Politisk opbakning til 'vildere' søer

Et politisk flertal på Københavns Rådhus har nemlig netop givet grønt lys til at undersøge, hvordan Sortedamssøerne og Peblinge Sø kan transformeres fra lidt stive beton-pøle til levende oaser med rørskov, undervandsplanter og et rigere fugleliv.

Hvis pengene til undersøgelsen også findes ved de kommende budgetforhandlinger efter sommerferien, vil man gå i gang med at lave en ny helhedsplan for, hvordan Søerne med vildere søkanter kan blive en del af byen.

Slut med firkantet betonidyl

De Indre Søer har en ældgammel gammel historie bag sig, men i dag lider vandmiljøet under de lodrette betonkanter.

Smådyr som vandnymfer og tanglopper har ingen steder at søge ly, og Søerne opfylder ikke statens mål om god økologisk tilstand.

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune vurderer, at det største potentiale for at hjælpe biodiversiteten ligger i selve vandet og langs bredderne, da de hårdt trampede stier rundt om søerne er for mærkede af de mange løbere og gående til, at ny beplantning kan overleve her.

Planen er derfor at skabe skrånende, naturlige bredder, hvor rørskov og urter både kan rense vandet og tiltrække fugleliv.

Som noget nyt har forvaltningen valgt at præsentere de visuelle muligheder for politikerne ved hjælp af AI-genererede billeder.

De kunstigt skabte visualiseringer viser en fremtid, hvor tæt, grøn rørskov bryder de nuværende hårde linjer og giver københavnerne et smugkig på en markant vildere natur midt i byen.

Men der er altså lagt op til en løsning, hvor stensætningerne også kan ende med at forsvinde til fordel for 'naturlige' skrånende bredder.

Den endelige udformning vil der skulle arbejdes videre med i helhedsplanen.

Trafik og fredninger udfordrer drømmen

Selvom visionerne er klare, er projektet ikke så lige til.

At ændre Søernes udtryk vil kræve dispensationer fra både naturbeskyttelsesloven og den eksisterende arealfredning. Særligt hensynet til at bevare de historiske udsigtslinjer på tværs af vandet vil blive vægtet højt i de kommende undersøgelser.

I disse biodiversitetstider kan man dog forestille sig, at det ikke vil være umuligt for kommunen at opnå de nødvendige dispensationer.

Samtidig er der politisk ønske om at kigge på de omkringliggende vejarealer for at skabe sammenhængende grønne forløb og 'trække' den omkringliggende by bedre sammen med Søerne.

Her minder forvaltningen dog om, at store færdselsårer som Nørre Søgade og Øster Søgade er vitale for byens overordnede biltrafik.

Dog er et forsøg med ensretning af den østlige del af Øster Søgade allerede på vej, hvilket vil kunne lede til en frigivelse af asfalt til fordel for grønne opholdsrum i fremtiden.

Fremtidig badning? Og en udskældt fugl

Selvom der er opbakning til at arbejde videre med planerne, har det netop overståede møde i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget afsløret visse politiske uenigheder om økonomien og Søernes fremtid.

Der var altså flertal for nu at gå videre med idéerne med en hensigt om at afsætte penge til at lave helhedsplanen til september.

Københavns Kommune afsatte dog sidste år 105 millioner kroner til at renovere de eksisterende betonkanter, som er i fare for at styrte sammen.

Og det fik Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti til at stejle i en fælles 'protokolbemærkning', da den politiske beslutning blev taget forleden.

De to partier kalder det direkte spild af kommunale midler at undersøge ændringer af de søkanter, man har sat over 100 millioner af til at genoprette 1:1, og mener i stedet, at pengene bør bruges på byens øvrige grønne områder.

Omvendt drømmer Radikale Venstre, Liberal Alliance og Alternativet større for netop Søernes fremtid; de har tilføjet en bemærkning om, at målet på sigt bør være en så grundig rensning af vandet, at københavnerne en dag kan bade i søerne.

Et andet konfliktpunkt er den markante bestand af skarver, som holder til på Søernes øer. Særligt i den nordlige del af Sortedamssøen udleder de mange fugle så store mængder næringsstoffer fra deres afføring, at det forringer vandkvaliteten.

Politikere har ønsket at få fuglene fjernet, men forvaltningen advarer om, at skarven er strengt beskyttet af EU-direktiver. Da skarven har indfundet sig naturligt, betragtes den som del af områdets beskyttede naturtilstand, og kommunen risikerer derfor at tabe en eventuel klagesag, hvis de forsøger at skræmme eller skyde den udskældte fugl.

Bolden ruller nu videre mod septembers forhandlinger om Budget 2027. Her vil det vise sig, om politikerne vil lægge handling bag ord og sætte gang i den endelige helhedsplan for Søerne ved at svinge kommunekassen.