Rosenkrantz-Theil vil have lavt byggeri og mere parkering
Socialdemokratiets spidskandidat er kommet med flere klare udmeldinger — men har mødt kritik, og realismen er ikke helt klar.
Socialdemokratiets spidskandidat til novembers kommunalvalg har de seneste par måneder markeret sig med flere holdninger til byens udformning.
I december ville Pernille Rosenkrantz-Theil have flere ejerboliger og "smukke murstenskarréer" i byen.
I maj gjorde hun i Politiken klart, at hun ønskede flere parkeringspladser til byen — det stik modsatte af, hvad S gik til valg på ved seneste kommunalvalg.
Og senest har nu — også i Politiken — meldt ud, at nybyggeri i København ikke bør være højere end fem etager.
Det er ikke mindst "hyggen" i København, som Rosenkrantz-Theil synes mangler, når byggeriet bliver højt. Og det "ligner ikke det København, vi kender," siger hun til Politiken.
Kandidaten til overborgmester-posten ønsker også, at nyt etagebyggeri skal have skrå tage — og at hvis ældre byggerier rives ned, så skal der stilles krav om, at de ny kommer til at ligne de gamle.
Kun lavt kan betyde dyrere
Der er dog en hel del praktiske udfordringer forbundet med mere politisk engagement i byens arkitektur, og Rosenkrantz-Theil har tidligere over for Magasinet KBH afvist at uddybe den politiske realisme i sine egne forslag.
Og det seneste udspil om en maksimal højde på nybyggeri mødte faktisk kritik allerede inden, det blev så klart formuleret forleden.
Rosenkrantz-Theil har nemlig tidligere luftet sine drømme om et nyt København, der ligner det gamle — med 5-etagers karréer blandet med byggeforeningshuse.
Og i den forbindelse sagede Liberal Alliances spidskandidat, Alexander Ryle, tilbage i februar, at hvis man ikke kan bygge i højden, så vil det reducere væksten i udbuddet af boliger — og dermed skubbe priserne yderligere opad.
Det er en kritik, der har genlydt de seneste dage på sociale medier. Og som direktør i Boligøkonomisk Videnscenter Curt Liliegreen er enig i:
»Investorerne vil jo nok føle, at det ville være mindre interessant at gå ind og udvikle et område. Det vil være et voldsomt tab for den, der ejer grunden,« sagde Liliegreen til TV2 Metropol.
Kaffen galt i halsen
Fra begge ender af salen har der ikke mindst lydt skarp kritik af Rosenkrantz-Theils ønske om mange flere P-pladser i København.
Da Socialdemokratiet gik til valg i 2021 var det med et løfte om at nedlægge 1/3 af alle kommunale P-pladser på gaden senest her i 2025. Men det løfte blev hurtigt helt opgivet igen, og med Rosenkrantz-Theils udmelding spiller S nu klart ud: Der skal flere P-pladser til byen — ikke færre.
"Altså, de må jo være meget pressede hos Socialdemokraterne, når de kommer med så sort en plan," sagde Line Barfod (Ø) til DR i den forbindelse.
Stort set alle undersøgelser viser, at flere parkeringspladser også fører flere bilejere og mere biltrafik med sig, og det er ikke dén vej, som Enhedslisten ønsker at føre byen.
Cyklistforbundet fik med egne ord sågar "kaffen galt i halsen," da de så Rosenkrantz-Theils udmelding.
"København skal altså efter hendes mening gå den helt modsatte vej end førende byer som Paris, Bruxelles og Amsterdam" skrev forbundets direktør og københavnske lokalformand i en kommentar til udspillet.
Paris er i gang med at fjerne op mod 70.000 P-pladser fra gaden og er her i juni 2025 nået præcis 22.674 af dét mål — et tal som man kan finde på en hjemmeside, der tracker den franske hovedstads parkeringsnedlæggelse.
Amsterdam er også i gang og er ved at sløjfe "mindst 10.000" P-pladser på gaderne for at ændre deres indretning.
"Byer bør indrettes til mennesker, ikke biler," skrev de to ledere af det danske cyklistforbund videre. Og de fortsatte:
"[Biler] fylder uforholdsmæssigt meget både i bevægelse og i stilstand, hvor de står ubrugt over 90% af tiden. Flere biler i storbyer er et synspunkt, der hører hjemme i 1960’erne."
Dele af højrefløjen har også allerede meldt ud, at de ikke er enige i Roenkrantz-Theils strategi:
"Hvis vi blå går til valg flere P-pladser, så taber vi igen," skrev Alexander Ryle og Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance i en kommentar i april.
"De blå partier har talt for meget om biler og parkeringspladser og for lidt om byliv, træer og luftige boulevarder med blomster og græs. Derfor stemmer københavnerne rødt," skrev Ryle og Olesen.
