Jane Austen ødelagde mit liv
ROMANTISK KOMEDIE
Originaltitel: Jane Austen a gâché ma vie
Premiere 17. juli 2025
Mener du også - ligesom hovedpersonen i ’Jane Austen ødelagde mit liv’ - at du lever i det forkerte århundrede, og drømmer dig ofte væk i Jane Austens romantiske fortællinger, så er franske Laura Pianis film perfekt til dig.
Filmen er fyldt med underspillede øjeblikke, kluntede momenter og lyriske replikker i et univers med gyldne farver og klaverspil. På mange måder inspireret af Austens univers og diverse filmatiseringer af hendes værker med fine, lange sekvenser af naturen, stjålne blikke og varme øjeblikke foran pejsen - samt vilde totter, der har løsrevet sig i en opsat frisure og falder ned over nakkeskindet.
Hovedpersonen Agathe (Camille Rutherford) har siden sine forældres død i en bilulykke trådt vande i livet. Både hendes gode ven og søster er kærligt efter hende og mener, at hun befinder sig lidt i stilstand. Hun arbejder i en boghandel og drømmer sig ofte væk i Jane Austens værker og skriver selv romantiske fortællinger, men tør ikke udleve hverken forfatterdrømmen eller sine egne fantasier.
Hendes kollega Félix (Pablo Pauly) – og ikke mindst bedste ven – læser så et udkast af et af Agathes værker, som han sender til et refugium af selve Jane Austens efterkommere. Så Agathe bliver inviteret og må tage det første skridt mod at realisere sine drømme. Her møder hun Jane Austens tip-tip-tip-tip-nevø (Charlie Anson) - og som set i mange andre filmatiseringer af Austens univers danser de til et bal i slowmotion med en ubrydelig øjenkontakt.
Den kluntede, men charmerende Agathe har dog den udfordring, at hun er god til at starte på fortællinger, men kan aldrig skrive dem færdige. Hendes skriveblokade bliver fint en metafor for blokaden i hendes liv, blandt andet hendes ide om at skriveblokaden vil forsvinde i de perfekte rammer i refugiet.
De genkendelige tråde til andre filmatiseringer bliver til tider en smule forudsigelige, men samtidig lulles man ind i et velkendt og varmt univers, hvor datidens fortællinger om kærlighed stadig er relevante – om end de kunne være fortalt på en mere nyskabende måde.
Agathe citerer fint sin far, der engang sagde: “Litteraturen er den eneste kur mod rodede tanker og følelser.” For Agathe ender litteraturen dog mere med at være et tilflugtssted, og den egentlige kur bliver at give slip på fortiden og turde udleve sine fantasier.