pixel

Frederiksberg-kirke får ja til rustrød tilbygning i stål

Sct. Thomas Kirke får det politiske nik til en markant telt-agtig tilbygning i corten-stål, der er blevet justeret adskillige gange.

Sct. Thomas Kirke tilbygning

‘Guds mølle maler langsomt, men sikkert’, lyder en gammel talemmåde. 

At det stadig rummer en vis sandhed, kan de skriver under på i menighedsrådet ved Sct. Thomas Kirke på Frederiksberg. 

Her har man i mere end ti år arbejdet på at få opført en ny tilbygning til kirken, der skal fungere som menighedens sognehus.

Og nu tyder meget på, at tilbygningen, som er tegnet af BIG, rent faktisk kan ende med at blive en realitet. På et nyligt møde i Frederiksberg Kommune godkendte et flertal af politikerne nemlig de planer for tilbygningen, som første gang blev præsenteret i maj — og som er en justering af et projekt der er ti år gammelt. 

I de næsten ni måneder, siden de seneste planer blev forelagt for politikerne, er den endelige beslutning blevet udsat hele fire gange. Blandt andet fordi politikerne ønskede at besøge kirken og med egne øjne se et såkaldt ‘mock-up’ af den planlagte facadebeklædning til den kommende tilbygning.

Og før da afviste politikerne et tidligere bud på udformningen af sognehuset med en mere 'firkantet' grundplan, der blev dømt for dominerende i forhold til den eksisterende kirkebygning.

Detaljeorienterede Frederiksberg

Dermed er sagen endnu et eksempel på, hvordan politikerne i enklavekommunen tilsyneladende går væsentligt mere op i udformningen af nybyggerier end deres kolleger på den anden side af kommunegrænsen.

Mens Københavns nuværende overborgmester Lars Weiss (S) tidligere har udtalt til Magasinet KBH, at politikerne generelt ikke skal agere “overdommere”, når det gælder arkitektur og æstetik, har politikerne på Frederiksberg ofte meget specifikke holdninger og er ikke bange for at gå helt ned i detaljerne. 

Et andet nyligt eksempel er planerne om et boligbyggeri på hjørnet af Nordre Fasanvej og Nyelandsvej, der ender med at få et markant anderledes udseende end oprindelig tænkt, efter at politikerne har givet deres besyv med.

Nye behov, ny udformning

Når det gælder Sct. Thomas Kirkes nye sognehus, handler et over ti år langt tilløb dog ikke kun om politisk nidkærhed.

Faktisk fik menigheden allerede i 2017 godkendt et tidligere forslag til, hvordan sognehuset skulle se ud. Men siden har økonomiske hensyn og nye krav og ønsker medført, at BIG har måttet justere projektet. 

Den tilbygning, som et flertal af politikerne nu har givet tommelfingeren op, adskiller sig da også på adskillige punkter fra planerne fra 2017.

Oprindelig lagde man op til, at tilbygningen skulle udformes som en skæv, overskåret pyramide, der smøg sig op ad kirkens vestlige side ud mod sidegaden Doktor Abildgaards Allé. 

Tilbygningen skulle beklædes med røde mursten, der matchede den 130 år gamle kirke, og have et stort vindues- og indgangsparti ud mod kirkens forplads og Rolighedsvej, samt et tilsvarende vinduesparti ud mod kirkes bagside.

Fra mursten til rustrødt stål

Men på den tilbygning, som politikerne nu har nikket ja til, er de fleste pyramideassociationer væk. I stedet giver byggeriet med sin høje og let konvekse taghældning mindelser om et stor telt, der er opstillet på siden af kirken.

Samtidig har man valgt at flytte tilbygningens indgangs- og vinduesparti, så det vender ud mod Doktor Abildgaards Allé i stedet for ind mod pladsen foran kirken — samtidig med at man breder det ud i hele tilbygningens bredde.

Dermed skal sognehuset åbne sig mere op mod det omkringliggende kvarter — i stedet for blot at lægge sig i forlængelse af kirkens eksisterende hovedindgang og have en vinduesløs mur ud mod gaden.

Endelig har man nu valgt at beklæde tilbygningen med murstensstore plader af såkaldt corten-stål i stedet for mursten.

Corten-stål er en slags 'forrustet' stål, hvor et meget tyndt yderlag rustes "på forhånd" og kommer til at beskytte resten af stålet mod rust.    

Idéen på Frederikberg er, at det vejrbestandige stål med den karakteristiske, rustrøde farve skal komplementere kirken:

Den nye facade skal på én gang spille op til og kontrastere den gamle kirkes murstensfacade, så tilbygningen ikke stikker helt af, men samtidig fremstå som helt sin egen.

Det er netop ændringen af materiale, der har ført til, at tilbygningsprojektet igen har måttet en tur forbi rådhuset for at blive blåstemplet af politikerne. Det krævede nemlig en dispensation fra den oprindelige lokalplan.

Sprække deler og lukker lys ind

Ud over forskellene i facebeklædning, understreges separationen mellem kirke og tilbygning yderligere af en glasdækket ‘sprække’, som rent visuelt kommer til at adskille de to bygninger — og trække lys ind i tilbygningen.

Dét greb var også en del af planerne fra 2017 — og det er tidligere blevet brugt i væsentligt større skala i forbindelse med f.eks. C.F. Møllers moderne tilbygning til Statens Museum for Kunst fra 1998.

Overgangen mellem nyt og gammelt vil blive yderligere understreget indenfor i sognehuset, hvor den eksisterende kirkes ydermur med dens gotiske vinduer kommer til at danne bagvæg i et nyt, højloftet multirum. 

Diskrete, nyinstallerede døre vil give direkte adgang til kirken fra sognehuset, som udover multirummet også skal rumme køkken, depotrum og toiletter.

I forbindelse med tilbygningen lægges der også op til, at Sct. Thomas Kirkes næromgivelser skal have en opdatering. Blandt andet skal det hegn, der i dag separerer en del af kirkens område fra den omkringliggende by, tages ned, så der skabes et samlet, grønt byrum, som der bliver fri adgang til.

Næste skridt mod opførelsen af det nye sognehus er en såkaldt naboorientering. 

Og hvis naboerne ikke har ‘væsentlige eller meget omfangsrige’ indsigelser, vil sagen glide videre mod en egentlig byggetilladelse og byggestart.

I modsat fald skal sagen forelægges for politikerne endnu engang.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Hanne Jürgens
En utrolig smuk kirkefacade med flotte vinduer vil forsvinde, når der overdækkes med stålkonstruktionen.
Lars Friberg

De har simpelthen planer fra fremtiden:

Dét greb var også en del af planerne fra 2027 — og det er tidligere blevet brugt i væsentligt større skala i forbindelse med f.eks. C.F. Møllers moderne tilbygning til Statens Museum for Kunst fra 1998.
Dennis Nielsen
Hvor er stadsarkitekten?

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling