Nybyggeri skal transformere hjørne på Vesterbro­gade

Vi befinder os der, hvor Platanvej møder Vesterbrogade — og hvor man krydser fra Vesterbro til Frederiksberg.

Hjørnet har i årevis haft et lidt rodet og ufærdigt udtryk med et stort, tomt hul i husrækken. En modernistisk boligblok fra 50’erne er lidt tilfældigt kastet ind i bybilledet blandt mere polerede, klassiske etageejendomme.

Men nu skal området have en overhaling og et mere harmonisk, ensartet udtryk. Det fremgår af det udspil til en ny lokalplan for stedet, der nu ligger klar.

Det er en gruppe af ejerne af ejendommene, der har taget initiativ til fornyelsen, som skal byde på grønne rum, nye boliger og butikker — og et helt ændret gadebillede et centralt sted i København.

Magasinet KBH dykker her ned i planerne.

En ’indgang’ til Frederiksberg

Man skal kunne mærke, at man er ankommet til Frederiksberg.

Det var i hvert fald et fokuspunkt for kommunens politikere, da de i 2024 skulle tage stilling til den såkaldte startredegørelse for projektet — det første led i processen mod en ny lokalplan.

Følelsen skulle opstå ved, at man ’markerer indgangen’ til Frederiksberg ved Platanvej, så den bliver mere grøn og binder karréen bedre sammen, lød ønsket dengang fra kommunen.

Og intentionen skinner igennem i lokalplanen, der nu ligger klar efter to års arbejde.

Her kan man se, at de grønne områder vil vokse — blandt andet med en lomme af træer mod Platanvej, flere begrønnede facader og tage — og en stor, grøn gårdhave inde i den karré, der opstår.

Men den nok mest bemærkelsesværdige ændring bliver et nyt, stort erhvervs- og boligbyggeri med en åben stueetage på hjørnet af Vesterbrogade og Platanvej.

Dét rykker ind, hvor der i dag er et åbent hjørne med en P-plads foran en gammel biografbygning, der ikke længere er biograf. Og med dén bygning "lukkes" karréen, og der opstår en mere traditionel husrække.

Foran den opstår et nyt lille byrum — et bredere fortov med mulighed for at opholde sig, begrønning og butiksudstilling. Stueetagen mod Platanvej kan desuden rumme et kulturelt indslag i form af en mindre scene, lyder det i planerne.

En bygning rig på detaljer

Den nye bygning ud mod Platanvej gør et behjertet forsøg på rent arkitektonisk at binde området bedre sammen.

I dag består det af både etagebyggerier i klassicistisk stil og mere modernistiske ejendomme fra 50’erne og frem. Med andre ord: en blandet landhandel af bygninger i forskellige former, farver og størrelser.

Det nye byggeri lukker altså karréen og vil flugte mere i højden med nabobygningerne, så det samlede udtryk gerne skulle blive mere harmonisk.

Samtidig trækker byggeriets formsprog både på det moderne og på mere klassiske dyder — og kan dermed måske komme til at klæbe naboerne lidt bedre sammen.

Det er tydeligvis et barn af det 21. århundrede, men samtidig er der en detaljerigdom, som man ellers oftere finder på ældre byggerier.

En del af bygningen vil blive trukket lidt tilbage og skabe et "knæk" og noget variation i facaden. Vinduerne er klassisk rektangulære, men med kontrasterende vinduesrammer — og udtrykket brydes op af et enkelt cirkelrundt vindue øverst oppe.

De lyse, gullige mursten matcher flere af naboerne, men murværket byder på markant flere krumspring end hos naboen på Platanvej — et andet tidstypisk, modernistisk boligbyggeri.

Det nye byggeri byder f.eks. på en stueetage, hvor murværket skiller sig ud fra resten af bygningen — og man finder både gesimsbånd, partier med lodretstillede mursten og markering omkring vinduespartierne.

Taget er ikke fladt, som man i dag ser i meget nybyggeri — men heller ikke et klassisk sadeltag.

I stedet har den separate tagetage et let skrånende tag beklædt med zink og er trukket lidt tilbage, så der bliver skabt en reces, hvor grønne planter kan bo og slynge sig ud over facaden.

På toppen er der gjort plads til et grønt sedumtag, og ind mod gården vil der blive lavet altaner med spinkle gelændere.

Renovering og nedrivning

Naboen til den anden side — den noget kedelige og medtagede boligblok på Vesterbrogade 162 fra 50'erne — står som sagt også til at få noget af et ansigtsløft.

