Officer og spion

Når Roman Polanski på ny ransager en sag som Dreyfus-affæren er byrden voldsom, men virkelighedstro for vor tid. For i hvilken anden fransk film ses så radikal ophævelse af antisemitisme, der er så fremherskende i Frankrig?

Gennem 12 år (1894-1906) splittede Dreyfus-affæren Frankrig. Denne uhyrlige skandale – sandsynligvis den største i slutningen af det 19. århundrede – er et miks af justitsmord, forkastelse af retfærdighed og antisemitisme.

Historien fortælles af oberst Georges Picquart (Jean Dujardin), den glemte helt, der som leder af efterretningstjenesten opdager at beviserne mod kaptajn Alfred Dreyfus (Louis Garrel) er fabrikerede. Selv med risiko for karriere og liv stopper han ikke sin efterforskning i at identificere de rigtige forbrydere, og muligheden for at rehabilitere Dreyfus.

Polanski instruerer med sans for den ubestridelige absurditet og en urmagers præcision – den parodiske retssag, den stupide korporatisme og den antisemitisme, der førte til forfølgelsen af en uskyldig mand. Det fremstår stadig som et symbol på den uretfærdighed, politiske autoriteter evner i statens navn og ræsonnement.

’Officer og spion’ fatter sadistisk nydelse i at stramme plottet, og præcisere alt det vi hader deri. Ikke bare Frankrigs transcendente statsracisme, men også dets mandeverden af halv-kapabel dominans. Her vækkes forståelsen for det politiske og sociale klima i perioden, samt hvordan dette kolossale justitsmord blev udtænkt, autoriseret og udført!

Dreyfus-affæren er en fascinerende sag, fordi den formår at samle og afsløre en masse af tidens problemer. Et Europa på randen af detonering. En stat ofte svækket af internationale kriser og terroristangreb. Om nationalisme, gejstlighed og antisemitisme. Om hæren, samt retfærdighed versus uretfærdighed. Men mest af alt om det fundamentale vendepunkt i Frankrigs historie, hvor et samfund vælger at redde en uskyldig person på bekostning af fundamentale statsinteresser.

Filmen tager sig tid, bygges op gradvist og detaljeret, med fokus på Picquart, en ærlig mand hvis jagt på sandheden var modig og modsat hærens interesser. Plus et nærmest dokumentarisk blik på den franske efterretningstjeneste, med undertoner af fejl og uerfarenhed.

Med Dreyfus-sagen synes det måske forudsigeligt at Polanski ville drage fordel af og paralleller til sine egne konflikter med loven og dem, der fortsat har fordømt ham. Men ’Officer og spion’ kan lykkeligt dispensere derfra og ses som det den er: En stor historisk film, respektfuld overfor fakta, lærerig og spændende i sine aspekter af en kompromisløs thriller.