Historisk vold må vige for Refshalevej
Udvidelsen af vejen til Refshaleøen rykker nærmere — og prisen bliver formentlig en 'væsentlig påvirkning' af Københavns historiske fæstningsanlæg.
Sidste år fandt Københavns Kommune penge i budgettet til at udvide en vigtig del af Refshalevej.
Nu er kommunen klar til at sende en omfattende miljørapport for projektet i otte ugers høring.
Udvidelsen skal løse det trafikale kaos på den eneste offentlige vej til Refshaleøen, som de kommende år sammen med naboerne Kløvermarken og Lynetteholm står overfor massiv byudvikling.
Men vejudvidelsen står over for et klassisk dilemma: Skal moderne bekvemmelighed og sikkerhed prioriteres over byens kulturarv?
Plads til busser og barnevogne
Planen dækker den 600 meter lange strækning fra Forlandet — hvor man finder 'Vandflyverhangaren' — og ud til Refshaleøens parkeringsarealer og busstop.
Hvor forbindelsen i dag er en smal, snoet stribe ned til 6 meters bredde med dårligt udsyn og ringe sikkerhed for især cyklister, lægges der op til en markant udvidelse til i alt 18,5 meters bredde.
Det giver — ud over til biler — plads til brede cykelstier og fortove i begge sider samt forskudte buslommer, så de gule busser ikke længere blokerer for den øvrige trafik.
Kørebanen til biler beholder sine nuværende to spor, hvor nye hastighedsdæmpende bump skal sikre, at farten holdes nede.
Men hvordan skal man få plads til en 18,5 meter bred vej på en strækning der er klemt inde mellem Minebådsgraven — en del af Københavns gamle voldgrav — og Københavns gamle voldanlæg, inklusive en ældre beyggelse på Quintus Bastion?
Det spørgsmål hang i luften, da vi sidst besøgte sagen sidste år.
Men det er nu blevet besvaret i miljørapporten, der er på vej ud til offentligheden.
Da pladsen på land er så knap, må ingeniørerne — ikke overraskende — kigge mod vandet i Minebådsgraven for at få kabalen til at gå op.
I den sydlige ende af strækningen er planen derfor at inddrage noget af vandet i graven ved at fylde den op med jord, så der bliver plads til at anlægge den opdaterede vej ud i den.
En gammel teglstensmur, der var en del af voldanlægget, og som i dag står vinkelret på Refshalevej, må også lade livet for at skabe plads.
En historisk forhindring
Selvom inddragelse af noget af Minebådsgraven vil give plads mod vest, er der endnu en historisk barriere mod øst.
Her lægger planen op til at fjerne en bid af den fredede Christianshavns Vold — simpelthen fordi der ikke er plads til andet.
At fjerne dele af det gamle fæstningsanlæg strider dog mod museumsloven, og derfor kræver det en særlov i Folketinget at få lov til at røre ved fortidsminderne.
Rapporten og Københavns Kommune præsenterer derfor også et par alternative løsninger, hvor man enten bygger en ny "kopi-vold" lidt længere væk fra vejen eller lader vejen splitte op i to spor på hver side af volden.
På trods af forsøget på at begrænse skaderne vurderer Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, at en 'væsentlig påvirkning' af kulturarv og landskab er uundgåelig, da den historiske vold uanset hvad skal tilpasses den nye vej.
Lang vej endnu
Selvom der allerede er afsat 65 mio. kroner til at gennemføre projektet, kræver det tålmodighed.
Den endelige beslutning om udformningen af Refshalevej — baseret på den nye rapport — ventes at falde mod slutningen af året. Og derudover skal en parlamentarisk proces på Christiansborg altså i land, før gravemaskinerne kan få tilladelse til at tage første stik.
Under selve anlægsfasen må naboer og trafikanter forvente gener i form af vibrationer, støj og midlertidige lyssignaler, der vil regulere trafikken på den smalle passage.
Hvis alt flasker sig, kan københavnerne trille ud på den nye asfalt i maj 2033.
Til den tid vil området være flankeret af ny byudvikling på Refshaleøen og Kløvermarken, en ny metrolinje til Nordamager og formentlig en ny cykelbro over havnen.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer
Hvilket problem er det, der skal løses? Prøv at slå en streg fra Vindmøllevej 1 til nordøstspidsen af Refshaleøen: det er retningen mod det centrale Lynetteholm og nedkørslen til ringvejen. Og vi taler altså om 60.000 beboere og 40.000 arbejdspladser. Og en forbindelse fra Nordsjælland til lufthavnen (Østlig Ringvej), som måske aldrig kommer længere end hertil. Det kræver simpelthen en ny vej. (Det er også metroens retning, i den trafikkorridor øst om Margretheholm, der oprindeligt blev afsat til en bilvej.)
Det er ikke bare en lille udvidelse af den eksisterende lokale trafik til den sjove side af Refshaleøen, ind mod havnen - det er en helt anden snak.
Skal det så være i en tunnel? Nej, fordi vejen skal have en lokal funktion som "fordelingsgade", dvs. med et antal vejkryds. Jeg har foreslået metro i tunnel og bilvej ovenpå - men det er jo en omfattende planlægningsopgave. Som burde have været sat i gang for en del år siden, i stedet for den kortsigtede lappeløsning, der er på vej.Hist, hvor vejen slår en bugt:
Hvis man ønsker at forstå det historiske perspektiv, vil jeg klart anbefale at tage en tur op på spidsen af Quinti Lynette (gå ind mellem de to gule huse). Her kan man så stå og forestille sig, at anlægget så sent som i 1954 (hvor hele Danmark blev fotograferet fra luften) lå ude i Øresund. Refshalevej, og fx den lange lige vold lidt længere nordpå, var Øresundskyst. Minebådene havde en udsejling mod havnen omtrent der, hvor vejen går nu.
Og hvorfor slår vejen den bugt? Fordi den respekterer den yderste ende af Lynetten, den lille vold, der beskyttede Minebådsgraven. I dag helt usynlig, fordi den er så tilgroet.
Og hvorfor er det hele så forsømt? Fordi bilvejen allerede i dag definerer forståelsen af området.Hvis man ser på kortene ser man at der allerede et sammenhængende stiforløb øst for Refshalevej, som cyklister og fodgængere kan benytte.
Der er endvidere også et seperat forløb ad Krudtløbsvej til Refshalevej lige før La Banchina, hvor der kan laves en åbning i plankeværket.
Dvs. at det ikke er nødvendigt at lave en 18,5 m. bred vej for at at tilføje cykelsti og fortov i begge sider af den nuværende vej som så kan bruges som en "kun biler-vej".
Langt billgere, nondestruktiv og sikrere løsning da cyklister og fodgængere bliver helt separeret fra (last)biler.Jeg har foreslået noget lignende i et høringssvar: at man på kort sigt (de næste ti år?) leder cyklister og fodgængere øst om Quinti Lynette, mere eller mindre på de nuværende stier, og helt undgår det planlagte hærværk mod både naturen og historien. Nemt og billigt. Når man så har en fremtidssikret løsning til biltrafikken, kan man give den gamle vej tilbage til cyklister og fodgængere. Og siv og svaner.
Christianshavns Lokaludvalg har foreslået en anden variant af den samme ide.
Samtidig får man mulighed for at iscenesætte det historiske anlæg, som jo faktisk var spidsen af København ud mod Øresund, på en måde så kinesiske turister vil kunne forstå det, på vej til Kastellet og den lille havfrue. Anlægget her (Lynetten og bastionerne bagved) er jo Christianshavns svar på Kastellet!"Den endelige beslutning om udformningen af Refshalevej — baseret på den nye rapport — ventes at falde mod slutningen af året."
Beslutningen er formentlig truffet for flere år siden. Kortsigtet: den handler kun om, hvordan man på kort sigt kan muliggøre den voksende biltrafik til udvikling af Refshaleøen. (Det fremgår faktisk af baggrundspapirerne, at man nok bliver nødt til at bygge flere veje, når Lynetteholm kommer i gang!) Planen om Lynetteholm er otte år gammel - men der foreligger endnu ikke en samlet plan for trafikken!! Det er så kortsigtet, at det gør ondt at se på. Men embedsmændene i forvaltningen holder sig til den begrænsede opgave, de har fået. Ingen har bedt dem om at fremtidssikre helheden.
Faste læsere husker sikkert, at jeg har peget på muligheden for at gøre den gamle vej til en smuk cykelvej, stor nok til hele Østhavnen. Og flytte biltrafikken ud på en ordentlig ny vej i udviklingsområdet mod øst, i retning mod den nye ringvej, sammen med metroen. Win-win. Men Transportministeriet læner sig tungt ind over den her meget lokale planlægning (derfor Sund&Bælt). Og der står ikke noget om fæstningsanlæggets historiske værdi, eller cykeltrafikkens oplevelseskvalitet, i deres regneark. Det kræver lokalpolitikere, der kan lægge arm med regeringen. Og det er nok for sent.
"Fredning"? "Københavns Kommune ønsker at respektere kulturarven, og de grønne og blå værdier og de lokale kulturmiljøers særegenhed"? "Vurdering af miljøkonsekvenser"? "Høring af borgere og interessenter"? Jeg ville så gerne tro, at de ord faktisk holder hvad de lover. Vi får se.Høring af borgere og interessenter er desværre nok en proforma proces, som de jo er forpligtet til. Kommer ikke til at gøre en forskel. Beslutningen er truffet.