pixel

Lav flere små Lynetteholme i stedet

Ved at lave flere holme der følger havets dybde får vi en bedre bydel med bedre kontakt til havet — med færre ulemper for resten af byen. Dét mener arkitekt Rune Veile.

Lynetteholmen alternativ mindre holme lavt vand

Da jeg op til kommunalvalget i november tog en kandidattest, lød et af spørgsmålene: ”Er du for eller imod Lynetteholmen?”

Spørgsmålet var umuligt for mig at svare på. ”Ja — men kun under de rigtige forudsætninger!”

Dét var ikke en svarmulighed man kunne vælge, og man var tvunget til at stille sig på en af to fløje — for eller imod!

Desværre er debatten, som det ofte er i større udviklingsprojekter, gået hen og blevet lidt af en skyttegravskrig med mudderkast mellem modstandere og tilhængere. Jeg vil derfor forsøge at stille mig mellem de to skyttegrave og hjælpe til med at finde en retning, der tilgodeser begge fløje.

Det er klart at det her er en kompleks sag. Meget mere kompleks end den enkelte borger kan gennemskue.

Der opstår derfor en masse misforståelser, utydeligheder og kommunikationsfejl. Alt dette er benzin på konfliktens bål.

Det er klart at vi skal kunne være uenige. Og vi skal kunne debattere, hvad der er det rigtige og det forkerte for byen.

Men det virker desværre også af og til som om, vi ikke lytter til hinanden.

Gør det rigtige for byen

Idéen med at klimasikre København og samtidig binde byen sammen — det hele betalt med jordopfyld og salg af byggegrunde — er grundlæggende god. Men vi må ikke blive grådige.

Tanken om at vi kan bygge et hul af uendelige dimensioner, der kan modtage jord i de næste 50 år — jord som omveksles til penge — er en fristelse, der er utrolig svær at modstå.

Men en udvikling af den dimension er ikke problemfri, og vi må tænke os nøje om og finde den rigtige balance. Udviklingen skal altid først og fremmest være for byens bedste og for de mennesker, der bor der. Det økonomiske aspekt må altid være sekundært.

Siden lanceringen af Lynetteholmen i 2018 er den vokset 50% i udstrækning men 70% i volumen.

Dette skyldes de enorme havdybder, der bygges på. Faktisk bygges der så langt ud, at hele den naturlige sejlrende — Kongedybet — fyldes op.

Kongedybet er et undersøisk istidslandskab på op til 13 meters dybde, som tidligere har været den naturlige afgrænsning for alle opfyld omkring København.

Denne gang bygges der en kompleks og tung konstruktion på havbunden for at kunne holde på jorden. Der er nemlig en stærk naturlig strøm derude, og en almindelig spunsvæg, som normalt anvendes ved opfyld, kan ikke holde på jorden.

Spørgsmålet er om denne enormt komplekse og vidt udstrakte konstruktion er nødvendig. Er det nødvendigt for at klimasikre København? Er det nødvendigt for at få infrastrukturen til at hænge sammen? Eller er det nødvendigt for at skaffe boliger nok?

Svaret er desværre nej på alle spørgsmål.

Her er det udelukkende et spørgsmål om at skaffe så meget kapacitet til jorddeponi, at pengemaskinen kan køre upåklageligt de næste 50 år.

Hvis det primære formål er at klimasikre byen, kan vi nøjes med meget mindre anlæg. Kampen om jorden er en ny, potentiel konflikt mellem hovedstad og forstad.

Veiles alternativ Lynetteholm
Lynetteholmen som planlagt

Fragt af jord er unødig

Et andet nyt ø-projekt, der er på vej i Hvidovre Kommune — Holmene — bliver et nyt stort erhvervsområde til bl.a. fremtidens green tech virksomheder.

At fragte al jorden gennem København for at anlægge Lynetteholmen er ikke en bæredygtig løsning.

Her placeres desuden et nyt energiproducerende rensningsanlæg til erstatning for rensningsanlægget Lynetten.

Dette er en forudsætning for etablering af Lynetteholmen. Her har man også brug for jorden.

Derudover vil jorden kunne anvendes i andre kystsikringsprojekter omkring hovedstaden, hvor der også vil være behov for at sikre mod oversvømmelser, ligesom jorden også kan bruges til rekreative landskaber på land.

Vi må se hovedstadsområdet som meget mere end København og tilgodese behov for infrastruktur, boliger og klimasikring i en meget større sammenhæng. Det er den eneste måde vi kan skabe en bæredygtig hovedstad på.

At fragte al jorden gennem København for at anlægge Lynetteholmen er ikke en bæredygtig løsning. Vi må i højere grad se på lokale løsninger og indtænke langt flere jorddepoter rundt omkring for at undgå unødig transport og unødigt opfyld af det naturlige havlandskab.

Et ø-hav i stedet for en ø

Den rigtige løsning for Lynetteholm er en holm, der anlægges der hvor det giver mening i forhold til kystsikring, havdybder og forbindelser på langs af havnen — f.eks. cykler og metro.

Hvis vi kortlægger og analyserer havet mellem Refshaleøen og Nordhavn ud fra parametre om minimalt opfyld, en optimal kystsikring og en generel bæredygtig tilgang, vil Lynetteholmen unægtelig komme til at se helt anderledes ud.

Hvis vi fortsat lader Kongedybet flyde naturligt langs havnefronten — og i stedet tænker i mulige senere udbygninger på de mindre dybe områder længere ude i Øresund — vil vi få en ø, eller måske et ø-hav, baseret på havets præmisser, med mulighed for at placere en ny bydel med langt bedre kontakt til havet end den planlagte udstrækning af Lynetteholmen.

Ingen kan spå om fremtiden. Måske går byggeriet i stå i årtier i København — det er set før. Måske bliver der behov for andre typer byområder og andre forbindelser i 2070 end det, vi tegner i dag.

Vi må derfor tænke fleksibelt og anlægge projektet med en fleksibelt, der sikrer, at vi kan afslutte delprojekter og desuden ændre udstrækningen baseret på det reelle behov.

Det kræver dog en gentænkning af den måde vi anlægger Lynetteholmen på. Hvis vi netop tænker i flere mindre øer, vil vi kunne afslutte og færdiggøre afgrænsede dele.

Og hvis vi på et tidspunkt finder andre anvendelser for overskudsjord, vil vi ikke stå med et ufærdigt projekt.

Her i skrivende stund er anlægsarbejdet af Lynetteholmen allerede igangsat. Det betyder dog ikke, at det er for sent at ændre på udstrækningen. I første omgang er det en mindre fase 1, der anlægges, men allerede senere på året igangsættes anlægget af den resterende del.

Det er derfor vigtigt at det er nu vi tænker os om, og at modstandere og tilhængere mødes og får landet projektet på den måde, der er bedst for både byen, borgerne og klimaet!

Mest læste

kommentarer

idakatrineh
Indlæg fra Rune Veile lyder virkelig fornuftigt, man bliver så glad, når man støder på folk, der tænker sig om, både natur- og bymiljømæssigt, er beskedent ift at ville bestemme over byudviklingen langt ud i fremtiden, og optegner et billede af et miljø med mindre øer, der faktisk lyder tiltrækkende og spændende, samtidig med at der ikke skal smides dårlig jord rundt omkring til gene for byer som Køge m.m.. Håber virkelig man vil lytte til en mand som ham.

relaterede
artikler

seneste
opinion

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling