pixel

Lykken er lunefuld

  • Cathrine Corsini
  • 4.02

Fakta

DRAMA
Premiere 5. august

I 20 år har Suzanne (Kristin Scott Thomas) levet et beskyttet overklasseliv som lægehustru og mor til to. For at honorere Suzannes ønske om at vende tilbage til arbejdslivet investerer ægtemanden (Yvan Attal) i at ombygge husets anneks til en lille zoneterapipraksis. Hvad ingen regner med er, at Suzanne forelsker sig blindt i den hyrede håndværker, Ivan.

Den franske instruktør Cathrine Corsini tegner med 'Lykken er lunefuld' et kraftfuldt billede af passion i sin reneste form, hvor stikket til rationel tankegang er trukket ud, hvor forelskelsen giver skyklapper på og begærets beruselse gør én villig til at opgive alt – selv lykken.

I skildringen af hvordan kampen for kærlighedens eksistensberettigelse kan sætte alt i desperationens fortegn tager Corsini samtidigt fat på jalousien, ægteskabets ejerfornemmelser og magtdemonstrationer.

Kristin Scott Thomas er absolut overbevisende og indtagende som Suzanne og blev i år også nomineret til en César (den franske Oscar) som bedste skuespillerinde for rollen. Dertil er Yvan Attal som altid punktlig i sit portræt af den forsmåede ægtemand.

Og selv om man kunne savne en dybere indsigt i personerne, accepterer man hurtigt passionen som filmens drivkraft.

Mest læste

seneste
film

100 Liter Guld
5.04

Teemu Nikki
No Other Choice
5.04

Park Chan-wook
The Housemaid
4.02

Paul Feig
Den Nye Triumfbue
2.04

Stéphane Demoustier
2.04

Noah Baumbach
Bugonia
4.02

Yorgos Lanthimos

seneste
scene

Bambi er tilbage
4.02

Nørrebro Teater
Ønsker i sky
3

Teater Får 302
West Side Story
4.02

Operaen
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling