pixel

Hvad med Kevin?

  • Lynne Ramsay
  • 4.02

Fakta

DRAMA
Premiere 12. april 2012

'We Need To Talk About Kevin' er en ekstremt seværdig og frygtindgydende film.

Smerten lurer under hvert et ansigtstræk, lille som stort, i Tilda Swintons formidable formidling af en kvinde, som vi til en start ikke ved meget andet om, end at hele det amerikanske lokalsamfund hader hende. Og at hun måske mere end nogen hader sig selv, uden helt at vide hvorfor.

Det er som om den midaldrende mor har glemt, hvordan det er ikke at være hadet, hvordan det er ikke at sørge, hvordan det er at være normal.

Helt fra starten af 'We Need To Talk About Kevin' kan vi mærke denne frustration, og det er intet mindre end fremragende lavet af såvel klipper som hovedskuespiller. For kan man lade være med at elske sit barn betingelsesløst?

Det spørgsmål stiller filmen, idet Swintons mor-karakter og hendes søn på ingen tænkelige måder kommer over ens med hinanden. Det handler Lionel Shrivers bestseller-bog (som filmen er baseret på) om, og det formår 'We Need To Talk About Kevin' som værk at fuldføre.

Især fordi man som tilskuer sidder helt ude på stolekanten med masser af spørgsmål, der alle kan samles til ét: Hvad har denne kvinde gjort? Siden alle i området hader hende, siden hun pludselig lever alene i det hus, som vi ellers i de utallige flashbacks kan se, hun har boet med sin mand (John C. Reilly) og børn i. Siden at ingen vil ansætte hende, siden at folk spytter og kaster maling på hendes hus eller angriber hende med slag og skældsord i supermarkederne.

Og mest af alt: Hvad har hun gjort, siden hun finder sig i alt dette uden at fortrække en mine udadtil?

Det svar får vi først til sidst. Og det er grusomt og hævngerrigt! Især på grund af filmens gode fortælling og billeder. Alligevel er filmens største styrke også dens klare svaghed. For de fænomenale billeder bliver lidt for karikeret sat sammen.

Det er som om instruktør Lynne Ramsay (kendt for den barske 'Undervejs' fra 2002) har taget en skoletaske og vendt den på hovedet. Ud af tasken er dumpet billeder af voldsomme ting, men i en noget rodet og tilfældig orden. Derfor sidder man ofte med spørgsmål, som let kunne have været besvaret, hvis ikke stilen for alt i verden skulle holdes slavisk.

'We Need To Talk About Kevin' er en film, der på intet tidspunkt går på kompromis, og som tager sit publikum meget alvorligt. Derfor får Ramsay og Swinton ogå fire enorme stjerner for en flot, veludført og voldsom film herfra.

Mest læste

seneste
film

Sommerbogen
3

Charlie McDowell
Riefenstahl
5.04

Andres Veiel
Goodfellas
5.04

Martin Scorsese
Wild Diamond
4.02

Agathe Riedinger
Det skjulte
3

Joachim Lafosse
Black Bag
4.02

Steven Soderbergh

seneste
scene

Nemo
3

Sort/Hvid
Den store Gatsby
4.02

Operaen
Feberen
5.04

Skuespilhuset
Les Misérables
5.04

Betty Nansen Teatret
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling