højde vokser langs med den betonbelagte å og i parkens kanter. Og det kan derfor være nødvendigt at fælde op til 500 af dem.

Blandt de fældede træer vil være omkring 60 der i dag udgør flagermusehjem. De mange træer der må lade livet vil alle blive erstattet af ny vegetation — men nyplantede træer har naturligvis ikke samme højde og drøjde, som de gamle de afløser.

Forvaltningen arbejder på løsninger, der kan sikre flagermusenes ve og vel. Dele af træerne kan for eksempel muligvis få lov til at blive stående som døde stammer og på den måde fortsat være vigtige levesteder i området.

Største naturgenopretningsprojekt

Planerne for Harrestrup Å udgør det største naturgenopretningsprojekt i en større dansk by nogensinde. Finansieringen er allerede på plads, da Københavns Kommune siden 2011 løbende har afsat midler til det omfattende arbejde: i alt 188,9 mio. kr.

De netop fremlagte, konkrete planer afventer nu politisk godkendelse på Københavns Rådhus. Når den forventeligt er givet i løbet af de næste uger, vil næste skridt være en offentlig høring i forbindelse med den VVM-undersøgelse, der også snart er afsluttet, og som nærmere gransker, hvordan projektet vil påvirke miljøet i området.

Der vil derfor gå endnu omkring et år, før der endeligt kan træffes en politisk beslutning.

Selve arbejdet vil efter planen starte i 2023 — og et rimeligt bud på, hvornår man kan besøge åen, uden at der arbejdes på den, er 2025.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling