Historisk vold må vige for Refshalevej

Nu er kommunen klar til at sende en omfattende miljørapport for projektet i otte ugers høring.

Udvidelsen skal løse det trafikale kaos på den eneste offentlige vej til Refshaleøen, som de kommende år sammen med naboerne Kløvermarken og Lynetteholm står overfor massiv byudvikling.

Men vejudvidelsen står over for et klassisk dilemma: Skal moderne bekvemmelighed og sikkerhed prioriteres over byens kulturarv?

Plads til busser og barnevogne

Planen dækker den 600 meter lange strækning fra Forlandet — hvor man finder 'Vandflyverhangaren' — og ud til Refshaleøens parkeringsarealer og busstop.

Hvor forbindelsen i dag er en smal, snoet stribe ned til 6 meters bredde med dårligt udsyn og ringe sikkerhed for især cyklister, lægges der op til en markant udvidelse til i alt 18,5 meters bredde.

Det giver — ud over til biler — plads til brede cykelstier og fortove i begge sider samt forskudte buslommer, så de gule busser ikke længere blokerer for den øvrige trafik.

Kørebanen til biler beholder sine nuværende to spor, hvor nye hastighedsdæmpende bump skal sikre, at farten holdes nede.

Men hvordan skal man få plads til en 18,5 meter bred vej på en strækning der er klemt inde mellem Minebådsgraven — en del af Københavns gamle voldgrav — og Københavns gamle voldanlæg, inklusive en ældre beyggelse på Quintus Bastion?

Det spørgsmål hang i luften, da vi sidst besøgte sagen sidste år.

Men det er nu blevet besvaret i miljørapporten, der er på vej ud til offentligheden.

Da pladsen på land er så knap, må ingeniørerne — ikke overraskende — kigge mod vandet i Minebådsgraven for at få kabalen til at gå op.

I den sydlige ende af strækningen er planen derfor at inddrage noget af vandet i graven ved at fylde den op med jord, så der bliver plads til at anlægge den opdaterede vej ud i den.

En gammel teglstensmur, der var en del af voldanlægget, og som i dag står vinkelret på Refshalevej, må også lade livet for at skabe plads.

En historisk forhindring

Selvom inddragelse af noget af Minebådsgraven vil give plads mod vest, er der endnu en historisk barriere mod øst.

Her lægger planen op til at fjerne en bid af den fredede Christianshavns Vold — simpelthen fordi der ikke er plads til andet.

At fjerne dele af det gamle fæstningsanlæg strider dog mod museumsloven, og derfor kræver det en særlov i Folketinget at få lov til at røre ved fortidsminderne.

Rapporten og Københavns Kommune præsenterer derfor også et par alternative løsninger, hvor man enten bygger en ny "kopi-vold" lidt længere væk fra vejen eller lader vejen splitte op i to spor på hver side af volden.

På trods af forsøget på at begrænse skaderne vurderer Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, at en 'væsentlig påvirkning' af kulturarv og landskab er uundgåelig, da den historiske vold uanset hvad skal tilpasses den nye vej.

Lang vej endnu

Selvom der allerede er afsat 65 mio. kroner til at gennemføre projektet, kræver det tålmodighed.

Den endelige beslutning om udformningen af Refshalevej — baseret på den nye rapport — ventes at falde mod slutningen af året. Og derudover skal en parlamentarisk proces på Christiansborg altså i land, før gravemaskinerne kan få tilladelse til at tage første stik.

Under selve anlægsfasen må naboer og trafikanter forvente gener i form af vibrationer, støj og midlertidige lyssignaler, der vil regulere trafikken på den smalle passage.

Hvis alt flasker sig, kan københavnerne trille ud på den nye asfalt i maj 2033.

Til den tid vil området være flankeret af ny byudvikling på Refshaleøen og Kløvermarken, en ny metrolinje til Nordamager og formentlig en ny cykelbro over havnen.