pixel

Caught Stealing

  • Darren Aronofsky
  • premiere 11. september 2025
  • 4.02

Caught Stealing

Fakta

ACTIONKOMEDIE

Premiere 11.september 2025

Spænd sikkerhedsbæltet! Seriøst, men også i den sorthumoristiske ende af skalaen. For selvom Darren Aronofsky har lavet sin mest mainstream film, er det alligevel et bumpy ride af en actionkomedie.

Fuld fart fra start og direkte på! Hank (Austin Butler) dingler hjem fra bartenderjobbet med kæresten Yvonne (Zoë Kravitz) og på trappegangen overtaler den punkede mohawk-nabo (Matt Smith) dem til at passe hans kat imens han er på sygebesøg i London. Det går lynhurtigt galt med to voldsforherligende russere, der sender Hank på hospitalet med en sprængt nyre; samt en politiefterforsker (Regina King), der simulerer at hjælpe, blandt andet med at advare mod nogle monster-hebræere.

En ekstra udfordring er at Hank lider af et choktraume fra sine highschool år - der satte en stopper for en lovende baseballkarriere - og hans bedste chance for at heale snart udraderes. Der kunne gøres mere ud af dette formildende traume, men mest af alt ender det i en grotesk joke - ja, sikkerhedsbæltet. 

’Caught Stealing’ er virkelig spøjs men vældigt underholdende i sine stemningsskift mellem det overraskende og det forudsigelige, det fatale og det frelsende, det voldelige og det humoristiske. Selv det forrygende soundtrack er en omgang lammetæv i genrer - fra Garbage og Smash Mouth over Bowie og Madonna til Barry Manilow og Neil Sedaka.

Og så er det en fest med små cameos, der overrasker - helt til slutningen. Allermest herlige er Liev Schreiber og Vincent D’Onofrio som de to hebræere Lipa og Shmully, som sætter deres familiehygge højt, og slæber Hank med til sabbat hos den jødiske mamma (også en skøn Carol Kane), der serverer både klam suppe og sort humor. Griffin Dunne er ganske syret som afdanket biker, og Laura Dern gi’r og får den største kærlighed fra start til slut.

’Caught Stealing’ er en superenergisk, småsyret actionkomedie og det vilde ridt farer gennem en masse fede New York locations, hvor ingen stoler på hinanden og ingen kan vide sig sikre på overlevelse. Matthew Libatiques kamera fanger perfekt slut-90ernes multikulturelle Big Apple - før Y2K-frygten - og man mærker Aranofskys nostalgiske tour de force gennem sin fødeby og den første store inspirationskilde. Men ligeså svingende som Aranofskys filmkarriere er, ligså bumpy er denne mainstream film. Men accepterer man speederen i bund og humøret i overgear, så rykker det. Men husk sikkerhedsbæltet!

Mest læste

seneste
film

Rejseholdet - det første mord
3

Christoffer Boe
Together
4.02

Michael Shanks
Kærlighed
5.04

Dag Johan Haugerud
Bring Her Back
5.04

Danny & Michael Philippou
Eddington
4.02

Ari Aster
Kvinderne på balkonen
3

Noémie Merlant

seneste
scene

Sommerballet 2025
5.04

Bellevue Teatret
Tosca
4.02

Operaen
Håb
4.02

Skuespilhuset
Skønheden og Udyret
5.04

Det Kongelige Teater
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling