White House Down

'White House Down' er præcis, hvad den ligner: Hvidt sukker, tossekasse-opium, popcornsbrag. Kort sagt: En underholdende actionfilm.

Vores allesammens flødebolle Channing Tatum spiller den fraskilte krigsveteran John Cale, som efter at være blevet dumpet til en jobsamtale hos Secret Service i Det Hvide Hus, vælger at tage en guidet tur i huset med sin datter.

Det skulle de aldrig have gjort. For i selvsamme øjeblik er en rablende sikkerhedschef (James Woods) og en bande sure eks-kommandosoldater ved at sprænge det meste af Washington D.C. og Det Hvide Hus i luften for at få fat i præsidenten (Jamie Foxx). Og så går det ellers over stok og sten for Cale at få reddet præsidenten, sin datter og verdensfreden.

Med en aldersgrænse på 11 år sigter 'White House Down' efter den laveste fællesnævner, og bare rolig: Alle actionklichéerne er der. Men det gør den ikke til en decideret dårlig film. Med godt koordinerede stunts og dygtige skuespillere får instruktøren Roland Emmerich stablet en god gammeldaws actionfilm på benene. Han har tidligere stået bag film som 'Independence Day', så her er en mand, der har prøvet at sprænge Det Hvide Hus i luften før.

'White House Down' minder meget om dens (næsten) identiske tvilling 'Olympus Has Fallen' fra foråret. Forskellene er små, men de er der. En af dem er, at dette budget er over dobbelt så stort, og det kan ses. Ikke så meget på kvaliteten, men på mængden af eksplosioner, brændende bygninger og CGI-grandiositet. Det tog små 400 håndværkere at bygge en kopi af den ikoniske bygning og interiøret, som Tatum og co. i voldsom fart får flået fra hinanden.

På trods af skurkenes svage hævnmotiver, usjove jokes, for mange special effects og en unødvendigt lang spilletid på 2 timer og 11 minutter, så vil den her film gå rent hjem hos drengerøve med tømmermænd og unge teenagere.