pixel

M.I.S. - Natten lang

  • CPH Stage
  • premiere 3. marts 2016
  • 3

Fakta

MODERNE DANS

CPH Stage 2016: 3. - 5. juni

Teaterøen, gæstespil af Don Gnu

Denne anmeldelse er fra premieren 3. marts 2016 på Dansekapellet

Den moderne mand er tilsyneladende i krise. Eller er han? Ifølge den århusianske dansegruppe Don Gnu er det svært at være mand i dag. Man(d) er vokset op med bløde 70’er-værdier og skal samtidig leve op til nutidens krav om det gnidningsløse skift mellem at være pumpet machomand og rar hyggefar. Det er åbenbart svært at være mand. Hvad det lige præcis er, der skulle gøre det så svært, er desværre lidt uklart.

Trioen Don (Jannik Elkær), Gnu (Kristoffer Louis Andrup Pedersen) og El Chino (Simon Beyer-Pedersen) undersøger, eller måske snarere afsøger den moderne mand som en flertydig størrelse, men kommer ikke rigtig frem til noget konkret. De får salen til at grine og klappe, når de kaster sig ud i gakkede sketches med planker (en rigtig mand er én der bygger noget!) og bolde og gør tykt grin med reklameindustrien, skønhedsnormer og maskuline idealer.

Det hele er krydret med fin ironi og sprøde 80’er-beats, dans med publikum og akrobatiske øvelser. Men det bliver aldrig helt vedkommende. Måske fordi det hele går så meget op i gags og sjov, at den dybere mening udebliver. For hvad er den moderne mand egentlig for en størrelse?

De tre hipstermænd på scenen vil gerne have publikum med i deres projekt, og de bruger slapstick, lydeffekter, filmklip og fysisk komedie i bedste stumfilmsstil til at få salen til at le, og de formår at få publikum op af stolene og med på beatet. Det er ganske sjovt, men føles også lidt tomt, for der synes ikke at være ret meget andet på spil end at lege helt harmløst med publikum.

Den moderne mand bliver her til en lidt fjollet og tanketom størrelse, der hverken har noget på hjerte eller de store problemer at kæmpe med – måske udover sit eget ego. Hvis det er en rammende karakteristik af nutiden mand, lover det ikke godt for fremtiden. Men mon ikke manden har mere at byde på, end Don Gnu lader ane? Flere udfordringer end at skulle kæmpe for retten til at gå med sokker i sandaler? For så er kampen hurtigt overstået.

’M.I.S. – natten lang’ har mange fine momenter, og man er godt underholdt det meste af tiden, men det er ikke en forestilling, som gør én meget klogere på den moderne mand.

Mest læste

seneste
scene

Under dybet
4.02

Operaen
Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
Dansedybet
3

Sort/Hvid

seneste
film

Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling