Pigedyr

Tag med på en rejse ind i pigedyrets mangefacetterede sind, hvor det uskyldige og udspekulerede mødes. Forestillingen begynder med ansigtsløse figurer, identiske hvidklædte piger hvis ansigter er dækket af hvide slør. Fra deres munde kommer messelignende lyde der ender ud i det der lyder som et kirkekor, passende til sceneopsætningen: Et hvidt alter og i baggrunden hænger et lysende neon hjerte. 

Der går ikke længe inden de hvidklædte skikkelser iført konfirmationslignende kjoler lægger sig på knæ foran alteret og modtager nadveren, og smaskelignende lyde undslipper deres munde. Oblaterne ligges på deres tunger af Laura Skjoldborg, der indtager hovedrollen som Sara, og de ensklædte kvinder, der modtager nadveren, er UngKlang, som står bag forestillingens himmelske lydunivers.

Forestillingen navigeres af Saras stemme og krop, skiftevis afgiver hun stønnelyde der omformes til en lille spinkel pigestemme, mens hun bevæger sig i sit kridhvide undertøj. Skiftene sker forsigtigt men også karikeret, afbrudt, bevidst - og viser fint, hvordan titlen på teaterforestillingen og romanen leger med kontraster. 

Titlen er et oxymoron, to modstridende ord, pigens sødme og uskyld overfor det dyriske begær. Eller er de overhovedet modsætninger? Sort/Hvid beskriver ’Pigedyr’ som en musikforestilling om de dybeste afkroge i den unge piges indre og her kan skrøbeligheden sagtens sameksistere med et råt og udspekuleret begær, hvor hænder famler henover hvide uskyldige klæder og en tunge slikker på et kors, som var det en slikkepind.

Det omvendte Lolita-univers Cecilie Linds roman ’Pigedyr’ skildrer, bliver transformeret til et lydunivers, hvor instruktøren Rebekka Boydings dramatisering vil nedbryde pigens uskyldsideal. Her møder vi drømmebarnet der er dømt til at skuffe sine forældre, og som indleder en affære med præsten og bliver gift med sin venindes far. Pigedyret har et engleansigt der kan snyde enhver, og andre piger kan være veninder og fjender på én gang. 

Vi hører eksempelvis om Rosa, Saras såkaldte veninde, der bliver manifestationen af den sammenligning der kan være veninder iblandt, og vi sidder tilbage med en følelse af, om vi ikke alle har haft en Rosa i vores liv. Eller endnu værre, måske eksisterer der stadig en Rosa i vores liv, forbi vi ikke helt kan undslippe ungdommens usikre sind. 

Usikkerheden og manglen på samme ses også, når Saras lyst bliver til i andres begær, en sammensmeltning af male gaze og pigens begær, og det ene kan ikke eksistere uden det andet. Sara kan nemlig kun føle lyst, når hun bliver begæret, og derfor laver hun lyde, kun for dem der begærer hende. 

’Pigedyr’ er en forestilling der tager os med ind i pigens sind, her fortælles der eksplicit om sex med voksne mænd og skrøbelighed, styrke og sexforestillinger sammenblandes i et skamløst univers. Hvis indsigten i pigens mangefacetterede sind lå i en oblat, lå jeg gerne på knæ og modtog nadveren.