Det var fra starten et kommunalt ønske, at man kunne ”opbløde facaden” mod Vesterbrogade, og det er blevet imødekommet i lokalplanen. Den slidte facade i hvid og blå med et afskallet maleri på gavlen vil få et helt nyt udtryk med en beklædning af trækassetter.

Der vil også blive etableret altaner ud mod Vesterbrogade, og i stueetagen vil der blive åbnet endnu mere op med store loft-til-gulv vinduer hele vejen rundt. Dermed vil der stadig kunne ligge en dagligvarebutik her.

I dag ligger her en Brugsen, men indtil for godt et år siden fandt man én af landets sidste Irma'er på adressen.

Den største forandring finder man dog måske oppe ved taget.

På toppen vil der nemlig komme en ny etage, som er tilbagetrukket, så der opstår en smal tagterrasse rundt om den. Tager man visualiseringerne for gode varer, vil der også her plantes grønt, der kan brede sig ned over facaden.

Den nuværende Brugsen i stueetagen strækker sig ind i stueetagen af bagbygningen, der som nævnt har været anvendt til biograf for mange år siden.

Bagbygningen er dog nedslidt og optager plads i gårdrummet — og derfor vil man nu rive den ned.

Det er dog ikke helt givet, at der politisk gives grønt lys til dét. Bygningen har nemlig en bevaringsværdi på 4 på SAVE-skalaen, der går fra 1 til 9 — hvor 1 er højest.

Ifølge vurderingen fra Frederiksbergs Kommunes forvaltning kan bygninger med den score dog rives ned, ”når særlige forhold taler for det”.

40 nye boliger

Ved at fjerne den tidligere biograf vil man skabe mere lys og luft i gårdrummet. Til gengæld drømmer ejerne af ejendommene om at opføre endnu en ny bygning.

Hvis man bevæger sig rundt om karréen til Henrik Ibsens Vej, vil man nemlig igen finde et åbent areal ind mod den grønne gård i midten af karréen. Og dét hul vil man også gerne have lukket.

Den nye bygning vil dog komme til at ligge lidt tilbagetrukket, så en stribe platantræer ud mod gaden bliver bevaret — og så man stadig vil kunne se det gavlmaleri der pryder Henrik Ibsens Vej 41.

Den nye ejendom vil blive udformet som et selvstændigt byhus med afstand til nabobygningerne og rumme 12 boliger. Og her er planerne ganske klassiske med murede facader og et sadeltag beklædt med zink.

I alt vil det samlede projekt gøre plads til små 4.000 kvadratmeter nye boliger fordelt på 40 lejligheder — mindst 25% af dem almene — som varierer i en størrelse fra 60-115 kvadratmeter.

Mere detaljeret nybyggeri?

De mange detaljer, der er planlagt på det nye byggeri mod Platanvej, står i kontrast til en hel del andet københavnsk nybyggeri, som ofte fødes med ensartede facader og flade tage.

Og måske sporer man en spæd start på en arkitektonisk trend med mere detaljerigdom.

Den observante læsere vil måske se nogle fællesstræk med et nyere byggeri på Ny Østergade i Indre By.

Her falder en relativt diskret bygning med hvidpudset facade ganske naturligt ind i det eksisterende bybillede — og et afskåret hjørne, et cirkelrundt element og små fremspring i facaden går igen på både Frederiksberg og på Ny Østergade.

På Frederiksberg finder man også et andet eksempel på et kommende nybyggeri med flere detaljer på hjørnet af Nordre Fasanvej og Nyelandsvej — tegnet af Praksis Arkitekter som også står bag byggeriet på Ny Østergade.

Her var det dog fra politisk side, at man endte med at fravælge de "tungere" mørkebrune og -røde mursten, der først var planlagt — og i stedet valgte man en sandfarvet, pudset facade.

Også her er der blevet lagt noget energi i detaljerne — f.eks. med variation i facadens dybde og i en tydeligt markeret overgang fra stueetage til øvre etager.

Og stilen er tilsyneladende populær. Da Københavns Kommune uddelte sin ’Publikumspris' for bedste nybyggeri i 2022, løb byggeriet på Ny Østergade ganske klart med sejren.

Noget kunne tyde på, at hjørnet mellem Vesterbrogade og Platanvej snart får lov til at skrive sig ind i den spirende trend.

For lokalplanforslaget faldt i god jord hos Frederiksberg Kommunes embedsværk, der roste bygningerne for ”detaljering skræddersyet til stedet” samt muligheden for kultur, grønne tiltag og flere boliger.

Og politikerne var ligeledes begejstrede og endte med at stemme for forslaget, som snart vil blive sendt ud i de obligatoriske otte ugers offentlig høring.