De traditionelt bilglade Konservative — der konsekvent arbejder for mere parkering i København — vil dog formentlig støtte Rosenkrantz-Theil i hendes foretagende.
Dyrere metro
Kritik fik Rosenkrantz-Theil også, da hun i december foreslog at lægge et gebyr på 50 kroner metro-billetten til lufhavnen. Det ekstra beløb skulle være med til at finansiere anlægget af den næste metro-linje, M5.
Moderaterne foreslog her i Magasinet KBH, at man i stedet lagde en turistafgift på AirBnb-udlejninger.
Men da stat og kommune i marts blev enige om en plan for at bygge M5, så var netop en afgift på turen til lufhavnen faktisk en del af finansieringspakken — dog kun på 20 kroner.
En meningsmåling i maj gav 17,4% af stemmerne i København til Socialdemokratiet — næsten præcis det samme som partiet fik i 2021, hvor S oplevede en tilbagegang på mere end 10 procentpoint fra 2017.
I samme måling fik Enhedslisten og SF tilsammen omkring 38% af stemmerne.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer
Billedet af Papirøen viser jo klart, at hun har delvist ret: i den eksisterende by med beherskede højder (og især da lige foran et "monumentalt" 1700-tals militærkompleks, der nu er kommet til at ligne legetøj) er den slags enorme bygningsvolumener udtryk for en vulgær, obskøn grådighed. Jeg oplever dem som strukturel vold. (Og på tæt hold ligner det i øvrigt discountbyggeri allerede nu.)
Carlsbergs højhuse er et andet eksempel.
Men i nye områder som Lynetteholm ville det vel være økonomisk selvmord for København at begrænse byggeriet til fem etager? Jeg forstår slet ikke, hvad hun er ude på.
Fin artikel i øvrigt.Ved alle nybyggerier skal der bare laves krav om etablering af parkeringskælder. Enkelt og nemt.
Udover det så bør parkeringshuse over jorden forbydesFor at vise hvor absurd Rosenkrantz-Theil er, skal du høre dette citat fra et interview med hende i Politiken, hvor hun forsvarer sit ønske om flere parkeringspladser til biler: “Det er fint nok at nogle kan klare sig med to christianiacykler på el. De fylder det samme som en bil, så hvis det kun er et trængselsproblem, vi forsøger at løse, har vi ikke noget at skulle lade hinanden at høre”.
Har hun overhovedet set størrelsen på moderne biler? Mange er jo nærmest på størrelse med kampvogne fra 2. verdenskrig. For at gøre det konkret: I vores ejendom er der 4 ladcykler på én enkelt P-plads.
Men selv hvis vi tager hendes udtalelse for gode varer, betyder det stadig en `*halvering* af pladsforbrug – det er kæmpe stort, når man tænker på en hel bys befolkning.Det må være meget små ladcykler der er tale om, eller de er parkeret urealistisk tæt.
Jeg og min kone er efter et langt liv med cykler og offentlig transport nu blevet en lille smule afhængig af biler, fordi min kone har fået operationer i begge knæ, og det er kun blevet værre pga fejl og infektioner. Det betyder at cykling er udelukket, og offentlig transport fungerer kun med korte gå-afstande i byen. Vi er derfor begyndt at bruge delebiler, men kan se at det er næsten umuligt at parkere, og jeg må ofte sætte min kone af, og køre langt væk for at parkere bilen gå hjem på op til 20 minutter. Dette gælder også delebiler registreret i vores eget område Indre Østerbro. Delebiler - der rent faktisk deles af deres ejer - burde have fortrin frem for delebiler der i virkeligheden blot er lejebiler parkeret rundt omkring i byen (og ofte ejet af et firma), men det er omvendt: den sidste kategori har dedikerede parkeringspladser, mens de privatejede delebiler må kæmpe om pladserne på lige fod med andre.
En masse parkeringspladser er afsat til ladestandere, men typisk må man kun parkere en elbil der mens der oplades, og så skal elbilen parkeres et andet sted bagefter, så mange elbiler optager således to pladser, først ved ladestanderen, og tre timer senere et andet sted.
Rosenkrantz-Theil har sagt at hun ikke ønsker flere biler, men blot plads til de eksisterende biler, og hun vil fortsætte støtten til elbiler, jeg synes at det alt sammen lyder rigtig fornuftigt, især hvis man kunne få elbilerne til at optage færre pladser ved at tillade at de kunne holde længere ved ladestanderne.
Der er en del mennesker der ligesom min kone ikke kan bruge cykel, men alligevel ikke kan gå så som man skal med offentlig transport, og som heller ikke er hæmmet så meget at de er handikappede. Denne gruppe kunne fint klare sig med delebiler, hvis de kunne parkeres i nærheden.