pixel

Now You See Me

  • Louis Leterrier
  • 2.04

Fakta

ACTION
Premiere 18. juli

”Se godt efter. Jo mere fokuseret du er, jo mindre ser du.”

Opfordringen kommer flere gange i denne trylle-kupfilm, der er så smart og overlæsset, at den får al spænding til at forsvinde som kaninen i hatten.

Kanin/hat-modellen bruges i kæmpeskala, når Apokalypsens Fire Ryttere udfører storstilede shows, hvis hovedattraktion er magiske millionkup mod lyssky forretningsfolk. Med bonus til publikum: Enten flyver pengene ned over dem eller ind på bankkontoen. Men hvad er illusion, og hvad er virkelighed?

Vildledning er jo et effektivt trylletrick, men ’Now You See Me’ gør for stort nummer ud af alt. Den vil både være snedig og fingerferm med kuppene, og vil samtidig gerne afsløre trylletricks. Men når blotlægningen er så indviklet og utroværdig, smitter det af på resten af plottet. Det er et knudret rod af sammensværgelser, hævntørst, falske identiteter og ældgamle broderskaber.

Det hidsige tempo af klip, musik, oversmart dialog og CGI-tricks er kun veltunet i få scener – ganske mindeværdig er en lejlighed omdannet til kampscene af spejle, gardiner og spillekort. Mestendels fræses bare derud af for at dække plothuller og karakterbrister.

Mest på røven er Mark Ruffalo som FBI-agent Hobbs, der må spille på rigtig mange heste, før gevinsten er hjemme. Trods han har altid habile Morgan Freeman som hjælper udi illusionsafdækning.

Den sidste afsløring er så absurd, at den gør hele showet endnu mere tåbeligt. Man ønsker sig tryllet ud af biografen, og når endnu en smart – og meningsløs – opfordring afslutter filmen, er man tæt på at gøre sig usynlig. Nu ser du mig, nu gør du ikke.

Mest læste

seneste
film

Riefenstahl
5.04

Andres Veiel
Goodfellas
5.04

Martin Scorsese
Wild Diamond
4.02

Agathe Riedinger
Det skjulte
3

Joachim Lafosse
Black Bag
4.02

Steven Soderbergh
September 5
5.04

Tim Fehlbaum

seneste
scene

Den store Gatsby
4.02

Operaen
Feberen
5.04

Skuespilhuset
Les Misérables
5.04

Betty Nansen Teatret
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling