Old School: Nikolaj Kirkes historie

Dens tårn er mere end 400 år gammelt og dermed blandt byens ældste, eksisterende bygningsværker. Og i 120 år stod tårnet faktisk mutters alene og savnede sin krop. 

I dag kan man se på kunst i den genopførte bygning — eller søge tilflugt fra Strøgets brusende konsumflod på den fredfyldte plads omkring den.

Vi er på tur blandt højdepunkterne i Nikolaj Kirkes annaler og i byens højeste kirketårn.

1200-tallet

Der hersker noget usikkerhed omkring, hvornår den oprindelige Nikolaj Kirke bliver opført. 

Det mest sandsynlige er, at det sker engang i begyndelsen af 1200-tallet.

Kirken bliver bygget tæt ved strandbredden som kirke for fiskerne og sømændene der færdes i stort tal i denne del af den stadig meget unge by.

1517

Nikolaj Kirke står færdig i en opdateret, treskibet udgave og bliver centrum for Danmarks overgang fra katolicisme til protestantisme.

Allerede i 1520 — 16 år før reformationen — prædiker den første protestant her. Han hedder dog Reinhardt og er tysk — og de færreste forstår, hvad han siger. 

I 1529 bliver Hans Tausen — "den danske Luther" — dog præst i kirken. Han talte dansk til sin menighed, og kun syv år senere bliver de katolske præsters autoritet annulleret med et kongeligt pennestrøg, og Danmark er offcielt blevet protestantisk.  

1591

Nikolaj Kirke får sig et ordentligt tårn — dét som vi kender i dag — og i 1611 kommer et nyt gotisk spir til.

Spiret styrter dog ned under en orkanagtig storm i 1628, og tårnet står uden spir helt frem til 1669, hvor det får sig et barokspir svarende til dem på Kronborg og Frederiksborg.

1795

København brænder, og det meste af Nikolaj Kirke brænder med.

Ruinen får lov at stå til 1814 hvor man river den ned, men lader det nogenlunde ubeskadigede tårn stå. I omtrent et århundrede bliver det dog uden et spir, da det også er blevet offer for branden.

Rundt om tårnet, på den gamle kirkegård, opstår en plads med skure og boder, som myndighederne efterhånden bliver ret trætte af.

1822

Københavns første brandstation får plads i kirketårnet. Herfra er der en fantastisk udsigt over hele byen, og mistænkelig røg kan nemt spottes.

Brandfolkene holder til i tårnet indtil 1882. Her bygges byens nye brandstation, hvor der før var en voldgrav, bag vore dages rådhus der står færdigt i 1905. 

1845

Nikolaj Plads får øgenavnet ‘Maven’ efter afslutningen af et stort projekt: Skurene jævnes med jorden, og på hele pladsen — i en U-form omkring det gamle tårn — bygger man slagterboder i støbejern, som er det nyeste hotte i byggefaget.

Byen har omsider fået et velordnet kødtorv — med et passende tilnavn.

1909

Brygger Jakobsen er træt af kommunal passivitet og betaler selv for genopførslen af tårnets spir. Det står færdigt i 1909 og er en rekonstruktion af spirret fra 1669.

Og efter 119 års venten går man i 1914 i gang med at opføre en ny kirke til det ensomme kirketårn. Slagterboderne fjernes, og Nikolaj Kirke og Plads får det udtryk, vi kender i dag. 

1917

Den nye ‘kirke’ står færdig, og mens Europa er i skyttegravene i Frankrig, er Danmark neutral og rykker i ro og mag Københavns Hovedbibliotek ind i bygningen.

Her bliver bøgerne frem til 1957, hvor de rykker til Kultorvet. I 1980 bliver 'kirken' i stedet til kunstgalleri — Nikolaj Kunsthal, er det officielle navn i dag. 

2020

Nikolaj Kirke er i dag stadig kendt for sine kunstudstillinger og de lejlighedsvise koncerter, foredrag og forestillinger.

Dermed er den en af de meget få af Københavns cirka 100 kirkebygninger der bliver brugt til andet end gudstjenester. Men da den nuværende kirke aldrig er blevet brugt som kirke, kan man jo spørge sig selv, om det nu også er en kirke?

I 2018 bliver også tårnet åbnet for offentligheden, så man nu kan opleve udsigten fra byens højeste kirketårn.

Uden for bygningen er Nikolaj Plads et behageligt åndehul med legeplads og hyggelige butikker i de omkransende gader. I et hjørne af kirken finder man en restaurant og vinbar, der også breder sig ud på pladsen om sommeren. Navnet? Maven, selvfølgelig.

Og selv om Strøgets summen kan høres i baggrunden, oser stedet stadig af gamle dage og hestevognsidyl takket være de brostensbelagte sidegader.