pixel

Min mor siger

  • Aveny-T
  • premiere 27. januar 2024
  • 4.02

Min mor siger

Fakta

MUSIKALSK KOMEDIE

27. januar - 2. marts 2024

Aveny-T

”Min mor siger, at den eneste ene ikke findes”. Men hvad gør man, hvis ens kæreste lige har forladt en, og det føles som om det måske var den eneste ene der slap væk? Stine Pilgaards debutroman ’Min mor siger’ er vellykket omformet til en musikalsk heartbreak-komedie, dramatiseret af Signe Hørmann Sørensen.

Sofie Torp indtager hovedrollen som den forladte kæreste, og ekskæresten der forlader hende spilles af Nina Rask, der endnu engang får smil frem på folks læber. Den musikalske komedies lydunivers er skabt af Laurits Emanuel der har formået at komponere poetiske popsange der er lige så klichéfyldte, som de er originale og passer perfekt til kærlighedens universelle men også unikke karakter. 

I ’Min mor siger’ fylder humor og smerte lige meget og der er ikke mangel på selvironi i fortællingen om et knust hjerte – hjertesorgens forløb kan være lige så trist, som det kan være tragikomisk. Den unge kvinde som forlades af hendes kæreste flytter hjem til sin far på hans præstegård. Her forsøger hun at forstå kærlighedens kompleksitet og komme sig over ekskæresten. I processen får hun gode råd af både far og mor. Forestillingen skildrer fint, hvordan ens forældres fantastiske og forfærdelige floskler kan give følelsen af både at føle sig favnet og endnu mere forladt. 

Det komplicerede forhold til ens forældre, som måske kun bestyrkes midt i hjertesorgen, portrætteres med masser af ironi og humor. Selvom den unge, knuste kvinde virker lettere træt af mor og fars råd, så er der dog også en taknemmelighed for forældrenes støtte. Efter en våd bytur vender den knuste kvinde hjem, og på køkkenbordet har faren stillet et stykke lasagne foran mikroovnen. Grådkvalt af taknemmelighed ligger hun sig på knæ foran farens soveværelsesdør og synger fraser fra en kærlighedssang. Nogle gange ligger lykken over ens forældres støtte bare i et stykke lasagne, der ligger og venter på køkkenbordet efter en vild bytur. 

I en af showets mange popsange skrevet af Laurits Emanuel synger de: ”Du gemmer dig i alt jer ser og hører”, som fint beskriver den næsten besættelseslignende tilstand det knuste hjerte har. ’Min mor siger’ formår at vise alt det skrøbelige ved hjertesorg med masser af selvironi, der gør at vi kan grine os gennem forestillingen, dog uden at underminere følelsen af forladthed og det komplicerede forhold til ens forældre. 

Mest læste

seneste
scene

Under dybet
4.02

Operaen
Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
Dansedybet
3

Sort/Hvid

seneste
film

Challengers
4.02

Luca Guadagnino
Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling