Vægtløs

Hvordan elsker man sig selv, når ens krop er fyldt med hormoner og ikke passer til det tynde skønhedsideal? Det giver den debuterende instruktør Emilie Thalund et indblik i med dette coming-of-age drama om ungdomslivets brutale skrøbelighed og spirende styrke. 

15-årige Lea (Marie Helweg Augustsen) skal tilbringe sommeren på en sundhedskoloni. Her møder hun sin modsætning, sin nye værelseskammerat Sasha (Ella Paaske), som er rap i replikken og fremstår selvsikker. Mens Sasha får opmærksomhed fra de lokale drenge, bliver Lea fascineret af den voksne pædagog Rune (Joachim Fjelstrup).

Lea vil, som hun selv formulerer det overfor sundhedsplejersken den første dag på kolonien, gerne få det bedre med sin egen krop. Det kan dog være svært, når den tynde krop er skønhedsidealet, og hun bliver mødt af tykfobiske kommentarer fra jævnaldrende drenge. Selv de nye veninder kommer med bemærkninger, der – forklædt som omsorg og venskabelighed – fremstår som komplimenter, for eksempel at hun vil blive en konkurrent på “drengemarkedet”, når hun taber sig. 

Lea kan slet ikke se sit eget værd, og de tykfobiske kommentarer gør det ikke lettere. Men så får hun kontakt til koloniens voksne pædagog Rune, som siger, at hun er perfekt, ligesom hun er, og hun føler sig set for første gang. Lea bliver betaget af Rune, som møder hende på en varm og tryg måde, og en lille forelskelse spirer. Hun vil pludselig optjene ekstra point på kolonien i form af en løbetur alene med Rune, og hun smugkigger efter ham, hver gang chancen byder sig. 

Rune forbliver dog ikke den trygge voksne pædagog. Hans opbyggende komplimenter tager fart, og hans opmærksomhed går fra givende for Leas selvbillede til grænseoverskridende. 'Vægtløs' taler dermed ind i debatten om magt, den unge kvindes seksualitet, og hvordan spirende forelskelse og fascination aldrig er en forklaring eller undskyldning for voksnes magtmisbrug. 

Selvom veninden Sasha til tider får sagt upassende og grove ting til Lea, formår hun alligevel at sige noget vigtigt og rammende: “Det er ikke din skyld.” Filmen viser på mange måder, hvordan venskaber bliver ungdommens holdepunkt, når der skal navigeres i nye territorier som forelskelse, seksualitet og grænser. 

Det er ikke kun Thalund, der debuterer som instruktør, Marie Helweg Augustsen gør også sin debut som Lea. Hvilket kun gør det endnu mere imponerende, at filmen allerede har fået international opmærksomhed. Tilbage i september vandt ’Vægtløs’ hovedprisen i New Directors-programmet på San Sebastián International Film Festival. Anerkendelsen er med rette, da filmen er et fint ungdomsportræt, der ikke kun rummer en stærk fortælling, men også smukke billeder og musik.

Lyduniverset er på smuk vis skabt af komponist Johan Carøe, der understøtter filmens følelsesladede karakter med klaverspil, som passer til flydende kroppe i vandet og stjålne blikke. Fotograf Louise McLaughlin gør brug af mange smukke nærbilleder: de nye veninder, der kærligt nusser hinanden på ryggen, lægger lip gloss på hinandens læber, eller Leas hånd, der strejfer håndklædets stof netop dér, hvor Rune før har siddet. Nærbillederne rummer ikke kun en æstetisk værdi, men indfanger også det nære og intime i fortællingen om venskab og sårbar selvudvikling. 

Rammende slutter filmen med nummeret ’Beautiful Woman’ af Sarah Klang, der ligesom filmen giver et indblik i at være 15 år og have lyst til at skippe frokosten, så man bliver tyndere og mere elskværdig i et samfund med rigide skønhedsidealer. Men hvor vores venner forhåbentlig kan trænge igennem støjen fra samfundets forventninger og minde os om, at vi er præcis, som vi skal være.