pixel

Holland viser vejen til den bilfri by

I byen Houten kan biler kun køre ind til deres eget lille boligområde. Al trafik i centrum — og mellem boligområderne — foregår til fods eller på cykel. Dét gav Lasse Schelde en klump i halsen.

Houten hovedgade

Det er ikke hver dag, jeg græder af glæde over en smuk byplan — jeg har faktisk aldrig gjort det før. Men det gjorde jeg, da jeg tog hjem fra Houten i Holland. Aldrig før har jeg oplevet så smukke muligheder for liv og frihed en byplan kan skabe. 

Jeg har planlagt et møde med André Boterman fra Houten kommune for at tale med ham om, hvad det er der gør Houten så speciel.

André er ansat som International cykelambassadør. At møde André er som at møde ridderen i Indiana Jones 3 der har ventet i 2000 år på, at en værdig person skulle komme og passe på skatten — eller i dette tilfælde — forstå den.  

Mødet forgår i hjørnelokalet ud til det travleste kryds midt i Houten, og der er glasfacade på begge sidder. Her sidder vi og kigger ud på det travleste kryds i byen — i stueplan.

I mødelokalet er der totalt ro. Der så stille at man kan høre mælkeskummet falde sammen i vores kaffe. Det er ikke fordi, vinduerne er særligt lydisolerende. Det er fordi den eneste trafik der er i byen, foregår på cykel og til fods, kun afbrudt af en enkelt knallert i ny og næ. Der er ingen biler. Overhovedet. 

Forskellen ser man lige så snart man stiger ud af toget. Houten station har ca. 3.000 cykelparkeringspladser til ca. 48.000 indbyggere. Til sammenligning har Nørreport 2.100 pladser til 1,2 mio. mennesker i hovedstaden. Det er et vink med en vognstang om, hvori forskellen består.

Landsbyen har kvaliteter

Houten blev i slutningen af 60'erne, sammen med 10 andre små landsbyer i Holland, udpeget til vækstby som skulle huse 100.000 mennesker.

De fleste jyske byer ville klappe i hænderne, men Houten sagde nej tak. De ville bevare landsbyens kvaliteter som de så dem.

Anført af borgmester Bijleveld og byplanlæggeren Robert Dereks ville man skabe en by hvor man kunne gå og cykle til alt. Med landskabet og frihed i centrum. Frihed i forhold til bevægelse. At alle — fra helt små til gamle — selv skulle kunne bevæge sig frit og bekymringsløst rundt, og derved sætte mennesket i centrum. En by hvor alle kendte hinanden.

Gennem byplanen skabte man optimale sociale rammer for liv — mennesker der står, går cykler og opholder sig, mødet mellem mennesker, fællesskab, tillids- og tilhørsforhold. Dette skaber en oplevelse af selvrealisering, harmoni og medmenneskelighed. Alt det, der gør byplanlægning svær at forklare.

Det handler om evnen til at sætte ord på følelser, stemninger, temperaturer, lydbilleder, varme/kulde, berøring afstande og meget mere. For derefter at kunne formgive det, omsætte det til bystrukturer.

Det er komplekst og til tider svært at forstå, men i Houten er det så utrolig tydeligt, hvad man kan opnå, hvis man mestrer disciplinen til fulde.

Byen er oprindeligt opbygget som en sommerfugl — og senere udbygget yderligere mod syd efter samme princip. Kroppen består af en toglinje med stationen placeret præcis i midten. Herfra løber de trafikale hovedforbindelser i byen ud til siderne.

Cykel- og gangtrafikken foregår næsten udelukkende i store grønne områder. Her er alle skoler, børnehaver og andre offentlige institutioner placeret. Beboerområderne grænser op til de grønne områder, med skøn udsigt over disse.

Beboerne kan via en ringvej køre ind i til deres eget boligområde i bil, men alle områderne ender blindt omkring små pladser. Kun cykel- og gangtrafik kan passere mellem beboerområderne. På den måde er alt pludselig placeret nemmest til fods og på cykel, ingen har behov for en bil.

Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at aflevere børn i bil, fordi der er ingen vej til biler. Det betyder, at børnene selv kan cykle og gå hjem — helt fra børnehaveklassen og helt uden frygt for alt trafikalt, mens de på vejen følges med klassekammerater, møder naboer, forældre m.m. Det giver en glædes- og frihedsfølelse.

Fri fra skole

Klokken er blevet 13.50. André anbefaler, at vi stiller os op ved en af de lokale skoler langs en af de grønne korridorer og ser hvad der sker, når 0.-3. klasserne har fri kl 14.

Der står nogle forældre og venter på dem. Der er stille. Der er ikke en bil i sigte. Der er ikke en bilvej, eller en parkeringsplads i nærheden.

Klokken ringer, og så vælter de ud. Der er liv, der er mennesker, der er børn alle vegne. Der er 6-børns ladcykler til nogen af børnenene, der ikke cykler selv til SFO. Der er venner der (ganske lovligt) cykler med andre venner bag på. Der er forældre med masser af børn på cykler, ladcykler og børn på egne cykler — helt ned fra 0. klasserne er der børn der selv cykler alene hjem eller til SFO.

Det var her, jeg fik en kæmpe klump i halsen som senere skulle blive til tåre. Aldrig har jeg set så fri, bekymringsløs og glad adfærd. Mennesket i centrum. Glade, frie, bæredygtige mennesker i en fantastisk landsby der ville holde fast i sin sjæl.

I toget på vej hjem ramte det mig. Skønheden. Jeg havde oplevet ægte skønhed. Ikke at bygningerne var de smukkeste, men rammen, rammen for liv. Tænk at man gennem visionær byplanlægning kunne opnå understøttelse af alle de bedste menneskelige kvaliteter. Planen skabte en næsten grænseløs frihed, og netop dette understøtter ønsket om empati, for at give det til andre.

På samme tid, medborgerskab, tilknytning, hjælpsomhed, ansvar for hinanden og for samfundet. Plads til leg, udforskning og opdagelse. Plads til at tænke reflektere. I sig selv personlige kvaliteter og alle kvaliteter andre dele af samfundet skriger efter i undervisning, jobs og klimakrisen. Tør din by / bydel vælge bilen fra?

Lasse Scheldes besøg i Holland blev gennemført med støtte fra Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur.

Vær med i debatten. Send indlæg til opinion@magasinetkbh.dk.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

seneste
opinion