pixel

The East

  • Zal Batmanglji
  • 5.04

Fakta

THRILLER
Premiere 5. juni kun i Cinemateket

'The East' er en af den slags film, man kan tænke over længe efter man har forladt biografen. For udover at indeholde alle de elementer, som en vellykket thriller nu skal – og 'The East' disker vitterligt op med både spænding og plottwists undervejs, som gør, at man aldrig helt ved, hvor den bevæger sig hen – har den også mange andre kvaliteter.

Først og fremmest skildrer den en verden, hvor tingene langt fra er sort/hvide, og hvor det kan være svært at se hvem der er helte, og hvem der er skurke.

Udgangspunktet er øko-terrorisme. Jane er en ung, FBI-uddannet agent, der netop er blevet ansat hos den private efterretningstjeneste Hiller Brood. Hendes første opgave er at gå undercover og infiltrere den anarkistiske økogruppe The East, som har udført en række (hidtil ikke-voldelige) aktioner mod flere multinationale selskaber. Nu frygter Hiller Brood en eskalering og ikke mindst, at nogle af deres klienter kunne være de næste på listen. Derfor sendes Jane ind for at finde ud af, hvad The East ellers har planer om.

Ved første øjekast er gruppen nogle sære hippier med underlige ritualer og en udpræget mistænksomhed over for udefrakommende. Men da Jane (eller Sarah, som hendes dækidentitet hedder) først er blevet accepteret og inkluderet i fællesskabet nuanceres dette billede. Og Jane både fascineres og tiltrækkes af gruppens leder Benji, hvilket skaber en voldsom indre konflikt i hende, da hun både skal opfylde sine forpligtelser over for sin arbejdsgiver og samtidig i stadig højere grad får sympati for både gruppens medlemmer og deres mål.

Alle hovedrollerne er solidt besat med stærke navne. Især Ellen Page som den ekstremt fokuserede Izzy, hvis meget personlige motiv for at involvere sig i gruppens kamp gradvist afdækkes. Også en fornøjelse at se svenske Alexander Skarsgård som den uomstridte leder af The East.

Men særligt ét navn er værd at bide mærke i: Brit Marling (amerikaner af norsk afstamning). Hun spiller den ambitiøse og samvittighedsplagede Jane/Sarah med sammenbidt overbevisning. Marling har også været med til at skrive manuskriptet sammen med instruktøren Zal Batmanglji. Hvis der er nogen rimelighed til, vil hun snart få sit helt store gennembrud.

Mest læste

seneste
film

Bugonia
4.02

Yorgos Lanthimos
Diamanti
5.04

Ferzan Özpetek
Frankenstein
4.02

Guillermo del Toro
After the Hunt
3

Luca Guadagnino
En snegls erindringer
6

Adam Elliot
One Battle After Another
5.04

Paul Thomas Anderson

seneste
scene

Puls
5.04

Glassalen
Simon Talbot-Ekstra Extra
4.02

Royal Arena
Chess - The Musical
5.04

Det Ny Teater
Taxi Drivers
4.02

Sort/Hvid
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling