Du har 27.612 kroner stående hos Københavns Kommune

Så meget har hver eneste indbygger i Københavns Kommune stående på kontoen i Københavns Kommune. Og det gælder nyfødte såvel som pensionister. Det viser den seneste likviditetsopgørelse fra Københavns Rådhus.

Efter en tur i lommeregneren afslører tallet, at kommunen p.t. har en samlet likviditet på 17,8 milliarder kroner.

Det kan lyde voldsomt, og det er det for så vidt også. Det er omtrent det samme, som det kostede at bygge hele Øresundsforbindelsen med både bro og tunnel i 2022-priser.

Men betyder dét, at kommunen potentielt har en ny forbindelse til Sverige stående i banken?

Nej, ikke helt.

Københavns Kommune har nemlig allerede planlagt nye anlægsprojekter for i alt 27,3 mia. kroner — projekter der skal eksekveres i de kommende år.

Landets klart rigeste

Skatteindtægterne kommer for tiden hurtigere ind, end man kan nå at bruge dem, og derfor har man opbygget en solid pengekasse i rådhusets gemmer.    

Alene de seneste to år er pengekassen vokset med mere end 16% — fra ca. 15,3 mia. i 3. kvartal 2020 til altså 17,8 i 3. kvartal 2022. Det er tal, der er ganske abnormale i Danmark — også når man tager i betragtning, at København er landets største kommune. 

De 27.612 kroner pr. indbygger betyder, at Københavns Kommune er landets rigeste, eller — mere præcist — at det er kommunen med den største likviditet pr. indbygger.

Landsgennemsnittet ligger i øjeblikket på 10.520 kr., så det er altså næsten med en faktor 3 i forhold til den gennemsnitlige kommune, at københavnerne kan kalde sig landets mest likvide borgere.

Kun Gladsaxe, Ærø og Læsø kommer i nærheden med tal lidt over 20.ooo kroner — og selv velhaverkommunen Frederiksberg er blot en lille prik i Københavns Kommunes bakspejl. I den af København omsluttede hovedstadskommune har man knap 12.000 likvide kroner pr. indbygger.

Allerede afsat

Københavns mange penge ligger naturligvis ikke i en kasse under gulvet i Festsalen. De fleste er sat i obligationer eller i kommunens helt egen investeringsforening. I takt med de afmattende aktiemarkeder vil Københavns Kommune formentlig have et tab i sin investeringsforening i 2022, men det vil først blive indregnet i den opgørelse, der laves ved årets afslutningm — og et evt. tab vil ikke ændre markant på situati0nen.

Men hvad betyder alt dette for byens udvikling?

At Københavns Kommune både har så mange penge — og at så mange allerede er øremærket — er til dels et tegn på byens succes i de senere år. Der kommer mange penge ind, og mange af dem investeres i nye faciliteter. Af det samlede budget for nye anlægsprojekter på 27,3 mia. kr. er godt 6 mia. afsat til nye skoler og fritidstilbud, 4,6 mia. til boliger og 4,4 mia. til ny infrastruktur og nye byrum. 

Hvis der i alt skal bruges 27,3 mia. kroner, men i dag er en likviditet på 17,8, så mangler der 9,5 mia. kroner for overhovedet at kunne dække udgifterne til de projekter, der allerede er planlagt.

Men der kommer naturligvis løbende nye skatteindtægter ind, og de 27,3 mia. kr. skal bruges over en årrække helt frem til 2033. Så at man allerede nu har en likviditet, der kan dække 65% af de budgetterede anlægsudgifter i de næste 11 år, er et udtryk for, at der er luft i den kommunale økonomi.  

Og at så mange penge allerede er øremærket planlagte projekter betyder ikke, at der nødvendigvis vil blive skruet ned for tempoet og komme færre nye byudviklingsprojekter på bordet i de kommende år — måske snarere tværtimod.

Et vigtigt håndtag

Det er ikke kun Københavns Kommunes likviditet, der vokser i disse år. Det samme gør kassebeholdningen.

"Kassen" er så at sige de penge, der er "til overs". Det er de midler, der endnu ikke fordelt ud til nogen specifikke projekter og som derfor kan disponeres over fremadrettet.

Rådhusets Økonomiforvaltning stiler efter altid at have en kassebeholdning på minium 700 mio. kr., så der er fleksibilitet i driften, og man altid kan rykke hurtigt ud, hvis det er nødvendigt. 

Men i den nylige opgørelse konkluderer Københavns Kommune, at man nu har godt 1,1 mia. kroner i kassen — og det er en opjustering fra seneste opgørelse.

I forhold til Økonomiforvaltningens retningslinjer har man altså omkring 400 mio. "ekstra" stående i kassen.

Til sammenligning kostede det 90 mio. kr. at bygge Lille Langebro.

Hvad de bugnende beholdninger i Københavns Kommune kan komme til at betyde for nye anlægsprojekter, vil vi formentlig vide lidt mere om efter det kommende års budgetforhandlinger. 

Men et altafgørende håndtag, der også skal drejes på, hvis byen skal have nye faciliteter, er regeringens anlægsloft.

Ikke mindst fordi den danske økonomi i flere år har buldret derudad, har regeringen lagt et loft over, hvor meget landets kommuner må bruge på nye anlægsprojekter. For hvis både den private og offentlige sektor vil bygge nyt i stor skala på samme tid, så kan økonomien blive overophedet — et pres på byggesektorens kapacitet kan skabe flaskehalse og inflation.

Efter at have været hævet under Covid-pandemien for at holde økonomien i gang, er anlægsloftet for 2o23 blevet sænket, fordi inflationen er tiltagende. Da regeringen og Kommuners Landsforening i sommer forhandlede om loftet for det kommende år, ønskede kommunerne mere luft til at komme i gang med nye projekter. Men i regeringen var man bange for at puste yderligere til inflationen, og derfor blev loftet for 2023 i stedet sænket med omkring 7% i forhold til i år.

Dét sætter en begrænsning for, hvor mange af sine mange penge Københavns Kommune må bruge på f.eks. nye skoler, broer, cykelstier og gågader.      

Byggessektoren er dog nu ved at bremse sine aktiviteter hårdt op på grund af stigende omkostninger og inflationen, og hvis efterspørgslen på deres arbejde bliver reduceret i den private sketor, ja så er der mulighed for, at kommunernes anlægsloft vil blive løftet, så det offentlige i stedet kan udnytte kapaciteten og holde gang i hjulene.

Dét vil i sidste ende kunne påvirke aktiviteten i København betydeligt.

Pengene ligger der allerede og venter.