pixel

Only Lovers Left Alive

  • Jim Jarmusch
  • 4.02

Fakta

DRAMA
Premiere 20. marts 2014

Recycle. Alt cirkulerer, genoplives, genbruges. Med omhu og kærlighed overlever ting – og mennesker. Ganske genial grundtanke for en vampyrfilm, og indie-mesteren Jim Jarmusch har til ’Only Lovers Left Alive’ skabt den perfekte retro-stemning for et blodsprængt kærlighedsdrama.

I hver deres boheme-hybler – med klenodieboom af henholdsvis bøger og musikudstyr – drejer verden stille rundt for Eve (Tilda Swinton) og Adam (Tom Hiddleston). I Tanger zigzagger Eve gennem de små gader, hvor både litterære og kriminelle har sat spor; og i musikmetropolen Detroit sumper Adam i et af de mange udtjente og affolkede områder. En genforening er nær, for trods den store lidenskab for kunsten er kærligheden det største sus – også for vampyrer, der har været gift i flere århundreder.

Efter århundreders kultur og kunst oplevet med egne øjne og på egen krop har de naturligvis nået en vis mæthedsgrænse med nutidens rigide reproduktioner og svindende originalitet. Så de svælger i fortidens skatte, og kunstreferencerne svirrer konstant i dialog, interiør og gøremål. Som historierne om hvordan de har fået deres værker i cirkulation gennem andre kunstnere – deres ven Christopher Marlowe (John Hurt) har eksempelvis leveret til Shakespeare.

’Only Lovers Left Alive’ er en blændende smuk hyldest til kunst og kærlighed, der aldrig dør, så længe man er villig til at gøre en indsats. Men man skal have hjertet med. Hjerteblodet. Så når mennesker kaldes for zombier, der har forurenet ikke bare luft og vand men også deres blod, hvæses der spidst af kunst- og kulturudviklingen.

Indimellem er det dog svært at gennemskue om det er den overlegne coolness eller den underspillede humor, man skal tage seriøst. Jarmusch excellerer i begge, men man kommer ikke udenom følelsen af navlepilleri og nydelsessyge. Der mangler bare bid – også i bogstavelig form – og blod serveres pænt i snapseglas og på pind.

Men heldigvis keder man sig ikke ligeså meget som de gør, og det ulmer blodskudt i de tvetydige slutbilleder. Af kærlighed, liv og genskabelse.

Mest læste

seneste
film

Materialists
3

Celine Song
Tre veninder
4.02

Emmanuel Mouret
F1
4.02

Joseph Kosinski
28 Years Later
4.02

Danny Boyle
Cinema Made in Italy 2025
4.02

Grand Teatret

seneste
scene

Skønheden og Udyret
5.04

Det Kongelige Teater
Kontakthof
5.04

Det Kongelige Teater
Sonoma
5.04

Østre Gasværk
Southern Beads
5.04

Folketeatret
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling