pixel

Konvolutten

  • Husets Teater
  • 5.04

Fakta

FARCE
Sidste forestilling 10. december.

Husets Teater

Spilletider og billetter

Skynd jer ind og bliv revet rundt af denne enkle, vanvittige, politiske historie!

'Konvolutten' spiller sidste gang tiende december, men smid alt, hvad I har i hænderne: Bajere, æggemadder og klatrenisser. Så lover jeg jer, I ikke går forgæves.

En mand har modtaget en konvolut fra præsidenten. Da han opsøger præsidentens kontor bliver han filtret ind i et vanvid, der ikke er sådan at komme ud af igen.

Sekretæren er høflig og tager gerne en pæn paryk på, men er samtidigt umuligt at kommunikere med. Fra kælderen kommer en brølende kok, der mistænker nogen for at have sagt, hans kød var sejt. I skabet bor én som ikke er en mand, men som må gå med halsbånd og bliver straffet og misbrugt efter forgodtbefindende.

I et fuldstændigt grotesk univers, kritiserer den italienske dramatiker, Spiro Scimone, et vestligt demokrati helt ude i tovene. De vanvittige karakterer hylder respekt, frihed og værdighed, men straffer uskyldige og mistænkeliggør alle. Manipulationen af borgerne er grænseløs og rettighederne minimale.

Denne dristige kritik tager udgangspunkt i dramatikerens eget hjemland Italien, som han (uheldigvis) deler med politikeren, fodboldklub-ejeren og mangemilliadæren, Silvio Berlusconi. Et land hvor censur, manipulation, afpresning, narkohandel og prostitution bobler op som betændte bylder overalt.

Ud af de enkle, gentagne replikker vokser, også her, en humoristisk kritik af et system, hvor kommunikation er en by i udkantsdanmark. Dejan Cukic, Benjamin Boe Rasmussen, Jesper Hyldegaard og Mads Wille spiller alle forrygende, og får os både til at grine og holde vejret af forargelse.

Jeg vil ikke sige mere, man skal komme og åbne sig op for en helt forståelig, ubesværet fortælling og noget meget komplekst og uhåndgribeligt.

Mest læste

seneste
scene

Puls
5.04

Glassalen
Simon Talbot-Ekstra Extra
4.02

Royal Arena
Chess - The Musical
5.04

Det Ny Teater
Taxi Drivers
4.02

Sort/Hvid
Sorte Firkant
3

Blaagaard Teater

seneste
film

Bugonia
4.02

Yorgos Lanthimos
Diamanti
5.04

Ferzan Özpetek
Frankenstein
4.02

Guillermo del Toro
After the Hunt
3

Luca Guadagnino
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling