S-loft vil ramme 50% af nyt byggeri i København

Hvis S får magten fra januar 2026, så skal det være slut med at bygge over fem etager i København. Nyt byggeri skal ligne det København, vi kender, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil i starten af juni.

Allerede ved den lejlighed var der dog skepsis:

De Konservative erklærede sig helt enige i udspillet, men fra andre sider lød det, at et regulært loft over højden på nybyggeri i København både vil skræmme investorer væk og resultere i færre, nybyggede kvadratmeter — det stik modsatte af, hvad der ifølge alle politiske partier bør ske.

Og siden har et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune gjort klart, at næsten 50% af alle lokalplaner, der er vedtaget de sidste knap 9 år, ville have være påvirket, hvis der havde været et loft over nybyggeri på fem etager.

Af i alt 169 lokalplaner vedtaget siden 1. januar 2017, er der mulighed for at bygge højere end 5 etager i 82 af dem.

Det svarer til 48,5%, men da nogle lokalplaner ikke indeholder nyt byggeri — men f.eks. blot ændrer anvendelsen af et eksisterende byggeri — så ville mere end halvdelen af alt nybyggeri have været ramt af et usynligt loft omkring 20 meter over jorden.

For lokalplaner der er aktive netop nu, ville 52% blive begrænset af et loft over byggeriets højde.

Ét af de mere velkendte ofre ville være ombygningen af Fisketorvet, hvor byggeri på op til 42 meter er på vej. Byggeri på 5 etager er normalt lavere end 20 meter.

Den største overskæring ville dog potentielt ske ved Amager Strand.

Få meter fra Øresund er Amager Strandvejs niende — og foreløbigt sidste — bolighøjhus planlagt. Ingen færdige tegninger er lagt frem endnu, men lokalplanen tillader et nyt byggeri på op til 64 meter med 21 etager. Kun 12 etager er dog planlagt, ifølge Magasinet KBHs oplysninger.

Europa er højere

Men derudover finder man på listen over byggerier, der ville blive påvirket af et loft, en lang række projekter, som blot sniger sig over de 20 meter — og dermed de 5 etager — med en håndfuld meter eller deromkring.

Historisk har man i København opført meget byggeri med en stueetage med 4 etager ovenpå — byggeri der altså som regel holder sig lidt under 20 meter.

Men særligt de seneste tre årtier er meget nyt karrébyggeri vokset opad til i alt 6 eller 7 etager. Det er en ændring i forhold til det historiske København, men det kan øge antallet af nye kvadratmeter med 20-40% i nyt byggeri i forhold til det ældre.

Andre byer i Europa har sat loft over, hvor højt nyt byggeri må være — men ikke så langt nede, som Rosenkrantz-Theil vil sætte det.

I 2023 besluttede Paris, at nyt byggeri i hele byen ikke må være højere end 37 meter. Men ellers benytter Europas byer sig primært alene af begrænsninger i den historiske bykerne.

I Athens hjerte bruger man typisk et loft på 27 meter, mens Rom topper ved 24 meter i centrum.

Prag skærer ved 40 meter i bykernen, som er på UNESCO liste over verdensarv, men tillader højere byggeri andre steder.

I London er den eneste grænse 310 meter — dikteret af luftfartsmyndighederne. Men omkring byggerier som St. Paul's Cathedral og Tower of London finder man i alt 26 såkaldte protected views, hvor der er strammere regler for, hvor højt der kan bygges. 

Det er den 18. november, at man kan trække forhænget til side og sætte sit kryds til kommunalvalget i København og Frederiksberg — og i alle andre kommuner i landet.