Inception

Drømmer vi, eller er vi vågne? Det eksistentielle grundspørgsmål sættes uhyre underholdende på spidsen i selskab med Leonardo DiCaprio og hans hold af next level industrispioner, der i alliance med Ole Lukøje manipulerer de dybeste hemmeligheder ud direkte fra underbevidstheden.

’Inception’ kræver fuld koncentration i 2½ time med sin komplekse og regelbestemte handling, der udspiller sig på adskillige actionfyldte niveauer af gangen – som ’The Matrix’ med et par virkelighedslag ekstra. Til gengæld skuffes hverken øjne eller hjerne af de spektakulære sekvenser og pirrende paradokser, som drømmetydningen baner vejen for.

Stimulering af hjertet kniber det måske mere med, og blandt andet derfor er ’Inception’, trods hypen, ikke lige så overrumplende et mesterværk som ’Memento’, der stadig ligner den labyrint-glade Batman-instruktør Christopher Nolans hovednummer.

Det er denne gang mere tilfredsstillende at følge hans penselstrøg, end at betragte det færdige værk - men efter en sommer med lutter halvbagt mangel på inspiration i biografmørket, er elegante ’Inception’ stadig i særklasse blockbuster-sæsonens mest seværdige skilderi.