pixel

I Love Musicals 2

  • Falconer Salen
  • 2.04

Fakta

MUSICAL-SHOW
26. februar – 18. marts 2016, turne

Falconer Salen

Foto: PR

Hvornår får man ellers lov til at mæske sig i flødesax og et 17-mands orkester foran en stjernehimmel? Ikke i så mange andre sammenhænge end under en hyldestforestilling til musicalhits. Men desværre løfter dette musicalshow sig aldrig over det jævne.

Som 1’eren er denne 2’er for dem, der elsker musicalsange. 'I Love Musicals' er et overflødighedshorn af velkendte numre, og denne gang får man et lille blik ind i stemningerne fra blandt andet 'West Side Story', 'Aladdin', 'Wicked', 'Mamma Mia', ’Cabaret’, 'Chess' og 'Chicago'.

Maria Lucia er med igen, og sammen med Søren Launbjerg står hun for aftenens bedste sangpræstationer. Amalie Dollerup er også erfaren med musicals, og Preben Christensen agerer veloplagt entertainer, som leverer en skæv bemærkning og hiver tingene ned på jorden mellem de storladne sange.

Der synges både soloer, duetter og kor. En firstemmig version af 'Seasons of love' fra 'Rent' og Launbjergs version af 'Alle andre steder' fra 'Atlantis' tager kegler i salen. Man skal være klar på at langt de fleste sange synges på dansk. Musikken er velkomponeret, og det er en fornøjelse at have alle musikerne synlige på scenen. Det hele afsluttes med et underholdende rock-medley med alt fra 'Hair' til 'Skatteøen'.

Med et kritisk anmelderblik tænker man, at forestillingen mest er sat i verden for at hive penge hjem. Koncerten er ambitiøs i antallet af medvirkende, men i forhold til scenografi, koreografier og replikker er der ikke den store udfoldelse. Der er ikke sket så meget andet end at sangene er blevet øvet op, og så er de sat sammen med nogle overgange, hvor timingen ikke sidder lige i skabet hver eneste gang.

Fordelen – uanset årsag – er at vi får en ren fremstilling af sangene. Og det er en tilgang, som har potentiale til at ramme et dansk publikum. Vi får lov at opleve de kendte sange uden så meget snak imellem og uden de store dragter, lysshow og armbevægelser, som musicalgenren ellers er kendt for. Sangene og musikken i centrum. Og hvis man ikke er kommet for alt liret, men for at nyde sangene, så er der rig lejlighed til at gøre det, mens man drømmer sig fra den ene musical til den anden.

Mest læste

seneste
scene

Under dybet
4.02

Operaen
Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
Dansedybet
3

Sort/Hvid

seneste
film

Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling