pixel

Skjult Nummer

  • CPH Stage
  • premiere 1. juni 2017
  • 4.02

Fakta

INTERAKTIVT TEATER

CPH Stage 2019: 26.-29.maj

Cantabile 2 i samspil med Teatergrad

Denne anmeldelse er fra CPH Stage 2017

Den rejse, som livet er – kropsligt som sjæleligt – består ikke kun af steder, man ser og oplever, men i højeste grad af mennesker man møder og lærer at kende. For kortere eller længere tid er man deres verden, og omvendt. 

Det er kernen for Cantabile 2s nyeste human specific-forestilling, der blev skabt omkring specifikke steder, rum og mennesker i Vordingborg i efteråret, og nu er genskabt til København/Frederiksberg. Det ukendte og det skjulte er igen midterakse, og som altid er den indledende information tilsløret og forventningerne skruet op, for man ved, man kan forvente overraskelser, udfordringer og oplevelser for både krop og sind. 

Mødestedet er Skolen på Duevej og første seance foregår i gymnastiksalen med meditativ musik og en salig kvinde, der guider os igennem vores første møde med en fremmed. Der er fælles tryghed, men vi sidder i par og svarer skiftevis på temmeligt nærgående spørgsmål, fra et lille hæfte. Det virker lidt højtideligt og skrifteagtigt, men de engagerede svar giver en god base for de grupper vi efterfølgende deles i.

Under den pink paraply er vi tre blondiner et forrygende fint match til den toppudsede, cremefarvede Mercedes – selvom den måske er lidt bryllupsagtig – men vi får i stedet fornøjelsen af en ung chauffør i en ældre taxaudgave, hvis odeur sikkert har mange historier gemt. 

Men vi skal ud og skabe vores egne rejser, og snart er vi i Landbohøjskolens Have omgivet af ”air, water, sun, earth,” som kvinden i blomsterkjolen stille og sansende fører os rundt i. Højdepunktet er dog endnu en tur i skrifteriget på ”confession bench”, hvor temaet er ret udfordrende og vedkommende.

Det interessante er at her ikke foregår egentlig dialog. Når man fortæller, skal de andre ikke kommentere, som det er typisk i hverdagen, hvor man forventer bekræftelse, råd, trøst, modspil og andet af den/dem, man betror sig til. Så her bliver man særdeles opmærksom på hvad og hvordan man fortæller, når man ved at der ikke bliver kommenteret, bare lyttet. 

For Nullo Facchini, instruktør og kunstnerisk leder på Cantabile 2, er det netop en pointe i vores overvældende selvcentrerede og SoMe-poppende samfund. Derfor tenderer hans human specific-teater ikke kun mod det enkelte individ men det personlige samspil med andre for individets helhed. Så øvelsen er ikke kun at bruge sig selv, udtrykke sig selv – men at gøre det med de andre omkring sig, se dem, lytte til dem, mærke dem.

Der vil altid være grænsebrydende elementer i disse forestillinger, der kan ruske comfortzonen. Men man bestemmer naturligvis selv hvor meget man vil udforske og udfordre sig selv – og om det skal være seriøst eller mere legende. Vores grænser er forskellige, og performerne – der også selv deler ud af deres liv – er mestendels meget opmærksomme og blide i deres opfordringer. 

Vores turrubrik er begær, det kan vi alle relatere til. Den centrale session foregår på en helt fantastisk tagterrasse med et ottekantet glashus, hvor vi gransker begæret for eksempelvis popularitet, familie, inspiration, skønhed, uafhængighed, hævn, nydelse. Det slutter lidt uafklaret, men til gengæld har vi fået åbnet sjælen for den sidste sansetur i Frederiksberg Have. At kvinden her er fanget på begærets ø, viser hun mest ved at røre, lege og danse, og der er ikke så meget dybere mening her. Bare følelser og glæde, som tydeligt spreder sig til havens andre nysgerrige gæster.

De lidt over tre timer farer som vanligt afsted, og selvom man er fyldt op af et mylder af tanker, følelser og associationer, så er man lidt vemodig over at det allerede er slut. Nu var man lige så godt i gang og tunet ind på flere møder. Så det kan i dén grad anbefales at tage flere ture – der er otte forskellige rejser af hver tre locations – jeg er i hvert fald klar på flere udfordringer. Andre deltagere fortalte for eksempel rørende om kærlighedsrum i Gærtårnet på Carlsberg, gravtekster på Vestre Kirkegård, og forfald i Fiskerihavnen.

Selvom denne tur for mig er den mest simple og mindst udfordrende human specific-forestilling, er dette mennesketeater stadig yderst fænomenalt og nyt for de fleste, så jeg kan kun opfordre til at komme afsted og nyde de unikke oplevelser og dejlige mennesker. For det, der er lidt middelmådigt for mig, er måske stort for dig! 

’Skjult Nummer’ er en rejse for livet. En udforskning af at leve, en udfordring i at mærke livet, og en opfordring til at få det bedste ud af livets skjulte glæder. Du er selv med til at skabe din rejse, dit liv.

Mest læste

seneste
scene

Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
Dansedybet
3

Sort/Hvid
tick, tick... Boom
5.04

Malmö Stadsteater
Matador
4.02

Falkonersalen

seneste
film

Past Lives
4.02

Celine Song
Jeg er morderen!
5.04

François Ozon
Håndtering af udøde
4.02

Thea Hvistendahl
Dream Scenario
4.02

Kristoffer Borgli
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling