55 tegn: Ny rekord for navnet på én forvaltning

Danske kommuner generelt — og måske Københavns Kommune især — har det med at tale og skrive på en ganske særlig måde.

"Samskabe" er f.eks. et yndet ord i det materiale, der florerer på Nyrops rådhus. Når "borgerne" (ikke "beboerne") på en eller anden måde deltager i det kommunale arbejde, så samskaber man.

Kommunalsk kan dog også brede sig til navngivning af instanser.

Det kan vi se et eksempel på her i januar 2026, hvor hele tre forvaltninger på rådhuset har skiftet navn — og ikke til det mere mundrette, vil de fleste nok være enige om.

Ny rekord: 55 tegn

Københavns Kommune har i alt syv afdelinger — eller forvaltninger. Og knap halvdelen har fået nyt navn her efter udskiftningen af Borgerrepræsentationen d. 1. januar.

'Kultur- og Fritidsforvaltningen' er nu blevet 'Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen'. 31 tegn er blevet til 47 — en vækst på lige godt 50%.

'Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen' er blevet til 'Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen', og 44 tegn er dermed blevet til 55 — en vækst på 25% og ny rekord for København.

Man må føle lidt med receptionisten, der skal tage telefonen og sige "Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen, det er Agnes," 50 gange om dagen. 

Og så er der forvaltningen, som er særlig interessant for Magasinet KBHs område.

Her er 'Teknik- og Miljøforvaltningen' blevet til 'Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen', og dermed er 29 tegn vokset til 37 — en vækst på knap 28%.

Samtidig har også de tre politiske udvalg, der er knyttet til de tre forvaltninger, skiftet navn.

'Teknik- og Miljøudvalget' hedder f.eks. nu 'Klima-, Miljø- og Teknikudvalget'.

Og vi undskylder med det samme. Dette er instanser, som Magasinet KBH ofte henviser til, og hvis navne læserne altså nu skal kæmpe lidt hårdere med at komme igennem, når de læser om, hvad der sker med København.

Men det er ikke vores skyld.

Understrege fokus på klima

Men hvorfor? Var navnene ikke klare nok i forvejen?

Den nyslåede Klima-, Miljø- og Teknikborgmester Line Barfod (Ø) svarer Magasinet KBH:

»Det blev politisk besluttet i forbindelse med en aftale om ændringer af ressortfordeling mellem forvaltningerne at ændre navn for nogle af forvaltningerne.«

Og hun fortsætter:

»Kultur- og Fritidsforvaltningen ændrer navn til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen for at understrege, at der er politisk fokus på forvaltningens arbejde med borgerservice.«

»Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ændrer navn til Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen, og samtidig får den forvaltning hovedansvaret for erhvervspolitikken.«

Og så er der altså Barfods egen forvaltning. Om den siger hun:

»Teknik- og Miljøforvaltningen ændrer så navn til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen for at understrege det store politiske fokus på klima. Såvel indsatsen for en grøn omstilling for at forebygge endnu værre klimaforandringer som indsatsen for klimatilpasning i forhold til det mere og mere ekstreme vejr, der følger af klimaforandringerne.«

Det handler altså ikke mindst om signaler. Politikerne vil gerne fortælle omverdenen, at man nu har særligt fokus på visse områder. 

Om signalet er klart — eller det hele bare er blevet lidt sværere at aflæse — må være op til den enkelte.

Er klima miljø?

Magasinet KBH vil gerne vide, om det virkelig var nødvendigt at tilføje ordet 'klima' i Barfods egen forvaltning — eller om det ikke allerede falder ind under 'miljø'.

Barfod svarer:

»Klima og miljø er to forskellige ting. Klima er strategien og indsatserne i forhold til grøn omstilling og klimatilpasning. Mens miljø handler meget om indsatser mod forurening og for renere og bedre miljø, såvel vandmiljø som luft og jord.«

Det er dog ikke en definition, Den Danske Ordbog er helt enig i.

Her er "miljø" defineret som "fysiske omgivelser og betingelser som mennesker, dyr og planter lever under i et gensidigt påvirkningsforhold — især om klimaforhold og andre naturforhold [...]"

Men alt andet lige er "klima" nu altså blevet tilføjet som en selvstændig del af forvaltningens og udvalgets navn.

Hvad koster det?

Magasinet KBH har spurgt Økonomiforvaltningen — der stadig hedder Økonomiforvaltningen — hvad det har kostet at gennemføre navneskiftene.

For når der skiftes navn, skal der også skiftes skilte, brevpapir, websider, klistermærker på køretøjer og meget andet.

Økonomiforvaltningen beklager dog og fortæller, at man ikke kan give et "kvalificeret bud" på de samlede omkostninger, da mange af udgifterne består af timelønninger til personer, som også har andre opgaver.

Man kan dog fortælle, at udgifterne er dækket inden for "eksisterende bevillinger" — eller med andre ord: at man har kunnet finde midlerne på de almindelige driftsbudgetter uden at skulle plukke dem fra andre steder.

Én ting der ikke er blevet ændret på er, at alle Københavns Kommunes syv forvaltninger og -udvalg benytter sig af en officiel forkortelse på præcis tre bogstaver.

Og derfor er det tidligere Teknik- og Miljøudvalget, der blev forkortet TMU, nu ikke blevet til KMTU, men i stedet til KTU.

"Miljø" trak altså det korteste strå og kom ikke med i forkortelsen — selv om "miljø" altså ifølge ordbogen også omfatter klima.

Forvirret? Ja, det er ikke helt let.

Men fremover skal man altså vænne sig til at se forkortelsen KTU en hel del på disse sider — og så huske sig selv på, at der strengt taget også skulle være et M.