Forening vil have flere P-pladser — men mødes med lunkne svar

Den nye forening ’ja tak til parkering’ har en mærkesag, og den vil de frem i verden med.

Missionen er den samme for Indre By, brokvartererne, Brønshøj-Husum, Valby og Amager — ja, for hele København.

’Ja tak til parkering’ har ifølge eget udsagn rundet over 8.000 medlemmer siden stiftelsen 5. juni, og ambitionen er at nå op på 40.000 i 2028, skriver foreningen på sin hjemmeside.

Et medlemskab er gratis og består blot af, at man skriver sig op på den dertil indrettede hjemmeside. 

”Vi kæmper for hverdagslivets behov og for en mangfoldig storby med små selvstændige butikker, listige steder og almindelige mennesker, der skal have mulighed for at få livet til at fungere uden barrierer,” lyder det på siden.

Bag ordene og foreningen står Henrik Busch, der er er født og opvokset i hovedstaden og omtaler sig selv som en ’ægte københavner’.

Den 66-årige formand for ’Ja tak til parkering’ er i dag selvstændig og har tidligere blandt andet i et par år været adm. direktør for københavnerinstitutionen Magasin du Nord.

Nogle bilejere føler sig som ’jaget vildt’

Foreningen vil gerne gafle medlemmer fra den voksende gruppe af københavnere, der ejer en bil.

I 2014 var 109.000 privatbiler ejet af en person i Københavns Kommune, men her i 2025 er det tal vokset til 139.000. Og væksten i biler er større end væksten af voksne indbyggere.

Antallet af kommunale P-pladser er dog ikke vokset i perioden, og visse steder er der forsvundet pladser.

Sidste år fjernede Københavns Kommune ikke mindst 525 parkeringspladser på gadeplan i Middelalderbyen for at gøre plads til fodgængere og cyklister — og yderligere 75 er planlagt fjernet til næste år. 

Tidligere var der omkring 1.050 P-pladser på gaden "indenfor voldene", hvoraf 820 var almindelige pladser, som alle kunne benytte sig af.

Når i alt 600 er nedlagt til næste år, vil 73% af P-pladserne altså være forsvundet. 

Og dét falder foreningen for brystet. For det er blevet sværere, og fortsætter med at blive sværere, at være bilejer i København, mener foreningen.

”At eje eller bruge en bil må aldrig gøre nogen til jaget vildt. Men det er sådan situationen har udviklet sig," lyder det på hjemmesiden, der fortsætter:

"Og det rammer især seniorer, handicappede, pendlere, håndværkere og de mange børnefamilier, der allerede er presset ud af byen, ikke på grund af boligerne, men på grund af logistikken og de stigende udgifter.” 

Lunkne svar fra lokaludvalg

’Ja tak til parkering’ kalder dog sig selv for en apolitisk forening, der vil "samarbejde bredt" for at trumfe igennem og nå sine mål.

Derfor har foreningen blandt andet forsøgt at "engagere de 12 lokaludvalg i København", så de også kan udbrede budskabet.

Det er indtil videre gjort ved, at formanden Henrik Busch har sendt breve til samtlige lokalforeninger. Men her han dog mødt en noget lunken modtagelse flere steder.

Indre Bys Lokaludvalg har eksempelvis svaret tilbage om udvalgets holdning til parkeringsforholdene — og her stiller man sig skeptisk over for idéen om flere parkeringspladser.

”Byrum i lokaludvalgsområdet skal i minimal grad skæmmes af byggepladser, opbevaring af biler og affald,” står der i den vision for byen, som udvalget henviser til i svaret til Busch.

Den samme holdning går igen hos Amager Vest lokaludvalg. De har udarbejdet en analyse, der viser, at biler optager 61 procent af det samlede areal i Amager Øst og Amager Vest.

Og til Buschs spørgsmål om, hvad udvalgets holdning til biler i byen er, svarer de: 

”Vores holdning er, at bilerne optager for meget areal mellem husene.” 

Stort tema under kommunalvalget

Et sted, hvor der derimod er stor opbakning af finde, er i foreningens egen Facebook-gruppe, der har ca. 8.400 medlemmer. Gruppen var særligt aktiv under det nyligt overståede kommunalvalg, hvor parkering var et kæmpe tema.

”Jeg skal bruge min bil, og jeg vil ikke presses ud af min by af hensynsløse politikere,” skriver én person på Christianshavn, der mener, det er blevet for svært at finde en parkeringsplads.

En anden person i gruppen bemærker, at ”idealet om en fuldstændig bilfri by er smukt på papir, men i praksis vil det skabe mere logistiske problemer end glæde for byens borgere”.

Hverdagen bliver for svær, når man skal bruge tid på at ’køre rundt i cirkler for at finde én brugbar plads’, lyder det samstemmigt fra flere.

”Det er et system, der straffer dem, der reelt har brug for en bil, mens pladserne reserveres til ordninger, ingen bruger,” argumenterer én med reference til tomme pladser reserveret til elbiler og delebiler.

Det er ”ikke er grøn omstilling. Det er ikke engang fornuft. Det er ideologi, og det rammer alle, der skal have deres hverdag til at fungere,” tilføjer en anden.

Op til valget viste en måling i kommunale P-anlæg dog, at de i høj grad bruges til langtidsparkering — og i hvor høj grad bilejerskab i byen handler om at "få hverdagen til at fungere", er derfor et spørgsmål uden et helt klart svar.

Forening vil fortsætte ’med fuld styrke’

Valget er som bekendt nu overstået.

Mens S, V og K gik til valg på, at byen skal have flere P-pladser, har det nye overborgmesterparti SF været mere neutrale.

Og Enhedslisten har kæmpet for et København med færre P-pladser.

SF har erklæret sig åbne for at leje flere P-pladser i private anlæg — med det mål at kunne fjerne nogle af dem fra gaderne. Men man har ikke givet udtryk for, at man netto ønsker at skabe flere pladser i København.

Valgresultatet blev altså ikke, som ’Ja tak til parkering’ havde kæmpet for.

Men foreningen "fortsætter med fuld styrke", lyder det — og altså med ambitionen om at gå fra 8.000 til 40.000 medlemmer i 2028.