pixel

60 procent af byens veje skal renoveres

En storstilet renovering af Københavns veje er i gang. Frem mod 2029 skal et stort efterslæb indhentes.

Renovering af Københavns infrastruktur

Dampende, nylagt asfalt og aflukkede gader kommer til at være hverdag i København i en stor del af dette årti.

En større renovering af byens gader er nemlig i gang, og hele infrastrukturen med både kørebaner, fortove, cykelstier, gadebelysning og trafiklys får sig en større tur i de kommende år.

Arbejdet skal gerne efterlade Københavns Kommunes noget ramponerede gader så glatte, at selv nybegyndere på rulleskøjter kan være med — og det vil efter planen vare frem til 2029.

Fordoblet tidsperiode

Slaget mod slitagen på vejene begyndte ellers allerede i 2013 med programmet ’Et løft til vejene’, og dengang var planen at nå i mål i 2022.

Men da pengene i mange år ikke har rakt til at vedligeholde vejene i tilstrækkelig grad, stod det senere klart, at der ikke kun var behov for vedligehold, men en egentlig genopretning — så dårlige var flere københavnske gader blevet.

Ifølge rådhusets status i 2017 ville det derfor medføre for mange trafikpropper og problemer med fremkommelighed, hvis arbejdet skulle færdiggøres inden udgangen af 2022.

Derfor blev tidshorisonten ved den lejlighed skubbet helt frem til 2027.

I dag er den blevet skubbet yderligere frem til 2029, og der er meget arbejde at gøre.

638 km vej, fortov og cykelsti

Mest indgribende bliver de kommende års renovering af selve vejene: 330 af kommunens 549 kilometers kørebane skal sættes i stand — altså ikke mindre end 60% af gadearealet.

Det samme skal en stor del af cykelstierne og fortovene, der flankerer gadernes asfalt — i alt 123 af de 428 kilometers cykelsti og 185 af fortovenes 795 kilometer.

Også knap en tredjedel af byens vejbrønde, hver fjerde trafiklys, næsten halvdelen af gadelygterne samt enkelte broer og tunneller skal enten renoveres eller helt genoprettes.

Kræver penge

Projektet der skal løfte Københavns veje har ikke kun været udfordret af lidt skrantende kommunal økonomi i tidligere år.

De seneste tre år har det såkaldte "anlægsmåltal" også begrænset aktiviteterne. 

Hvert år aftaler regeringen og Kommunernes Landsforening en ramme for, hvor meget anlægsarbejde kommunerne må sætte i gang, og for at undgå en overophedning af økonomien, har det tal de senere år været relativt lavt.  

Det har betydet, at Teknik- og Miljøforvaltningen — på trods af at der har været penge sparet op i den kommunale pengetank — ikke har kunnet bruge af sine egne midler.

Om genopretningen kommer helt i mål i 2029 afhænger derfor også af, om Københavns Kommune får lov at bruge at bruge nok penge på den.

Desuden skal der løbende hvert år frem til 2029 findes 579 mio. kr. i de kommunale budgetter til at dække udgifterne til arbejdet — så stort er efterslæbet på gaderne blevet.

Når genopretningen er færdig, forventes de kommunale udgifter til drift og vedligehold af vejene at falde til cirka 400 mio. kr. årligt.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

relaterede
artikler

Elbilisterne må kæmpe hårdere og hårdere om pladserne ved ladestanderne. Hidtil har lovgivning holdt kommunerne fra at kunne finansiere pladser. Det ændrer sig nu.

relaterede
visioner

læservision
Nordvest
Overdækning af Helsingørmotorvejen til et grønt byrum, der byder velkommen til København.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling