Er det for billigt at eje egen bil i København?
Ny undersøgelse viser, at brug af delebil er billigere end egen bil, når den kun bruges begrænset i fritiden — men forskellen er måske for lille til at være afgørende.
Nede på gaden står din Volkswagen Golf. Men den kommer mest ud på vejene, når I skal i sommerhus, eller når familien skal besøges.
Måske er det ikke dig selv, men sådan er virkeligheden for mange københavnske bilejere.
En ny undersøgelse, foretaget af Impact Economics for Københavns Kommune, viser, at mange københavnere vil kunne spare penge ved at skifte de såkaldte "weekendbiler" ud med brug af delebiler — men også at det ofte ikke for alvor kan betale sig at gøre det.
Analysen zoomer ind på de københavnere, der primært bruger deres bil i fritiden, og altså ikke til at komme til og fra arbejde.
Ifølge analysen har tidligere undersøgelser vist, at 12% af alle privatbiler i København kører mindre end 5.000 kilometer om året. Og ifølge Københavns Kommune selv, holder 25% af alle biler i brokvarterene stille mandag-fredag.
Det er ikke mindst dem, der vil kunne spare ved at dele frem for at eje.
Gammel "spand" billig at have stående
Hvor meget man kan spare afhænger især af, hvor ny og dyr ens bil er.
Har man en nyere el- eller benzinbil, kan man spare tusindvis af kroner — men for de ældre biler er forskellen betydeligt mindre.
Med en mellemstor benzinbil, der er fire år gammel, og kører 4.000 km årligt, kan man ifølge undersøgelsen spare omrking 6.000 kroner om året ved at sælge den og i stedet booke en delebil, når man har behov for det.
Ejer man i stedet en mellemstor elbil med samme kørselsforbrug, vil bankontoen årligt have 10.700 kroner ekstra på sig, hvis man i stedet dækker sit kørselsbehov ved at bruge delebil.
Samtidig viser undersøgelsen dog også delebilens grænser.
Kører man f.eks. 7.000-9.000 kilometer årligt, bliver delebilen dyrere. Her kan det koste helt op mod 16.700 kroner ekstra årligt at dele i stedet for at eje.
Og selv hvis man blot kører 4.000 km årligt, så sparer man kun ca. 100 kroner om måneden ved at dele, hvis ens bil er en otte år gammel, mindre benzinbil.
Mønsteret er tydeligt: Jo nyere og dyrere bilen er, desto større er besparelsen ved at skifte til delebil.
Det skyldes, at ejerskab af nyere biler er forbundet med større værditab og større omkostninger til f.eks. forsikring og eventuelle renteudgifter på lån.
Ejer man til gengæld en ældre "spand", ja så er der ikke meget vundet ved at udskifte den med brug af delebil. Og kører man lidt mere end blot nogle få weekendture om året, ja så kan det faktisk være billigere at have sin egen bil stående, selv om man ikke bruger den mandag-fredag.
Udgiften til en beboerlicens — der i København er 150-215 kr. om måneden for en typisk, mindre bil — vælter ikke læsset til fordel for at dele i stedet for at eje.
København har gamle biler
Undersøgelsen beregner, at københavnerne i gennemsnit betaler 3,2 kroner per kørt kilometer for deres privatbil — når man medregner alle omkostninger. Elbilen er lidt billigere med 2,8 kr. pr. kørt kilometer.
De faste omkostninger alene — forsikring, vejhjælp, beboerlicens, ejerafgift og lignende — udgør omkring 12.000 kroner årligt i snit.
For biler, der kun bruges sparsomt, betyder det relativt set højere kilometerpriser. Men undersøgelsen forklarer også, hvorfor så mange københavnere alligevel vælger at beholde deres bil.
Over halvdelen af bilerne i byen kører mellem 5.000-15.000 kilometer om året, og for dem kan det i de fleste tilfælde bedst betale sig at have egen bil.
Derudover er næsten hver anden bil i København mindst 11 år gammel. Og jo ældre bilen er, jo mindre er de økonomiske gevinster altså ved at skifte til delebil.
En ældre bil er billigere at forsikre, har et mindre værditab og ofte ikke renteudgifter til lån — og derfor bliver de årlige omkostninger lavere, selv hvis den ikke bruges meget.
Københavns gamle vognpark betyder altså, at skiftet til delebil er mindre attraktivt.
Plads til biler og til mennesker?
Flere parkeringspladser eller færre biler? Det er en konflikt der udspiller sig både på politikergangene og de københavnske gader.
Lidt flere end 250.000 parkeringspladser var der i alt i Københavns Kommune i 2023 ifølge et estimat foretaget af Rambøll. Og samtidig var der i Københavns Kommune registeret ca. 140.000 personbiler i slutningen af 2024.
På papiret er der altså god plads til københavnernes biler, men da "kun" omkring 125.000 af P-pladserne er kommunale, er der alligevel ofte rift om dem.
Enhver, der har cirklet rundt i byens gader på en hverdagsaften, ved, at det ikke nødvendigvis er nemt at få bilen afleveret tæt ved bopælen.
Samtidig findes en politisk fløj, der arbejder for færre parkeringspladser til fordel for den blødere trafik og for nye byrum, hvor mennesker har forrang over bilen.
Men måske behøver det ikke være det ene eller det andet.
Studier har anslået, at én delebil kan erstatte mellem fem og ti privatbiler — særligt i de tilfælde, hvor bilejerne ikke bruger deres bil meget.
Men det økonomiske incitament til at gøre det er altså ifølge den nye undersøgelse ikke nødvendigvis så stort i København.
Og for mange bilister er det også faktorer som tilgængelighed, frihed og enkelhed, der spiller ind, når valget står mellem at dele eller eje bil.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!