Nej, ingen kommunal garanti om en P-plads til alle

Salens traditionelt mest bilvenlige parti — De Konservative — foreslog her, at byens parkeringspladser fremover bliver 'demografiregulerede'.

De københavnske bilejere skulle ganske enkelt 'sikres en parkeringsplads', når de har betalt kommunen for en beboerlicens.

Dét mål ville Konservative opnå ved, at antallet af P-pladser følger udviklingen i antallet af beboere og bilejere i København.

Og det var til dels politisk opbakning til — men ikke nok til, at dét nu bliver ny politik i København.

"Parkering er velfærd"

"Parkering er velfærd," lød det også i forslaget fra Konservative, der altså ønsker mere kommunal subsidiering af P-pladser.

Det gentog Morten Melchiors (K) på talerstolen i Borgerrepræsentationen og beklagede sig over, at antallet af P-pladser i byen ikke er fulgt med befolkningsudviklingen.

Hvilke tal Konservative og Melchiors baserede dette på stod ikke klart. Men antallet af biler pr. 1.000 københavnere er steget støt år for år i mere end 10 år.   

Mange nye P-pladser skabes, når der fx etableres P-kældre under privat byggeri — eller i de P-huse og -kældre, som det kommunalt ejede By & Havn opfører.

De tæller dog ikke med i antallet af "kommunale pladser", som man har adgang til med en almindelig beboerlicens. Dette tal har været ret stabilt over de seneste mange år — omkring 125.000.

Og det er her, at Konservative ville sætte ind: Hvis man som bilejer i et eksisterende boligområde ikke har adgang til andre anlæg, så må kommunen træde til og  "tilvejebringe kapacitet" — f.eks. ved at leje private pladser til københavnere med bil. 

»Bevillingerne må følge behovet,« sagde Melchiors på talestolen.

Borgmester imod

Til det takkede Line Barfod (Ø) Melchiors for at gøre det så tydeligt, hvad det er for et valg, København står over for.

"Vil man tilbage til en tid hvor København primært er en sort by, hvor det er asfalt der fylder, og hvor bilen har 1. prioritet?" spurgte Teknik- og Miljøborgmesteren og fortsatte:

"Eller vil vi fortsætte udviklingen mod at være en grøn cykelby, hvor der rart at være, brede fortove, bænke man kan sidde på, udeservering, træer, brede cykelstier, grønne torve og pladser?"

I Ørestad ejer omkring 90% ikke en bil, sagde Barfod, og i resten af byen er det omkring 70%. Det er fordi, vi har indrettet byen, så man ikke behøver en bil — i hvert fald for langt de flestes vedkommende, pointerede Barfod .    

Fra Konservatives side lød svaret, at det handler om det "frie valg" — og at rådhuset ikke skal bestemme, hvordan man skal transportere sig.

Ikke foregøgle

Det er ofte Konservative, der går forrest, når der kæmpes for mere parkering i byen — og næsten altid støttes i dén mission af Venstre.

Sådan gik det også denne gang, da de lokale politikere trykkede på stemmeknappen i Borgerrepræsentationens store sal.

Sammen med en løsgænger stemte de to partier for, mens alle andre stemte imod.

Og dermed faldt forslaget om demografi-regulering af parkering med stemmerne 14-39.

Men Socialdemokratiets kursskifte i forhold til sidste valg — hvor man nu går til valg på flere P-pladser i byen, modsat færre sidste gang — afspejlede sig i en såkaldt protokolbemærkning til mødet, som både S og V skrev under på:

"I det hele taget skal det være lettere at finde en P-plads uanset bilens drivmiddel," skrev de to partier.

S havde dog ikke fidus til Konservatives model, hvor man altså decideret skulle regulere antallet af kommunale P-pladser efter antallet af bilejere:

"Vi glæder os over de 2.100 private P-pladser, vi har sikret til københavnere i år. Det er den type løsninger, vi skal finde og ikke foregøgle ting, der ikke kan lade sig gøre," lød det også i bemærkningen.