Er det for sent at ændre eller opgive Lynetteholm?

Klimakrise, boligkrise og trafikkrise.

Modstanderne mener, den i sig selv skaber flere problemer, end den løser.

Det er selvfølgelig Lynetteholm, der er tale om.

I årevis har den været under heftig beskydning fra alt fra miljøaktivister og eksperter til borgmestre, svenske politikere og borgergrupper.

Alligevel er den kunstige halvø — der skal huse 50.000 beboere og 30.000 arbejdspladser, når den står færdig i 2070 — i fuld gang med at tage form.

Og det er nu blevet endnu sværere at se, at der nogensinde vil blive ændret på dét.

Hvorfor ikke bare et dige?

Trods det fremskredne arbejde tror nogle af kritikerne fortsat på, at planerne for Lynetteholm kan laves om — og kæmper for sagen.

En gruppe fagfolk med tegnestuen Vandkunsten i spidsen har slået sig sammen og udarbejdet en alternativ vision, hvor København i stedet udvides mod forstæderne.

I den nylige valgkamp slog både Enhedslisten og Alternativet igen på tromme for at sætte byggeriet af Lynetteholm på pause.

Og senest har tre politikere fra netop Alternativet argumenteret for, at man stadig kan nå at flytte den stensætning, der udgør Lynetteholmens omkreds — og dermed skabe et meget mindre dige i stedet for en hel halvø.

Dét fik medlem af Teknik- og Miljøudvalget Marcus Vesterager (A) til at spørge embedsværket på rådhuset, hvad en sådan ændring vil koste.

Det korte svar? Rigtig meget.

Enorme mængder materialer skal flyttes

Det lidt længere svar er, at det vil koste mange milliarder kroner — af flere årsager.

Lynetteholmens omkreds, den såkaldte 'perimeter', er allerede næsten færdiganlagt.

Ifølge det kommunale udviklingsseslakb By & Havn er 80% af det materiale, der skal bruges, allerede lagt i perimeteren, som forventes at være færdig allerede næste år.

Samlet set drejer det sig om 4,5 millioner kubikmeter sand samt godt 1 million kubikmeter stenmaterialer, der ville skulle enten flyttes eller fjernes, hvis man vil ændre Lynetteholms form. Noget af en opgave.

Dertil kommer 1,3 mio. tons jord og cirka den samme mængde havbundssediment — materiale fra opgravet havbund — som er allerede er modtaget og brugt på at opfylde en del af Lynetteholm inde bag perimeteren.

Hvor skal jorden hen?

Hvis man nu vil flytte rundt på Lynetteholm, vil opgravningen af de store mængder sand, jord og sten også udlede CO2 og andre stoffer til ugunst for miljøet.

Det oplyser By & Havn også til Københavns Kommune.

Og detil kommer de rent administrative hovedbrud.

Da Folketinget med anlægsloven for Lynetteholm i 2021 godkendte en halvø — og ikke et dige — vil ændringen også kræve nye miljøundersøgelser og nye høringer.

Endelig skal Lynetteholm efter planen fyldes op med enorme mængder jord, som modtages fra andre byggeprojekter. Og ifølge Københavns Kommune kan al den jord ikke håndteres af nogen af de eksisterende anlæg i Danmark.

Så med mindre man f.eks. vil bygge et kunstigt bjerg et sted i Københavns omegn, kan det blive svært at komme af med al den jord. 

By & Havn har ikke beregnet, præcis hvad det vil koste at flytte Lynetteholms perimeter men pointerer, at budgettet for anlægget af perimeteren er på ca. 4,4 milliarder kroner.

Og derfor forventer man, at en flytning vil koste "et milliardbeløb".

Fra kinderæg til virkelighed

Da idéen til Lynetteholm blev præsenteret i 2018, kaldte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen den for et 'kinderæg'.

Med en ny halvø kunne man på én og samme tid sikre København mod fremtidens stadigt kraftigere skybrud og oversvømmelser, skaffe flere boliger og lette biltrængslen mellem centrum og Amager som led i en plan om nye tunnelbyggerier til biler.

I årene efter fulgte massiv kritik af projektet — ikke mindst på grund af bekymring for havmiljøet i Øresund.

Trods protesterne vedtog et stort flertal i Folketinget i 2021 en ny anlægslov for Lynetteholm. Og i december samme år begyndte arbejdet med at anlægge dens perimeter.

I marts i år indgik regeringen og Københavns Kommune så en ny aftale om udviklingen på Lynetteholm — blandt andet om finansieringen af 1. del af den nye metrolinje M5 og den biltunnel under vandet, der skal koble Lynetteholm på Nordhavn og senere forlænges til lufthavnen.

Ifølge planen skal begge projekter være afsluttet i 2045.