Middelalderbyen har brug for penge til nye byrum
KOMMENTAR: Kaos regerer nu i Middelalderbyen, hvor bilerne er på vej væk, men hvor der fortsat ikke er afsat penge til at indrette efter den nye virkelighed.
525 P-pladser er allerede forsvundet — og dét tal vokser snart til 600.
Men Middelalderbyen er langt fra blevet til den roligere, smukkere bykerne, som fjernelsen af bilerne gerne skulle medføre.
København indefor voldene har ellers lidt af en særstatus i landets hovedstad. Det er her, hvor byens ældste historie møder det største udbud af shopping, mad og kulturtilbud — og det er her, at måske 90% af de millioner af turistbilleder, der sendes ud i den globale, digitale sfære, bliver knipset.
Middelalderbyen er Københavns vigtigste ansigt udadtil. Men indtil for nylig var den stadig præget af omkring 1.100 P-pladser på gaden, der tiltrak cirklende biltrafik og ikke just gjorde de smalle, historiske gader kønnere eller rarere at gå rundt i.
Omkring halvdelen er altså nu forsvundet, og det har haft en indvirkning på gadebilledet.
Der er mindre, cirkulerende biltrafik i gaderne fordi i hvert fald nogen bilister har forstået, at chancerne for at finde en P-plads i den ene kvadratkilometer, som udgør Middelalderbyen, nu er blevet en hel del dårligere.
Men det har også betydet, at flere og flere fodgængere forlader de smalle fortove langs bygningerne og begynder at indtage gaderne — uden af gadernes indretning er fulgt med.
Kaos i tørre tal
Resultatet er en tiltagende grad af kaos indenfor voldene. De bilister, der fortsat kører ind i Middelalderbyen, forventer at gadens rum fortsat er til dem, for sådan er det jo indrettet. Men fodgængerne benytter sig — forståeligt nok — af den samme asfalt, da fortovene er alt for smalle til de mange mennesker, der bevæger sig rundt til fods.
Midt imellem finder man cyklisterne, der forsøger at væve sig selv rundt i det ofte udefinerede gaderum.
Og kaosset kan faktisk aflæses i tørre tal. For Københavns Kommune laver månedlige opgørelser over, hvor mange P-bøder — også kaldet for 'afgifter' — der skrives i Middelalderbyen.
Den 1. april i år begyndte Københavns Kommune at håndhæve reglerne for en ny P-zone defineret i området. Nu er det kun tilladt at parkere i de optegnede parkeringsbåse. Al anden parkering er forbudt. Man kan altså ikke bare parkere et umærket sted ved kantstenen, som man kan andre steder.
Måneden før håndhævelsen af zonen trådte i kraft, blev der skrevet 1.982 P-bøder.
Måneden efter 7.563.
Med andre ord: Rigtig mange bilister havde altså ikke forstået de nye parkeringsregler.
I juli var tallet faldet til knap 4.500, men Københavns Kommune siger selv, at juli altid er præget af sommerferie, og at tallet derfor kan være misvisende.
Samtidig vælter det ind med klager over P-bøderne i Middelalderbyen. I marts modtog kommunen 138 klager — i april mere end 900. I juli er man nede på knap 500, men, igen, den måned er formentlig ikke retvisende.
Københavns Kommune bruger nu skattekroner på at køre kampagner på sociale medier, der skal lære bilisterne om de nye regler — i stedet for at indrette byrummene på en måde, så reglerne i højere grad giver sig selv.
Ingen penge til nye gaderum
Hvorfor er det endt sådan? Problemet er som næsten altid penge.
Den store 'Byrums- og Trafikplan' for en forvandlet Middelalderby er efterhånden mere end tre år gammel, men endnu er der ikke afsat én krone til de "byrum" som indgår i titlen.
Københavns Kommune har nedlagt hundreder af P-pladser, der skal bane vejen for en skønnere bykerne — men uden at sætte penge af til at lave dem.
Dét er usædvanlig dårlig planlægning. Der er mange projekter, som kæmper om skattekronerne i København, men har man sagt A, må man også sige B — og ikke efterlade byens ansigt udadtil i et årelangt limbo.
Det er afgørende for byens hjerte, at der på denne måneds forhandlinger om budgettet for 2026 nu bliver afsat penge til at komme i gang med de 'flagskibsprojekter', der skal gøre brug af den plads, som P-pladsernes farvel har frigivet.
Dét er ikke blevet nemmere, efter at Københavns Kommune har indvilliget i, at der hvert eneste år frem til 2045 skal sendes 125 mio. skattekroner til arbejdet med at anlægge metroens M5.
Men det må ikke være på bekostning af det inderste af det historiske København. Fortovene skal gøres bredere, og når man gør dét, så kan man samtidig lave P-båse i indhak i de bredere fortove. Så vil gadens rum være udformet, så de understøtter den tiltænkte funktion.
Det vil selvfølgelig tage nogle år at omdanne hele området — men København må komme i gang nu, så vi i hvert fald begynder på at reducere det kaos, der er opstået.
De billigere og midlertidige løsninger, som politikerne alene har prioriteret indtil videre, er langt fra nok i denne del af København, som er så vigtig for byens identitet.
Se alle ni 'flagskibsprojekter' her:
C: Nikolaj Kirke / Lille Kongensgade
D: 'Stræderne'
E: Vandkunsten / Rådhusstræde / Løngangstræde
G: Pilestræde
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer
Godt sagt!
Jeg tror, at tidsrummet mellem at fjerne p-pladserne og så rent faktisk at bruge al den frigjorte plads til noget nyt, gør hele projektet sårbart over for kritik og risikerer at underminere den folkelige opbakning til hele forandringen. Det gør det nemt for folk at pege på al den "tomme" plads og vredt spørge, hvorfor de ikke kan parkere deres bil der, som de plejede, når den nu alligevel ikke bliver brugt til noget som helst andet. Konspirationsteoretikeren i mig tænker, om det mon er en politisk manøvre for at sabotere hele projektet med vilje.
Når det så er sagt, så ser jeg fjernelsen af p-pladserne i sig selv som en sejr, selvom den er ufuldstændig. Jeg cykler dagligt gennem Nørregade med min 6-årige på hendes egen cykel på vej i skole, og jeg kan allerede mærke, hvor meget mindre trafik der er, efter p-pladserne forsvandt. Det føles så meget mere sikkert og roligt, og jeg har meget mere lyst til at bruge den her del af byen nu. Så selvom det er frustrerende, kan jeg allerede se fordelene, selv i den her midlertidige tilstand.