Flere fællesskaber kræver flere kvadratmeter

Folkeoplysningen er en af de stærkeste kræfter, vi har i Danmark.

Hver uge mødes tusindvis af københavnere i foreninger, aftenskoler, oplysningsforbund og andre fællesskaber for at synge i kor, dyrke yoga, lære sprog, lave keramik, diskutere politik eller bare være sammen om noget, der giver mening.

Det er her, sociale bånd opstår — på tværs af alder, etnicitet, indkomst og livssituation. Det er her, vi møder hinanden uden for algoritmernes ekkokamre.

Folkeoplysningen er ikke blot en hyggelig aktivitet — den er en folkesundhedsindsats, en integrationsmotor, en demokratisk skole og et frirum fra ensomhed.

Jo mere komplekse vores liv bliver, desto vigtigere bliver de analoge møder, som ingen app kan erstatte.

Men der er ét problem, der går igen, uanset om man taler med en aftenskoleleder, en frivillig fodboldtræner eller en nyopstartet strikkecafé:

Der mangler lokaler.

Lokaler står tomme om aftenen

Regeringen har netop lanceret 30 initiativer for at styrke foreningslivet.

Der er nogle administrative lettelser til foreningslivet. Men i den virkelige verden ændrer det ikke på, at du ikke kan afholde kor, seniortræning eller madlavningsfællesskab i en pressemeddelelse.

Hvis foreninger og aftenskoler skal spille en reel rolle i fremtidens velfærdssamfund, kræver det én ting: plads.

Københavns Kommune ejer et hav af bygninger: skoler, kulturhuse, biblioteker, fritidsklubber og tomme erhvervslejemål.

Alligevel oplever mange foreninger og oplysningsforbund, at adgangssystemerne er uigennemskuelige, bookingen er besværlig, og prioriteringen favoriserer de store organiserede aktører — mens de små falder imellem.

Hvorfor står klasselokaler tomme om aftenen, mens en aftenskole må afvise deltagere?

Der er brug for mere fleksible og gennemsigtige bookingregler, så lokaler bruges, når de kan bruges — ikke kun når de plejer at blive brugt.

Nye bydele uden plads til fællesskaber

I Nordhavn, Ørestad, Sydhavnen, og snart Lynetteholm, ser man det samme mønster: Bygningerne skyder op, beboerne flytter ind — og først derefter opdager man, at der mangler lokaler til aktiviteter og mødesteder.

Der er altid tænkt plads til en café og et fitnesscenter — men ikke til et fællessangshold eller en lokal debatklub.

Fællesskaber skal tænkes ind fra start, når byen udvikles.

Det kan være stueetager reserveret til folkeoplysning, fleksible beboerhuse eller små udepavilloner med tag og strøm. Det kræver ikke store anlæg — bare omtanke.

Ét lokale kan bruges af flere

'Sambrug' er fremtidens nøgleord. Et lokale kan sagtens være klasseværelse om dagen og yogasal om aftenen. Det kræver ikke nye bygninger — det kræver nye vaner.

Det er bæredygtigt. Det er økonomisk fornuftigt. Og det er socialt ansvarligt.

Der bliver talt meget om mistrivsel, ensomhed og manglende fællesskaber.

Men vi glemmer, at løsningen allerede findes — og har gjort det i generationer. Den hedder foreningsliv og folkeoplysning.

Hvis vi vil have en by, hvor mennesker trives, skal vi ikke kun bygge mursten. Vi skal bygge muligheder for møder.

—

Deltag i debatten om byen. Indsend argumenterede indlæg på 500-1.000 ord til opinion@magasinetkbh.dk.