pixel

Thomas Warberg: Perfektion, overskud & andre lorteord

  • Bremen
  • premiere 26. september 2019
  • 4.02

Thomas Warberg: Perfektion, overskud & andre lorteord

Fakta

COMEDY SHOW

26. – 27. september 2019

Bremen, samt turne til 12.december 2019

”11 fyre…. der ikke lyver mig lige op i ansigtet!” Thomas Warberg er flyvende, og pointen her er overraskende kæk! Han har sagt at det ikke bliver et hysterisk show, hvor de første rækker skal være nervøse for at blive peget ud, men man skal ikke føle sig sikker. Her bliver grinet hysterisk af flere omgange, og publikum er særdeles meget på!

Jeg elsker når folk overrasker mig – og det gør Thomas Warberg! For han tør alligevel mere end jeg havde forventet. Fra den perfekte joke, der bliver total nedtur på nationalt tv med 1,4 millioner seere – det er kongekrone-sjovt – til den vilde tirade om at erhverve sig billetter til FCK/Brøndby-kamp, hvor folk impulsivt vil indgå i et anarkistisk oprør. Modige motiver og endnu sejere pointer!

Vi er ude i et, eller rettere flere opgør med det perfekte liv, og der er bestemt mange lorteord og -ting, der prompte og helt uforvarende sætter den 34-årige komiker til vægs. Det nye hus der skal indrettes, med gæsteværelse. Parforholdet der har holdt i fem år, trods ligeså mange års seksuel bølgedal. Den sønderjyske familie, der måske har sigøjnerblod. Den 40 kg lettere krop, han ville ønske han kunne vise frem som en håndværkers pumpede overkrop.

En del af Warbergs vellykkede komik er det særlige (skuespil)talent for mimik og kropssprog, som kan virke overgearet og højrystet. Men det fungerer, både det fjollede, det grimme og det barnlige. Som det totale gummifjæs: Når han ryster mund og underkæbe i umulighed over at skulle være vicevært i eget hus; eller når han kramper ansigtet sammen over mad/snack/slik-overspisning og illuderer timelang venten på den første bøvs, der gør at han lige kan presse lidt mere indenbords. 

Eller når hele kroppen giver os nogle ret grinagtige billeder på forskellighederne hos kønnene: Om hvad vi tænder på seksuelt og hvad vi bringer frem i hinanden – ikke mindst hvordan og hvornår. Her er alkohol et tema Thomas tager seriøst, for hans liv og karriere har åbnet sig meget efter han for otte år siden droppede den massive alkoholrus, der fulgte med de første år i comedy-slænget. Bedst er sex-med-fuld-kæreste-historien, men han forstår også at lave en spøjs overbygning på sin egen ungdoms-kærestesorg-brandert.

Entusiasmen og frimodigheden løber indimellem lidt af med ham, og nogle mor/mormor/søster-jokes synker ned i den sønderjyske muld, hvor der sikkert ligger mere skør comedy-stof begravet. Det virker ofte som om han har enormt meget at fortælle, og nogle historier virker rodede, forhastede eller ugennemtænkte. Og når nu publikum er så meget med, kunne de sagtens inddrages mere. Og efterhånden som turneen når gennem resten af landet, bliver der flere end 11 fyre, der ikke lyver!

Dette er kun hans tredje soloshow, og det har været en udsøgt fornøjelse at blive inviteret indenfor i Warbergs opfordring til et mere uperfekt liv. Skru charmen på og vær modig – som han gør i den sidste kropslige pointe. Til det største, bragende bifald. 

Mest læste

seneste
scene

Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
Dansedybet
3

Sort/Hvid
tick, tick... Boom
5.04

Malmö Stadsteater
Matador
4.02

Falkonersalen
Lægen
5.04

Folketeatret
4.02

Republique

seneste
film

Jeg er morderen!
5.04

François Ozon
Håndtering af udøde
4.02

Thea Hvistendahl
Dream Scenario
4.02

Kristoffer Borgli
The Night of the 12th
5.04

Dominik Moll
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling