Modig

Man skulle tro, at kan nogen give den konventionelle tegnefilms-prinsesse et ordenligt tvist, så er det Pixar. Men 'Modig' er måske animation-anførernes mindst modige film.

Oven på sidste års 'Biler 2' er det bemærkelsesværdigt, at studiet, hyldet for opfindsomme milepæle på stribe, nu har lavet to i træk, der bare er sådan... gode nok.

For 'Modig' er da god nok, og som sædvanlig selvfølgelig et fantastisk skue med sine scenerier fra Skotlands fortryllede og fortryllende skove. Her rider Prinsesse Merida rundt og nyder friheden (fra ansvar) med vinden i den røde manke og mesterbueskytte-buen spændt.

Hjemme på slottet venter moder med kedelige frøken-lektioner og forventninger om arrangeret ægteskab, så Merida opsøger en heks... undskyld, træbilledskærer, for selv at bestemme sin skæbne. Og det er så her, at 'Modig' bliver til 'Bjørnebrødre'.

Tonen er hjertelig, og de iltre højlands-klaner er dejlig iltre. Uhyggen lurer, og budskabet til store døtre og deres mødre er sympatisk. Men ambitiøst er det ikke, fortøjret i sikre valg, belejlig magisk indgriben og simpel falden-på-halen.

God nok. Men godt nok også omvendt-land, når Pixars prinsesse-vision langt fra er lige så sjov, overraskende og gribende, som da gamle Disney selv tvistede den med sine prinsesse-comebacks, 'To på flugt' (den, vi er nogen, der insisterer på at kalde 'Rapunsel') og 'Fortryllet' (delvist tegnet, så den tæller!).