pixel

Unge brødre ejer Jagtvej 69 — men hvad sker der med den?

Skal der snart ske noget, hvor Ungdomshuset stod? — En læser spurgte, og jagten på et svar fører os både omkring aflyste planer og celebre forbindelser.

ungdomshuset jagtvej 69

Jagtvej 69 er en af de mest velkendte adresser i København. Men siden 2007 — året hvor den første iPhone kom på gaden — har grunden ligget tom og ventet på, at nogen tør bygge hvor Ungdomshuset engang stod.

Det har fået en læser til at spørge: 

“Kunne I ikke lave en artikel om, hvad der sker eller ikke sker på Jagtvej 69? Skal der bygges noget — eller skal det bare være en skamplet på vejen?”

Og i dag er byggetomten sandt nok et noget trist syn. 

En af de to husgavle, der indrammer grunden, prydes af en fredsdue  — men på den modsatte gavl akkompagneres den store, hvide due af graffiti med teksten ‘Magtvej 69’ og ‘Kapitalisme har ingen sjæl’. 

Mellem facaderne er der lavet en smutvej ned til Søllerødgade og bagsiden af en Kvickly, men ellers har grunden mest fået lov til at vokse naturligt til med lidt spredt beplantning. 

Behjertede sjæle har skabt nogle bede til urban gardening, men det er ikke mange afgrøder, der bliver høstet hvert år.  

Grunden er i venteposition — nu på 17. år. 

Vilde idéer

I tidens løb har det ellers ikke skortet på idéer til, hvad der skulle ske her 30 meter fra Nørrebro Runddel med udsigt til Assistens Kirkegård — og siden 2019 også med metrostation på den anden side af gaden.

I 2010 ville en gruppe landskabsarkitekter lave en jungleoase på stedet. 

I 2017 havde et hjemløseprojekt sammen med arkitekterne hos 'We' tegnet skitserne til en ny bygning konstrueret af skibscontainere, så de hjemløse kunne få tag over hovedet.  

Og året efter ville SF i København gøre grunden til en park for kvindesagen. Inden bygningen blev til Ungdomshuset i 1982, havde den nemlig været forsamlingssted for arbejderbevægelsen.

I bygningen blev den anden internationale kvindekonference afholdt i 1910, og den var afgørende for kvinders stemmerettigheder i hele Europa — ligesom det var her kvindernes internationale kampdag blev opfundet.

Men hyldestparken til kvinderkampen er heller ikke blevet til noget. 

Kommunen ved ikke noget

I vores jagt på en afklaring af Jagtvej 69s fremtid spørger vi Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Og de svarer blandt andet:

”Der er ikke lokalplan for grunden. Af tingbogen fremgår det, at grundejer er Udviklingsselskabet af 2010 ApS.”

Det spor forfølger vi om et øjeblik. 

Men på rådhuset ved de ikke, hvilke planer ejeren har med grunden: 

“Forvaltningen er ikke bekendt med eventuelle planer for grunden, da der ikke har været afholdt forhåndsdialog. Der er heller ikke søgt om byggetilladelse til et projekt,” skriver de. 

Nye ejere i 2017

Men hvad så med anpartsselskabet med det meget lidt sigende navn: Udviklingsselskabet af 2010? 

Ifølge CVR-registeret er direktøren den 61-årige Carsten Houtved, der har en lang forhistorie i byggesektoren — blandt andet hos ejendomsudvikleren Casa.  

Houtveds eget investeringsselskab ejede 'Udviklingsselskabet af 2010' fra stiftelsen i 2010 frem til 2017, hvor det fik nye ejere.

Ejeren siden 2017 har været det 40 år gamle selskab Axa Invest, som er ejet af brødrene August og Hubert Barzin Dueholm samt deres far,  Dines Barzin Dueholm, der også er et velkendt navn i ejendomsudvikler-branchen. 

Dines Dueholm — som Ungdomshuset på sin Facebook-side i 2019 kaldte en 'burgøjser-opportunist' — ejer mindre end 15%, mens sønnerne ejer resten. Men far Dines har 53% af stemmerettighederne, så Jagtvej 69s skæbne ligger reelt i hans hænder. 

Dines Dueholms private partner er i øvrigt Heidi Helmig, der ejer et modelbureau, der formidler børnemodeller. Det lidt celebre indslag i historien er, at hun har efternavnet fra sin første mand, musikeren Thomas Helmig, som hun dannede par med i 90'erne, og har en datter med.

Projekt for to år siden

Men dét fører os ikke så meget nærmere et svar på, hvad der skal ske med Jagtvej 69.  

Derfor har vi prøvet at få fat i Carsten Houtved, der altså stadig er direktør i selskabet, der ejer grunden — selvom det er seks år siden, han selv ejede den.

Men han har ikke svaret på hverken opkald eller sms'er. 

Houtved har dog tidligere udtalt sig om, hvad planen var. For to år siden oplyste han til Jyllands-Posten, at der var et 'nyudviklet projekt' i støbeskeen. Og den 1. marts 2022 — på 15 års dagen for Jagtvej 69's nedrivning — fortalte han til Ekstra Bladet:

»Det eneste jeg kan sige er, at vi har nogle overvejelser omkring et projekt på grunden derinde. Det skal vi have en dialog med kommunen om her en gang i år. Men der ligger ikke nogen tilkendegivelser hverken fra vores eller kommunens side om, hvad det er for et projekt, der skal være derinde. Det er en drøftelse, der foregår,« skrev avisen han havde oplyst.

Altså: Houtved ville efter sigende gerne have gang i en dialog med kommunen sidste år.

Yderligere 16 års smutvej?

Men det er ikke sket, oplyser kommunen til Magasinet KBH:

»Der var senest dialog med forvaltningen om sagen i 2018, hvor ejer ønskede at drøfte mulige udviklingscenarier for ejendommen. (...) Forvaltningen har ikke efterfølgende hørt fra ejer,« skriver Teknik- og Miljøforvaltningen. 

Derfor kan vi her i december 2023 desværre ikke komme så meget nærmere et svar på spørgsmålet om Jagtvej 69s fremtid.

Men grunden er altså på private hænder — hænder der har en lang tradition for ejendomsudvikling. Så man kan nok forvente, at Jagtvej 69 ikke får lov at henlægge som en urban brakmark med en smutvej til Kvickly i yderligere 16 år. 

Og nogle enkelte indikationer af en mulig fremtid kan man trods alt finde:  

»Kommuneplanen [for området] giver mulighed for blandet bolig og serviceerhverv med en bebyggelsesprocent på 150 og en maksimal højde på 24 meter. Et større projekt for grunden vil muligvis forudsætte en ny lokalplan,« forklarer Teknik- og Miljøforvaltningen.

Hvis ejerne vil bygge ud over hvad kommuneplanen tillader, er det altså sandsynligt, at de skal have de københavnske politikeres accept af et projekt.

Afklaring kan tage lang tid

En procedure på rådhuset vil tage tid, og derfor kan der gå år, før der kan komme en afklaring — selv hvis et projekt fra ejerne er på trapperne.

»Hvis grundejer ønsker at bygge på grunden, kan grundejer søge om en forhåndsdialog for at afklare rammerne for et eventuelt kommende byggeri. Derefter skal der fremsendes en byggeansøgning, som forvaltningen skal byggesagsbehandle efter gældende regler,« skriver forvaltningen. 

Ejerne må dog måske belave sig på andet en bureaukratisk udfordringer. Projeket vil utvivlsomt få ekstra bevågenhed fra beboere, presse og politikere — og fra de tidligere brugere af Ungdomshuset.

I årene efter at Ungdomshuset var blevet jævnet med jorden, prydede en grafitti med disse ord den tilstødende gavl:

”Alt hvad I bygger her vil blive smadret!”

Har du et spørgsmål, vi skal undersøge? Eller et tip til en interessant historie?
Skriv til tip@magasinetkbh.dk 

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Alberte Olivia Bank
Kunne man forestille sig en dialog med den gruppe af mennesker der er imod byggeri o.a. på Jagtvej 69 så man evt kunne finde ud af hvad grunden kunne bruges til. Evt inddrage de omkringliggende beboere og foreninger?
Malte Vinding
Hvis det nogensinde bliver relevant at erstatte 5c med en metro til Brønshøj, så er grunden pludselig ret værdifuld - på samme måde som parkeringspladsen på Stengade som også reserveres til M5.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling