Analyse: Hvad betyder valgresultatet for byens udvikling

Men posten — som gik til Sisse Marie Welling fra SF — er faktisk ikke så vigtig for, hvordan byens udvikling vil forme sig de kommende fire år.

Meget vigtigere er valgresultatet som helhed — altså hvor mange af de 55 stole i Borgerrepræsentationen, som de enkelte partier kan sætte sig på.

Overborgmesteren sidder formelt — og bogstaveligt — øverst i salen. Men det er helt almindelige flertal, der beslutter, hvordan byen fremover skal forme sig selv.

Og her tegner sig et både et klart — og et lidt mudret — billede efter valget.

Enkelte meningsmålinger pegede før valget på, at Enhedslisten, SF og Alternativet tilsammen ville kunne sætte sig på de magiske 28 stole og dermed have flertal sammen.

Men sådan gik det ikke helt. De tre partier — der er enige om mange ting når det kommer til byudvikling — nåede kun op på 25. Til gengæld fik Frie Grønne en enkelt stol, og dermed kan venstrefløjen nu mønstre 26.

Dermed skal de finde yderligere to stemmer, hvis de skal have beslutninger igennem — og de kan ende med at komme fra meget forskellige kanter, afhængigt af emnet.

Radikale bliver afgørende

Det Radikale Venstre fik et bedre valg end meningsmålingerne havde forudset, og partiet har historisk ofte stemt med Enhedslisten, SF og Alternativet, når det kommer til den fysiske udformning af byen — ikke mindst med hensyn til parkering og grønnere byrum.

De fire partier er med mellemrum sågar blevet omtalt som 'den grønne blok' på rådhuset.

Og med Radikale stemmer — og Frie Grønnes — vil 'blokken' nu sidde på solide 32 af 55 sæder i Borgerrepræsentationen.

Men støtten kan i enkeltsager også vise sig at komme fra Liberal Alliance, der med sine tre sæder også vil kunne skubbe beslutninger over stregen, hvis Radikale ikke vil være med.

Det samme kan Dansk Folkeparti, der med sine to stemmer også lige akkurat kan danne et flertal — og tidligere har Dansk Folkeparti ganske ofte stemt med den grønne blok, f.eks. om parkering.

Ligesom Socialdemokratiet har DF dog skiftet kurs de seneste måneder og er nu fortaler for mere parkering.

Stemmeprotokollerne afslører, at S, V og K har været enige om mange ting om byens udvikling de seneste fire år. Men med valgresultatet kan gruppen få overordentlig svært ved at komme igennem med sin politik de næste fire år.

Tilsammen har de tre partier mistet 5 af de 23 stole man har i dag, og selvom Liberal Alliance og Dansk Folkeparti "kompenserer" med 4 flere end de har i dag, så er byens kurs svunget lidt mere mod venstre for de kommende fire år.

Og hvad betyder dét så? Vi tager et kig på en stribe nøgleemner:

Lynetteholm

Enhedslisten og Alternativet ønsker at stoppe anlæggelsen af Lynetteholm, men tilsammen vil de to partier nu have 2 færre stole i Borgerrepræsentationen: 15 ud af 55.

SF, der går frem med 4 mandater, er derimod en del af det brede forlig bag udviklingen af Lynetteholm.

Det har altid været ganske usandsynligt, at rådhuset skulle åbne en snak med staten om at slå bremserne i.

Men med valgresultatet bør enhver snak om at stoppe arbejdet med halvøen — der vil udvide Københavns areal med omkring 2/3 af Nørrebros størrelse — nu helt forstumme.

Boliger

Enhedslisten har talt for et huslejeloft, som det dog er meget svært at se gennemført nu — ikke kun fordi det er staten, der skal beslutte det, men fordi det efter al sandsynlighed vil være umuligt at samle flertal for det på rådhuset.

Hverken Radikale, LA eller DF vil støtte forslaget, der er blevet kritiseret for, at det vil betyde, at byggeriet af nye lejeboliger vil gå i stå.

SF vil i stedet købe 10.000 boliger med skattekroner og leje dem ud under markedspris, men det forslag vil det også blive tæt på umuligt at samle støtte til fra Radikale, LA eller DF.

Til gengæld kan der nu være fælles fodslag omkring at reducere antallet af private lejeboliger til fordel for at bygge flere ejerboliger og almene boliger — og en renæssance til andelsboligerne, som der stort set ikke bygges nogen af i dag.

Både Enhedslisten og SF talte i valgkampen varmt for sagen.

EL vil have et stop for byggeri til privat udlejning — og i stedet 50% alment byggeri, 25% private ejerboliger og 25% andelsboliger.

SF vil også have 25% ejerboliger, 25% andelsboliger — men kun 25% almene boliger.

De to er ikke langt fra hinanden, og her kan der måske hentes noget støtte fra i hvert fald De Radikale — særligt hvis de øvrige partier accepterer fortætning af den eksisterende by, sådan som De Radikale ønsker.

Parkering

Parkering har måske været valgkampens mest omtalte emne, og her bør én ting nu være klart:

Der vil ikke blive arbejdet for mere parkering i byen i de kommende fire år.

S, V, K og DF gik alle til valg på flere P-pladser, men tilsammen har partierne kun fået 36% af sæderne i Borgerrepræsentationen.

Tallet svarer sjovt nok nogenlunde til antallet af husstande med adgang til bil i København. Kun cirka 25% over 18 år ejer en bil, men lige godt en tredjedel af husstandene har adgang til én.

Kun Enhedslisten talte før valget eksplicit for færre P-pladser, mens både SF og Radikale Venstre spillede ud, at man gerne vil leje flere private P-pladser — med et mål om at nedlægge et tilsvarende antal på gaden, så byens rum kan blive brugt til noget andet.

Enhedslisten og Radikale gav også op til valget hinanden håndslag på, at man vil reservere flere P-pladser til brug for byens håndværkere.

Alternativet fik støtte fra Liberal Alliance til, at prisen på beboerlicenser bør blive sat op — noget som også Radikale Venstre længe har ønsket.

Dermed tegner sig et billede af en — lad os sige — pragmatisk parkeringspolitik de kommende fire år, hvor beboerlicensen vil blive dyrere og et antal P-pladser langsomt vil forsvinde fra gaden.

For tiden er der en politisk aftale om, at hvis man nedlægger P-pladser ét sted for at skabe plads til et nyt byrum, ja så skal pladserne genetableres 1:1 et andet sted i byen. Den aftale kan nu meget vel stå for fald.

Det er ikke utænkeligt, at byen netto ender med færre kommunale P-pladser i 2029 — men formentlig langt fra de 20.000 færre, som Enhedslisten ønskede under valgkampen.

Cyklisme og broer

Cyklismen bør gå en grøn fremtid i møde efter valget.

De Radikales Christopher Røhl ønskede op til valget, at København reelt bliver 'Verdens bedste cykelby' og at brogaderne bliver til cykelgader — og Enhedslisten har traditionelt området som en mærkesag.

Alternativet har meldt noget meget lignende ud, og SF havde i sit valgprogram, at byen skal have "bedre cykelstier og langt flere cykelgader".

Og derfor bør byen de næste fire år netop kunne forvente flere cykelgader, mere fokus på grønne bølger til cyklerne og flere og bredere cykelstier udvalgte steder i byen.

En mærkesag for De Radikale er at få bygget flere cykelbroer over havnen — og en prioritering af mindst én af de tre broer i spil i de kommende fire år kan blive partiets "pris" for at støtte den EL og SF-ledede 'blok' på andre områder.

Nye, grønne byrum

Valget vil efter alt at dømme også betyde et øget fokus på at skabe grønne byrum med færre biler flere steder i byen.

Enhedslisten har traditionelt været en stor støtte af konceptet 'grønne bylivsgader' — og SF gik til valg på at skabe 100 grønne gader i byen.

Alternativet har helt samme holdning, og De Radikale har også lagt på bordet, at man vil have mere gadeliv — f.eks. i form af nye gågader i Indre By.

Med den forventede, nye parkeringspolitik fra rådhuset vil færre byrumsprojekter formentlig blive opgivet på grund af en eksisterende politiske aftale om, at nye byrum ikke må koste parkeringspladser.

Åbne åer

En åbning af både Ladegårds Å og Lygte Å står højt på listen hos både Enhedslisten og De Radikale.

Sagen har ikke på samme måde optaget SF, men partiet støttede — sammen med alle øvrige partier — i april op om, at Københavns Kommune går videre med arbejdet.

Med Enhedslisten fortsat som det største parti — og Radikale som en potentielt vigtig støtte på flere områder — vil der utvivlsomt fortsat være momentum mod, at den ene Bispeengbue bliver revet ned, og at åerne kommer op til overfladen.

By & Havn

Alternativet, SF, Enhedslisten og Radikale ser alle gerne, at kommunens udviklingselskab By & Havn omstruktureres.

Målsætningerne er lidt forskellige — fra øget politisk kontrol med projekterne til et regulært paragdigme-skifte væk fra profitskabelse mod skabelse af billigere boliger og færre private lejeboliger.

Men den nuværende trend er kun blevet forstærket med valgresultatet.

Socialdemokratiet støttede allerede inden valget op, og der er nu et solidt flertal for et opgør med den model, der har drevet Københavns udvikling i mere end 30 år — et opgør der kan blive et hovedemne over de kommende fire år.

Kritiske røster har dog stillet spørgsmålstegn ved, hvordan man vil finansiere den nye metrolinje M5, hvis By & Havns målsætning ikke længere skal være maksimal profitskabelse.

Budgetaftaler

Sidste punkt er en slags meta-punkt, der udjævner alle de andre.

For når der skal afsættes penge til alle projekterne, så sker det to gange om året, når de københavnske politikere lægger budget.

Og her er der tradition for, at man søger brede samarbejder. Da Borgerrepræsentationen i september blev enige om byens budget for 2026, stod samtlige partier f.eks. bag det.

Der er politisk noget berøringsangst for at lade et lille flertal beslutte, hvad byens penge skal bruges på — en angst der bunder i en stille filosofi om, at demokratiet er tjent bedst, når "alle får noget."

Derfor bliver der ofte lavet kompromiser, når der skal fordeles penge til projekter — kompromiser der måske ellers ikke var strengt nødvendige.

Og derfor er det svært at sige, om byens retning frem mod 2029 bliver påvirket markant af novembers valg.

Men hvis de vil det, kan den 'grønne blok' på flere punkter sætte byen på en ny kurs, når den nye Borgerrepræsentation sætter sig til rette efter nytår — første møde er den 22. januar.