København er verdens bedste by — men sejren har en bismag

Og efter et par år på andenpladsen — efter Østrigs hovedstad Wien — kan man måske få lyst til at lade champagnepropperne springe, hvilket mange medier har gjort i de forgangne dage.

Men årets førsteplads er faktisk ikke udtryk for en positiv udvikling i København, men en forværring af forholdene andre steder.

Vi har nemlig fået 98 ud af 100 point — nøjagtig som sidste år.

Wien ramt af terror

I The Economist Intelligence Units årlige 'Liveability Index' belønner man ikke spektakulært design og innovative løsninger, men den trygge og pålidelige hverdag.

Den afgørende forskel mellem sidste års andenplads og 2025's førsteplads finder vi i kategorien stabilitet, der dækker over vold, konflikter, terror og kriminalitet.

Og her har København ikke fået flere point, end vi plejer. Wien, derimod, har fået færre.

To terrortrusler i 2024 og begyndelsen af 2025, som heldigvis begge blev forhindret, gjorde nemlig indhug på stabilitets-parametret. Hvor byen ved Donau fik de maksimale 100 point sidste år, lander de på 95 i år — mens København stadig scorer 100.

Og det er altså dén forskel, der sender København op på førstepladsen.

Wien scorer stadig højere end København i kategorien 'sundhedsvæsen'.

Den gode hverdag

Indekset vurderer den overordnede levestandard i 173 storbyer og er bygget op omkring fem kategorier: Stabilitet, sundhedsvæsen, kultur/miljø, uddannelse og infrastruktur.

Tilsammen skal de munde ud i en indikation af, hvor god en by er at leve i.

København får det maksimale pointtal, 100, i tre af de fem — nemlig stabilitet, uddannelse og infrastruktur.

Sidstnævnte inkluderer bl.a. kollektiv transport, boligstandard og kvaliteten af vandet i vandhanen.

Så EIUs liste kårer altså ikke den mest spændende, smukke eller velhavende by, men den mest velfungerende. Den, hvor hverdagen glider og man kan komme både til lægen, tage offentlig transport, stole på mobilforbindelsen og energiforsyningen.

Folketing, ikke rådhus

Adgang til gode hospitaler og offentlig transport er dog resultatet af politiske beslutninger og investeringer, der rækker langt ud over kommunegrænsen.

Det samme gælder for de to kategorier, hvor vi ikke opnår de fulde 100 point.

Med 95,4 i kategorien “kultur og miljø” indtager København en fjerdeplads blandt listens top-fem, der også tæller Wien, Zürich, Melbourne og Geneve.

Den kategori er lidt af en blandet landhandel. Her finder man fritidsfornøjelser som gastronomi, sport og kunst — men også vejret, "ubehag som følge af klimaet" og fraværet af censur og korruption.

Mens det er svært at se, hvad politikerne skal gøre mod regnvejret på cykelstierne, så er områder som korruption og censur — hvor vi bl.a. finder den meget omdiskuterede offentlighedslov — primært politiske områder i Folketinget, ikke på rådhuset.

I det regionalt og nationalt styrede 'sundhedsvæsen' scorer Københavns altså heller ikke helt i top. Præcis hvorfor fremgår ikke direkte af undersøgelsen, men en nærlæsning af rapporten sidste år indikerede, at det kan være fordi, vi har en lidt restriktiv lovgivning med hensyn til håndkøbsmedicin.

Et spejl af resten af Danmark

Selvom københavnske politikere sagtens kan bryste sig af årets topplacering, så er det altså reelt en sejr, som hele landet tager del i.

Den høje placering i kerneområder som stabilitet, uddannelse og infrastruktur bygger på årtiers investeringer i det danske velfærdssamfund. Og det er ikke noget særligt københavnsk. Men landets største by har på nogle punkter en lille smule ekstra i forhold til resten af landet.

Som vi skrev sidste år, da København blev nummer to:

Som Danmarks hovedstad med f.eks. et endnu højere uddannelsesniveau end landsgennemsnittet, og bedre internationale forbindelser, står København på det øvrige Danmarks skuldre som landets eneste rigtige metropol.

Den gennemsnitlige, globale score for 'liveability' i årets udgave af EIUs undersøgelse er 76,1.

Det er samme tal som sidste år og altså en hel del under Københavns topscore på 98. Damascus i Syrien indtager endnu engang en sørgelig sidsteplads med blot 30,7.

Generelt er Vesteuropa igen den store vinder på listen, mens byer i lande i Mellemøsten og det globale syd som bl.a. Nigeria, Libyen og Bangladesh får bundplaceringer.

De tre britiske byer London, Manchester og Edinburgh var blandt dem med de største fald i forhold til sidste år.

"It’s official: London has become a worse place to live," skrev magasinet TimeOut i den forbindelse.

Også i Storbritannien skyldes faldet dog ikke dårligere mad, transport eller adgang til grønne områder — men dårligere sikkerhed. I juli blev tre børn stukket ihjel i byen Southport, og det medførte racerelaterede optøjer flere steder i landet — de værste siden 2011.