Årets Arne 2025 favoriserer fællesskabet

Uanset hvem der vinder, vinder fællesskabet i år. Alle de nominerede bygningsværker er nemlig offentlige — eller delvist offentlige — byggerier tiltænkt fællesaktiviteter.

Bæredygtigheden er også i højsædet. Tre af finalisterne er således ældre, nyistandsatte byggerier, mens de to sidste er nybyggerier opført i lette og genanvendelige materialer med lavt CO2-udslip. 

Det er Arkitektforeningen København der uddeler prisen opkaldt efter Arne Jacobsen, og alle og enhver kan indstille kandidater til at modtage den.

Her og nu er feltet på 21 nominerede kogt ned til fem — udpeget af foreningens medlemmer — før den endelige vinder kåres af Arkitektforeningen København den 30. januar 2026.

De fem finalister får du her.

Haver til Maver Huset
af Claus Pryds Arkitekter

Skolehaveforeningen 'Haver til Maver' arbejder med at styrke børns viden om madens vej fra jord til bord.

Foreningen har fået lokaler i det gamle Økologiske Hus ved Frederiksberg Have, som har fået en seriøs makeover, hvor historisk charme krydres med moderne arkitektur.

Omdannelsen har bevaret den tunge, murede kerne fra det oprindelige hus, men pakker det ind i en ny, svævende bindingsværkskonstruktion i en dyb, grøn farve, som skal spille sammen med de historiske bygninger i nabolaget.

Indenfor mødes man af varmt fyrretræ og masser af dagslys, der skal skabe et godt miljø for læring og madoplevelser.

Resultatet er ifølge Arkitektforeningen et hus, der føles både nyt og forankret, og hvor de rå materialer sikrer, at bygningen ældes med værdighed og arkitektonisk klarhed.

Kort sagt er det ifølge foreningen blevet et moderne samlingspunkt, der hylder sine rødder og inviterer til fællesskab og grønne eksperimenter.

Den Frie Udstillingsbygning
af Praksis Arkitekter 

Praksis Arkitekter er holdet bag et populært nybyggeri fra 2022 med klassiske anstrøg i Ny Østergade i Indre By.

I år har de givet maleren J.F. Willumsens træbygning ved Østerport Station fra 1898 en kærlig og arkitektonisk opdatering.

En af de største forandringer finder man på den nye forplads, hvor et svagt skrånende terræn nu gør, at alle — uanset om de er gående eller kørestolsbrugere — kan træde værdigt ind ad hoveddøren.

Indenfor er foyeren blevet totalrenoveret med en snedkereret billetskranke og en opsigtsvækkende cinnoberrød farve, der genskaber den originale, historiske atmosfære.

Udvendigt står facaden nu i sin oprindelige "gulgrå" lød, efter konservatorer har skrabet sig ind til Willumsens oprindelige farvevalg.

Hele projektet handler om diskretion; de nye detaljer er tegnet ind i bygningens ånd, så man let kunne tro, de altid havde været der, mener Arkitektforeningen — bortset fra at det altså står nyt og funklende.

Tolvkanten
af Julius Nielsen

I Nordhavns rå Fiskerihavn er Københavns første pop up-kirke landet. Frem for en tung institution i sten er kirken herude en let og bæredygtig trækonstruktion, der kan flyttes eller genbruges i et nyt byområde.

Trækirken er klædt i sort træ, der skal matche industrihavnens vibe, mens indretningen er fyldt med varme jordfarver og sanselige detaljer.

Indvendigt er de tunge hvælv skiftet ud med et lyst, højt loft og et centralt ovenlys, der skal trække himlen direkte ned i det hvidkalkede rum.

Trækirken genopfinder det sakrale rum på bare 76 m², hvor en tolvkantet form — én side for hver apostel — erstatter det klassiske, hierarkiske kirkeskib.

Den traditionelle, mørke kirkeport er erstattet af et "våbenhus på vrangen" — en åben veranda med bænke, der skal fungere som et mødested for hele nabolaget.

Med et klimaaftryk på sølle 2,8 kg CO2 om året viser kirken også, at man kan bygge både helligt og bæredygtigt med biobaserede materialer, mener Arkitektforeningen.

Thoravej 29
af pihlmanm Architects

Thoravej 29 er gået fra at være et lukket handicapcenter til et åbent byhus ved at lade bygningen "genanvende sig selv" — hele 95% af de gamle materialer er blevet boende efter renoveringen.

Arkitekterne har bogstaveligt talt vippet de tunge etagedæk af beton op, så de nu fungerer som underlag for trapper og binder huset sammen på en helt ny, vertikal måde.

Alt fra gamle vægge til småting er blevet gemt på stedet og senere omdannet til alt fra rå møbler til ny belægning.

Udenfor er facaden skrællet væk i stueetagen og erstattet med store glaspartier, mens de gamle mursten er banket ud og lagt som en gul løber i fortovet.

Transformationen hylder det rå fabrikslook fra 1960’erne, hvor synlige søjler og bjælker fortæller historien om en bygning, der har fået nyt liv uden at spilde ressourcer.

Fælleshuset på Bispebjerg Hospital
af BBP Arkitekter

Bispebjerg Hospitals nye fælleshus er designet som en moderne hyldest til Martin Nyrops originale hospitalsbygninger fra 1913.

Bag den ornamenterede facade i genbrugstegl gemmer sig et moderne træhus, hvor synlige CLT-bjælker (cross-laminated timber) og rå overflader skal give en varm kontrast til det ydre.

Arkitekterne fra BBP har droppet de klassiske, nedsænkede lofter og gemt ventilationen i taget, så rummene beholder deres fulde højde og viser sine smukke trækonstruktioner.

Murværket er ikke bare pynt, men et puslespil af genbrugssten og nye mursten, der fungerer som "funktionelle ornamenter" med indbyggede fuglekasser og klassiske murede buer.

Indenfor har kunstneren Malene Bach sat kulør på tilværelsen med iøjnefaldende, men rolige farver, der skal få lyset frem i det centrale atrium og undervisningslokalerne.