pixel

"Nutidig klassisk" arkitektur er publikums favorit

Byens beboere peger på 'Ny Østergade 30' som den bedste nye bygning i 2021.

østergade 30

Hvis man er i tvivl, om det er den klassisk-inspirerede, eller modernistiske, arkitektur der bliver taget varmest imod i byen, så giver 'Publikumsprisen 2022' måske et praj.

Hvert uddeler Københavns Kommune priser til de bedste nye bygninger fra året før. Og siden 2018 har 'publikum' fået lov til at give deres besyv med og vælge deres egen modtager af en pris.

'Publikum' er i denne sammenhæng alle vi, der ser på de nye bygninger, hvadenten vi vil det eller ej — og vinderen af prisen udpeges på basis af en online-rundspørge blandt byens borgere.

I alt 2.860 mennesker var i år forbi den relevante side på nettet for at sætte et flueben, og cirka 20% af dem blev placeret i feltet ved siden af 'Ny Østergade 30'.

Her har byen i årevis måtte trækkes med en noget trist, indhegnet P-plads, der ikke just bidrog med urban ynde til det eller ganske mondæne Ny Østergade-område.

Men i 2018 var ejeren af grunden endelig klar til at bruge den attraktive beliggenhed til noget andet end perlegrus og bildæk, og et kombineret bolig- og butiksprojekt blev lagt på bordet.  

Dét stod færdigt sidste år, og nu har byens beboere peget på netop dét, som det bedste nye i byen i 2021.

Nyt, moderne og historisk

Ny Østergade 30 er en noget anden størrelse end de betonbyggerier påsat rødbrune teglesten, der skyder op mange steder i byen i disse år.

Her på hjørnet overfor caféen 'Det Elektriske Hjørne' er facaden pudset hvid, og der er ingen påsatte altaner boret ind i brune mursten. Til gengæld finder man et konkavt hjørne, små karnap-fremspring, et lille højdespring og et 'knæk' i facaden.

Det er egentlig ikke en bygning, der gør så meget væsen af sig, men måske netop derfor, er den blevet så vel modtaget. Den holder sig lidt i baggrunden, og lader derfor også de ældre bygninger omkring den tale med.

Måske er den også blevet populær, fordi den netop ikke ligner alt det andet, mere modernistiske nybyggeri, der er kommet til byen. Den nye Østergade 30 er en slags neo-klassicisme, der trækker historiske tråde tilbage uden decideret at mime formsproget på naboerne — uden at blive decideret pastiche, med andre ord. Den har stadig et formsprog der ikke er det 21. århundrede helt fremmed.      

Byens kultur- og fritidsborgmester, Mue Nyegaard (B), peger i hvert fald netop på balancen mellem det historiske og moderne i en udtalelse i forbindelse med kåringen:

»Den tomme byggegrund, der i årtier har været brugt som parkeringsplads, er i dag blevet til et byggeri, der glider helt naturligt ind i middelalderbyens gadebillede,« siger Nyegaard og fortsætter:

»Ny Østergade 30 er et tydeligt bevis på, at man sagtens kan tegne nye og moderne bygninger, der samtidig passer ind i historiske omgivelser. Det er blevet til en imponerende bygning, der formår at tale ind i vores historie og bidrage til bylivets kvalitet. Det er meget imponerende,” siger hun. 

20% er mange

20% af beboernes stemmer gik altså til byggeriet, og det lyder måske ikke så imponerende.

Men i alt var 36 byggerier indstillet, og havde man derfor i stedet sat 10.000 chimpanser til at vælge årets publikumsfavorit, fortæller statistikken os, at kun 2.8% af stemmerne burde være gået til Østergade 30 — naturligvis med det forbehold, at det er i den ene procent af vores gener, der er forskellige fra chimpansen, at vi finder arkitekturkritikken.

Vinderhuset er tegnet af Praksis Arkitekter sammen med Carsten Juel-Christiansen, der tidligere var medejer af grunden, og som døde 75 år gammel i december 2019 — kort før projektet blev præsenteret.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

bo schmidt
det er jo fuldt fortjent. lad os håbet andre arkitekter og beslutningstager tager, det til efterretning.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling